PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

PET's kilder i DNSB
hinanden. Derpå valgte man en form, hvor den ene sagsbehandler tog sig af
den sociale kontakt, medens den anden varetog indhentningen af oplysninger. I
1988-89 overgik Farmand igen udelukkende til én sagsbehandler i PET. 361
Da man samtidig fra udlandet rettede henvendelse til PET for bl.a. at kaste
lys på distribueringen af nazistisk propaganda fra Danmark, blev det besluttet at
Farmand skulle bidrage til en endnu mere målrettet indhentning af oplysninger
på højrefløjen. ”Der blev nu tale om, at Frede blev kørt i et fast struktureret kildeforhold,
hvor han blev stillet konkrete opgaver.” Alligevel mente man, at det
var nødvendigt løbende at vurdere kildedriften. Man var usikker på Farmands
loyalitet, men mente stadig, at en afsløring af kildeforholdet ville belaste ham
selv værre end PET.
“Det blev anført, at PET kunne kritiseres, hvis der ikke var blevet etableret kontakt
til Frede, der som ingen andre havde adgang til oplysninger omkring højrefløjen i
Danmark og i udlandet.” 362
Der var altså tale om en afvejning af risikoen og kildens driftssikkerhed over for
værdien af de oplysninger, som kunne indhentes ved et fortsat engagement. I
forklaringen anslår de to politifolk i øvrigt også den mere generelle problematik
med at skaffe pålidelige kilder i sådanne miljøer:
“Som det fremgår af ovenstående er det ikke problemfrit at være kildefører i PET
med ekstremisme som sagsområde. Det er som at færdes i et minefelt og miljøerne
kan være så betændte, at det er svært, ja ofte umuligt at finde den “rene” person,
der egner sig som kilde. D.v.s. skal kravet være en person, der er ufejlbarlig, så kan
den pågældende ikke færdes i miljøet, der jo netop er kendetegnet ved at være på
kant med det etablerede samfund.” 363
Det skal her erindres, at oversigten over kildeføringen er forfattet af de to tidligere
kildeførere i 1999, dvs. på et tidspunkt, hvor det i forholdet mellem Frede
Farmand og PET var kommet til et brud. Kildeførerne bekræftede da også, at
Frede Farmand havde været en nyttig kilde til den prioriterede indsats i forhold
til højreekstremismen i 1980’erne. Man var opmærksom på, at Farmand viderebragte
oplysninger til f. eks. pressen, og på at det var nødvendigt at sikre fuld
361 Ibid.
362 Ibid.
363 Ibid.
122 PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989