Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Walløe, Peder Olsen, 1716—93, Opdagelsesrejsende
Af P. Lauridsen
Peder Olsen Walløe fødtes 1716, sandsynligvis paa Bornholm. O. 1739 kom han til Grønland og
ansattes 1744 som Handelsbetjent under Kjøbmand Jakob Severin [...], i hvis Tjeneste han forblev til
1751. Han blev da udnævnt til »grønlandsk Frihandler« med Bolig ved Kolonien Godthaab; men
samtidig opfordrede saa vel Missionskollegiet som Handelskompagniet ham til at foretage en
Undersøgelsesrejse først langs Grønlands Sydvestkyst, der endnu var ukjendt, og dernæst syd om
Kap Farvel til Østkysten, hvor man vedvarende haabede at finde Østerbygden. 6. Avg. 1751 tiltraadte
W. Rejsen i en Konebaad, bemandet med 2 danske og 2 Grønlænderinder, og i Eftersommeren
undersøgte han de frodige Egne omkring det nuværende Julianehaab, hvor han fandt talrige
Nordboruiner, deriblandt 2 Kirker. Næste Sommer fortsattes Rejsen syd paa, Kap Farvel omsejledes,
og 6. Juli 1752 slog W. Telt paa Østkysten for første Gang. Drivisen lagde ham dog snart
uovervindelige Hindringer i Vejen, og ankommen til Kangek (Kap Walløe) maatte han 8. Avg. her fra
tiltræde Tilbagerejsen. Han overvintrede atter i Sydvestgrønland, og efter store Lidelser naaede han
Kolonien Frederikshaab 25. Juni 1753. W.s Rejse har haft epokegjørende Indflydelse paa vor
grønlandske Forskning, dels ved at skaffe det nødvendige Grundlag til Veje for en videnskabelig
Bestemmelse af Østerbygdens Beliggenhed, dels ved at forsyne os med et stort geografisk Materiale
baade om Vest- og Østkysten af Sydgrønland. Rejsens Resultater nedlagde han i flere velskrevne
Dagbøger, der hidtil kun uddragsvis ere blevne offentliggjorte, og endnu i 1753 rejste han til Danmark
for at ordne sine Forhold saaledes, at han kunde vie sit senere Liv helt og holdent for Grønland. Af os
ukjendte Aarsager blev dette dog ikke Tilfældet; han træffes senere som Kjøbmand i Rønne, hvor
han 9. Febr. 1759 giftede sig med Enken Elisabeth Bohn, f. Hansen (f. 1723 død 1786), og efter
Hustruens Død flyttede han til Kjøbenhavn, hvor han en Tid lang var Opsynsmand ved et Pakhus og
tilbragte sin Alderdom i meget fortrykte Kaar. Landhusholdningsselskabet lønnede ham vel med
nogle ubetydelige Præmier, og Biskop Poul Egede skaffede ham en Seng i Vartov [alderdomshjem
for fattige], men da O. Fabricius 1787 udgav nogle Uddrag af hans Dagbøger, var Forfatteren ganske
glemt og ukjendt, og hans vedholdende Ansøgninger om en ringe aarlig Pension førte til intet. W.
døde 27. April 1793 som Lem i Vartov.
Til: Indholdsfortegnelsen
124/142