Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Stolberg, Christian Günther Rigsgreve, 1714—65, Overhofmester
Af Louis Bobé
Christian Günther Rigsgreve Stolberg, 1714—65, Overhofmester. Han var Søn af Christoph Friedrich
Rigsgreve S. til Grevskabet Stolberg og Henriette Cathrine f. Rigsfriherreinde Bibra og fødtes 9. Juli
1714. I ung Alder forlod han Hjemmet, opdroges i Wernigerode og studerede i Halle. Han skulde i
Følge Faderens sidste Vilje have delt Besiddelsen af det stærkt forgjældede Grevskab med
Broderen, men foretrak at faa udbetalt en aarlig Apanage fremfor at forvolde en Deling af
Grevskabet. Broderen holdt ikke Forpligtelsen, og S. maatte selv søge sig en Existens. Ved sin
Slægtning Grev C.E. Stolberg-Wernigerodes Indflydelse fik han 1738 Ansættelse i dansk Tjeneste
som Kapitajn ved Livgarden til Fods. Da Militærtjenesten ikke tilfredsstillede ham, blev han 1744
udnævnt til Amtmand i Segeberg. Hans Slægtning Enkedronning Sophie Magdalene udnævnte ham
1756 til sin Overhofmester og Jægermester. Aaret efter blev han hvid Ridder og 1759 Gehejmeraad.
S. hørte til den pietistiske Retning og udmærkede sig ved sin humane Tænkemaade og store
Retsindighed. Faa sin Gaard Stedingshof ved Bramstedt ophævede han Vornedskabet, og paa hans
»vise Raad«, som der staar paa den Mindestøtte, Enkedronningen lod rejse til Ære for S., løste hun
alle sine Undersaatter paa Hirschholm Gods fra Hoveri og gav dem Arvefæste. Han døde 22. Juni
1765 i Aachen paa en Baderejse. Han ægtede 26. Maj 1745 Christiane Charlotte Friedrike Grevinde
Castell-Remlingen (f. 5, Sept. 1722). Grevinden var en udmærket, men i mange Henseender
excentrisk Personlighed. Paa Rungstedgaard, som hun kjøbte 1766, havde hun Besøg af Kvinder fra
Herrnhut, der omtale hendes »brødebevidste Hjærte og Længsel efter at komme i Forbindelse med
Societetet«. Hendes egen Moder klager til Kongen over, at Datterens Formue fortæres af lutter
daarlige Hængehoveder og andet Pak, »de stedlige hellige, som i deres udskejende Pie-tisteri anse
Dans, Spil og Theater for Dødssynder«. Grevinden døde i Kjøbenhavn 22. Dec. 1773 og jordedes
efter eget Ønske blandt Bønder paa Birkerød Kirkegaard.
Til: Indholdsfortegnelsen
123/142