Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Sewerin, Jacob, 1691—1753, Handelsmand
Af G.L. Grove
Jacob Sewerin [Jacob Severin], døbt i Sæby 30. Okt. 1691, var Søn af den senere Byfoged
sammesteds Søren Nielsen (død 1730) og Birgitte Olsdatter, dimitteredes fra Fødebyens Skole 1706,
men forlod tidlig den studerende Bane, da han 1713 ægtede den mer end 40 Aar ældre Maren
Nielsdatter, en ret velstaaende Enke efter en kjøbenhavnsk Kjøbmand. S. oparbejdede derefter med
megen Energi en blomstrende Forretning ved Handel paa Island, Finmarken og siden Kolonierne paa
Grønland, paa hvis første Fremvæxt han, baade hvad Handelen og Missionen angik, fik en
grundlæggende Betydning. Christian VI havde nemlig ved sin Tronbestigelse besluttet at opgive den
grønlandske Handel og nedlægge Kolonierne. Paa Egedes varme Forbøn for Missionen tog Kongen
sig dog atter af Grønland og tilskyndede de første kjøbenhavnske Kjøbmænd til at overveje
Oprettelsen af et Handelsselskab, hvorved Kolonierne og i dem Missionen kunde opretholdes. Der
var liden Lyst til det vovelige Foretagende, men S. paatog sig Sagen alene og fik 1733
Eneprivilegium paa Handelen paa Grønland og et Tilskud af 2.000 Rdl. aarlig til Missionen. I 1740
fornyedes Oktroien for S. med et større Tilskud til Koloniernes Forsvar, da han angav at have sat
16.000 Rdl. til, dels hertil, dels ved at en dødbringende Koppesygdom havde lagt Landet næsten
øde. I 1738—39 havde han virkelig ogsaa paa egen Haand ført en lille Krig med Hollænderne, der
handlede paa de Kolonier, hvor han havde Eneret. Han fik derfor Tilladelse til, at hans Skibe maatte
føre Orlogsflag og hjælpes med Ammunition og Vaaben, og opbragte 1739 4 hollandske Skibe,
medens Hollænderne til Gjengjæld toge et af hans. 1749 overdrog Kongen den grønlandske Handel
til det almindelige Handelskompagni for at skaffe dette en større Virksomhed. Dette virkede dog ikke
til større Gavn end S., der imidlertid i de følgende Aar fik Ret til at anlægge et Sildefiskeri og Salteri i
Nordland, for at derved »en bedre Omgang med Fiske- og Salteriet kunde blive indført«.
S. nød megen Anseelse som Handelsmand, optoges blandt Kjøbenhavns 32 Mænd og blev disses
Formand. Han anlagde flere af vore grønlandske Kolonier, hvoriblandt Jacobshavn, der opkaldtes
efter ham, tjente sig en meget betydelig Formue og kjøbte 1735 for 60.000 Rdl. Dronninglund og
Dronninggaard Hovedgaarde i Vendsyssel med o. 257 Tdr. Hartk. Hovedgaardstaxt og 768 Tdr.
Hartk. Gods, af hvis Bønder adskillige efter hans Tilskyndelse nedsatte sig som Kolonister i
Grønland. Skjønt Missionen her voldte ham betydelige Udgifter, som han ofte trykkede sig ved, viste
han paa mange Maader sin Interesse for den, og han omtales ogsaa af Poul Egede som en ejegod
Mand og hans kjæreste Ven. Han efterlod ved sin Død et meget vidtløftigt Bo; Dronninglund solgtes
for 82.000 Rdl., men hans 3 Døtre arvede dog kun 10.000 Rdl. — Efter at hans første Hustru i Avg.
1734 var død, 83 Aar gammel, ægtede han Birgitte Sophie Nygaard (død 1739, 35 Aar gammel), og
1742 fik han kongl. Bevilling til at ægte Maren Dalagger, skjønt de vare beslægtede i 2. og 3. Led.
Hun døde 7. Marts 1753 og Manden 23. Marts s. A. paa Dronninglund.
Til: Indholdsfortegnelsen
117/142