Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Schytte, Andreas (døbt Anders), 1726—77, statsvidenskabelig Forfatter
Af E. Holm
Andreas Schytte [Anders Schytte] (døbt Anders), var født 16. Avg. 1726 i Uggerslev i Fyn, hvor hans
Fader, Rasmus Andersen S., var Præst; hans Moder hed Johanne Cathrine f. Faber. S. blev Student
fra Odense 1744, tog theologisk Embedsexamen 1750 og var saa Huslærer for en Hofjunker
Caspergaard, med hvem han først opholdt sig nogen Tid ved Sorø Akademi og siden gjorde en 3aarig
Udenlandsrejse. Derefter kom han til at tage fast Bo i Sorø, da han 1759, samme Aar, som han
var vendt hjem fra Udlandet, blev ansat ved Akademiet som Professor i offentlig Ret og
Statsvidenskab (Professor juris publici et politices), og han vedblev at virke her indtil sin Død, 27.
Avg. 1777. 1774 var han bleven Justitsraad. Selve hans Docentvirksomhed kunde paa Grund af den
ringe Frekvens ved Akademiet kun komme en snæver Kreds til gode; men han indtog en
fremragende Stilling i den Samling af lyse Hoveder med varm Begejstring for Videnskaben, der har
bragt Sorø Akademi til at staa saa smukt i vort Aandslivs Historie i det 18. Hundredaar. Det er da
ogsaa et anset Navn, han vandt som Forfatter, først og fremmest ved 3 større Arbejder: »Staternes
indre Historie« i 5 Bind (1773—76), »Staternes ydre Historie« i 2 Bind (1774—75) og »Danmarks og
Norges naturlige og politiske Forfatning«, af hvilket Værk dog kun 1. Bind udkom i samme Aar, i
hvilket han døde.
S. nærede ligesom hans Kollega Sneedorff høje Tanker om Statsvidenskabernes Betydning, og
ligesom Sneedorff derved bragtes til at skrive sit Værk om den borgerlige Regering, saaledes var det
den samme Opfattelse, der for S.s Vedkommende satte Frugt i den nys nævnte Produktion. Han
mente rigtignok, at hvis det skulde lykkes at fremstille Stats- og Samfundsforhold fyldig, vilde det
være nødvendigt at skrive en Mængde Bind, hvad Livet ikke levnede ham Tid til; ja selve det Afsnit,
som han naaede længst med, Staternes indre Historie, fik han ikke bragt til Ende. Men det var dog
noget betydeligt, at han fik udgivet 5 Bind af dette, der sikkert i alle Henseender er det vigtigste af
hans Værker. Hvad der maaske først falder i Øjnene ved dette Skrift, er, at det omfatter langt mere,
end vi vilde vente efter de Krav, vi vilde stille til et saadant Arbejde. Det giver i Virkeligheden alt for
meget. Naar han nemlig gjennemgaar de enkelte Dele af Staternes Styrelse, som f.Ex.
Finansstyrelsen med Oversigt over Statsindtægter og Statsudgifter og Skattevæsenet, eller, for at
tage et andet Exempel, hvad han kalder Politiet med Justitsvæsenet i det hele, giver det ham
Lejlighed til at dvæle ved de forskjellige menneskelige Sysler, han behandler da baade Agerbrug,
Handel, Vindskibelighed samt Oplysning med Videnskab og Kunst, og alt det fremstiller han historisk,
i det han følger Udviklingen deraf fra den tidligste Tid og illustrerer sin Fremstilling med en
Mangfoldighed af Exempler og Citater. Værket bliver derved i Grunden en hel Kulturhistorie. Til at
løse denne store Opgave havde S. i flere Henseender gode Forudsætninger. Han sad inde med en
meget omfattende Læsning i mange forskjellige Retninger, og han var afgjort en aandrig Mand, om
end undertiden noget søgt aandrig, med en betydelig Fremstillingsevne. Vistnok skrev han mindre
korrekt og mindre let end Sneedorff, hans Sætningsbygning er ikke altid heldig; men han førte en
forbavsende livlig Pen, og han fremstiller, hvad han vil sige, med stor Klarhed. Den Forkjærlighed,
han har for at meddele pikante Udtalelser og karakteristiske Træk, liver i høj Grad op i den
pædagogisk-moraliserende Tone, som Værkets Plan let fører med sig.
Videnskabelig taget kan der indvendes adskilligt imod S.s Værk. For slet ikke at tale om, hvad der
følger af sig selv, at man nu ikke kan lære noget af denne naturligvis forældede Bog, saa skorter det
jævnlig paa tilstrækkelig Skarphed i Tanken og i Begrebsbestemmelserne, Forfatteren har ej heller
undgaaet adskillige Gjentagelser og paa visse Steder Selvmodsigelser. Ogsaa maa man i det hele
ikke tænke sig Værket som grundlæggende noget nyt. Men man har endnu den Dag i Dag ved at
læse det en behagelig Følelse af at staa lige over for en ualmindelig livlig intelligent Mand, der ønsker
at meddele sin Samtid Belæring af den betydelige Viden, han har erhvervet sig. Og visselig kunde
hans Samtid lære meget af et saadant Skrift paa en Mængde Omraader, saa meget mere som
Kundskaben tilbødes i en tiltalende Form. Det har virkelig været en stor Mængde Kundskab, S. har
sat i Omløb baade hos sine Tilhørere og hos Læserne iblandt hans dannede samtidige. Han er
populær Forfatter i dette Ords bedste Forstand paa en lignende Maade, hvorpaa Holberg havde
været det.
114/142