Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Wasserschlebe, Joachim, 1709—87, Deputeret
Af Louis Bobé
Joachim Wasserschlebe fødtes 1. Maj 1709 i Saltzwedel og var Søn af Byens Borgmester Nicolaus
Johannes W. og dennes Hustru Anna Sybilla Rademacher. Omkring 1729 studerede han vistnok i
Leipzig og Halle og levede fra 1731 i Paris som Privatsekretær hos den derværende danske Gesandt
Grev Werner Schulenburg. 1738 traadte han i dansk Tjeneste som Sekretær i Tyske Kancelli og
udnævntes Aaret efter til Legationssekretær i Paris. I de Aar (1744—50), J.H.E. Bernstorff var dansk
Minister ved det franske Hof, vandt han dennes fulde Tillid og Fortrolighed og var hans
Kommissionær og Mellemmand ved mange Lejligheder. W. delte Bernstorffs litterære og
kunstneriske Interesser og stod paa venskabelig Fod med de mest fremragende Kunstnere i Paris.
Han fik den unge Johs. Wiedewelt antaget i G. Coustou d. yngres Værksted og skaffede ham 1752
en Aarpenge af Partikulærkassen. S. A. afsluttede han Kontrakten med Saly om Udførelsen af
Frederik V's Rytterstatue, ligesom han foranledigede den i Paris bosatte svenske Maler J.E.
Mandelbergs [...] Indkaldelse til Danmark. 1754 blev W. sammen med tre andre Kunstkjendere,
Thott, v. Støcken og Møllmann [? Bernhard Møllmann], optagen som Æresmedlem af
Kunstakademiet. W., der 1747 var bleven Kancelliraad og 1751 Justitsraad, indtraadte atter 1752 i sit
tidligere Embede som Sekretær i Tyske Kancelli og udnævntes 1760 med Etatsraads Karakter til
Kommitteret i det da oprettede vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, der styredes af
A.P. Bernstorff som Deputeret. Som varm Ven af Bondefriheden fik han Indflydelse paa
Landbosagen i Hertugdømmerne, fremmede Udskiftningen og arbejdede for en formaalstjenlig
Besættelse af Amtmandsposterne, der den Gang næsten udelukkende tildeltes Hofmænd. I alle
Forhold viser han sig som en oplyst og frisindet Mand, en uegennyttig og hæderlig Karakter. W., der
ogsaa var Direktør for Fabrikmagasinet, blev 1768 2. Deputeret i Generaltoldkammer- og
Kommercekollegiet og udnævntes til Konferensraad. Han afgik i Okt. 1770 fra Kollegiet og i April n.
A. fra Kancelliet. Han flyttede derefter til Flensborg [Flensburg], hvor hans Søsterdatter — Moder til
Gehejmeraad J.P. Høpp [...] — var gift, og kjøbte her nær ved Byen Ejendommen Klusgaard, der fik
Navn efter ham, og hvor han anlagde en Have og en »artificiel« Eng. Sin store Kobberstiksamling,
hvortil han havde lagt Grunden i Paris, og som omfattede o. 30.000 Blade af fremmede Mestre,
maatte W. i Pengeforlegenhed 1781 mod et Forskud pantsætte til Staten, der 1783 kjøbte hele
Samlingen til det kongl. Bibliothek for 2.000 Rdl. W. efterlod sig ogsaa ret omfattende Samlinger til
dansk Historie (nu i det kongl. Bibliothek), særlig under Frederik V og Christian VII, som oftere ere
benyttede af Historikere i nyere Tid. W. døde ugift 13. Marts 1787 paa sit Landsted ved Flensborg.
Til: Indholdsfortegnelsen
131/142