PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

PET's kilder i DNSB
“Den normale procedure i sikker kildedrift var ikke mulig, så kontakten mellem
Farmand og sagsbehandleren i PET blev primært formet som en åben privat kontakt
ud fra hensynet til, at det normalt var kilden, der skulle beskyttes. Dette krav
havde Farmand ikke, og opfattelsen i PET blev da også, at en afsløring forårsaget
af Farmand selv udelukkende ville skade ham selv. Kort sagt var det ikke muligt at
strukturere kontakten til Farmand i jævnlige forud aftalte møder, da han faktisk
kontaktede sagsbehandleren mange gange døgnet rundt. … Møderne blev afholdt
hos ham selv og han stillede ofte op på sagsbehandlerens private bopæle….Kildedriften
blev ofte vurderet, hvor de negative forhold blev opvejet af de store mængder
information, Farmand afleverede.” 358
Føringen af Farmand blev endvidere strengere, da man mente, at ”Fredes fortolkninger
var farlige”. Derfor stillede man strengere krav om dokumentation,
og man søgte uden om ham at indhente oplysninger fra andre kilder. Det er
sagsbehandlernes opfattelse, at Farmand viste tegn på at have svært ved at skille
fiktion fra fakta. 359
Farmand tillægges tillige ifølge de to kildeførere en vis stridbarhed, som skal
have bragt ham på kant med flere tidligere samarbejdspartnere. Det gælder således
Den Danske Forening. I slutningen af 1980’erne var Farmand ifølge redegørelsen
optaget af indvandringen til landet og ”flirtede først med Søren Krarup
og Jesper Langballe, og det endte med et egentligt engagement med Den Danske
Forening”. Farmand skulle således under ”det fælles fodslag” med Ole Hasselbalch
have fremstillet en video om sammenstødet mellem den kristne og den
muslimske kultur. Man var imidlertid ikke i Den Danske Forening videre glade
for resultatet, og det kom derpå til et brud. En af følgerne heraf var en fejde mellem
Frede Farmand og Den Danske Forening, hvorunder Farmand søgte at påvise
tætte relationer mellem den sidstnævnte forening og de danske nazister. 360
Ifølge PET-medarbejdernes redegørelse gennemgik kildeføringen i forhold
til Frede Farmand en udvikling over tid. I begyndelsen var kontakten begrænset,
idet PET’s kildefører blot var indstillet på at ”kigge ham over skulderen”.
Samtidig hedder det, at kildeføreren i begyndelsen var utryg ved kilden, med
hvem han flere gange fandt det nødvendigt at gennemgå PET’s registreringsregler.
Omkring 1986 blev det da besluttet at holde forbindelsen gennem to sagsbehandlere.
Det resulterede imidlertid i, at kilden angiveligt spillede de to ud mod
358 Ibid.
359 Ibid.
360 Ibid.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 121