PET's overvågning af den yderste højrefløj 1945-1994

Den danske nazisme i efterkrigstiden, 1945-1989
indledt en undersøgelse af, hvorvidt der med den nazistiske propaganda var tale
om en overtrædelse af Straffelovens § 266 b (racismeparagraffen), og at han af
principielle årsager ikke kunne tage stilling til, om en forening skulle opløses, da
dette efter grundloven skulle ske ved en domstolsafgørelse. 328
Statsadvokaten fremlagde i juli 1988 sin vurdering, som byggede på politirapporter
om DNSB fra hele landet, men ikke på materiale fra PET. Statsadvokaten
byggede bl.a. sin beslutning på betænkningen, som overvejede eventuelle lovændringer
som følge af Danmarks ratifikation af FN’s konvention om afskaffelse
af racediskrimination. Betænkningen bemærkede dog hertil, at der var et
forbehold i konventionen med hensyn til, at der i det enkelte land kunne ligge en
konflikt mellem ønsket om at bekæmpe raceforfølgelse og ønsket om at respektere
borgernes ret til at give udtryk for deres anskuelser. 329
“Forbeholdet blev indsat på foranledning af de nordiske lande, der særligt fremhævede,
at menings- og ytringsfriheden samt forenings- og forsamlingsfriheden
må respekteres, også ved lovgivning mod racediskrimination.
Af betænkning 553/1969.26 fremgår det endvidere, at det under udvalgets drøftelser
har stået fast, at det ville være i modstrid med den i de nordiske lande rådende
opfattelse af ytringsfriheden, om man kriminaliserede enhver udtalelse af forestillinger
om racemæssig overlegenhed eller udtryk for racehad.” 330
Statsadvokaten byggede videre på den hidtidige praksis, hvor DNSB flittigt havde
givet anledning til efterprøvelse af racismeparagraffen. I 1985 havde man således
opgivet en efterforskning mod Nationalsocialisten med henvisning til, at
de relevante passager var for generelle. I 1987 havde rigsadvokaten tiltrådt, at
der ikke blev foretaget videre i anledning af, at DNSB havde udgivet Zions vises
protokoller. Begrundelsen var, at der nok i bogen fremsattes beskyldninger mod
det jødiske folk, men at der ikke med tilstrækkelig sikkerhed var tale om udsagn,
hvorved jøderne forhånes, trues eller nedværdiges. Efter en vurdering af det indhentede
materiale − dvs. diverse tryksager fra DNSB − nåede statsadvokaten
frem til en lignende konklusion: at der ikke var grundlag for tiltalerejsning. 331
Som det fremgår af de indledende bemærkninger om baggrunden for racisme-
328 PET, emnesag: A. Melchior til E. Ninn-Hansen, 22. februar 1988. Ibid., bilag 9: Erik Ninn-Hansen
til A. Melchior 26. februar 1988 samt ibid.: A. Melchior til E. Ninn-Hansen 24. februar 1988.
329 PET, emnesag: ”Statsadvokaten i Aalborg”, 1. juli 1988.
330 Ibid.
331 Ibid.
PET’s overvågning af den yderste højrefløj 1945-1989 111