Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

huld Overbærelse, Godhed og Agtelse«. S. vedblev at være knyttet til Theatret som Instruktør, indtil
han 22. Juni 1816 afgik ogsaa fra denne Post med fuld Gage i Pension. 26. Dec. 1816 tog S., der
siden sin Afgang som Skuespiller af og til havde vist sig i sine gamle Roller, et sidste Farvel med
Publikum først som v. Rosenau i »Hververne« og dernæst i en Epilog. En halv Snes Aar senere
meddelte S. den taknemmelig lyttende Overskou sine Theaterminder; paa de Billeder, han bevarede
af Fortidens Mænd og Kvinder, og som den gamle Skuespiller til Trods for sine 70 Aar formaaede at
levendegjøre, og paa Grundlag af de talrige Papirer, han testamenterede Overskou, byggede denne
for største Delen sin Fremstilling af den danske Scenes Vilkaar og Personer i det 18. Aarhundrede.
Sine sidste Aar henlevede S. i sløv Svækkelsestilstand paa Fredensborg, hvor han døde 13. Juli
1838.
Ved Siden af sin Skuespillervirksomhed syslede S. med Planer til Forbedring af Standens Kaar,
ligesom han arbejdede paa at hæve Skuespillernes Uddannelse. Fra det første Omraade kan
nævnes, at han udkastede Planer baade til en Pensionskasse og til en Enkekasse, hvis
Selvhjælpstanke imidlertid mødte Modvilje hos hans Kolleger; derimod forenedes han med dem i
Bestræbelserne for Indførelsen af de 5-aarige Tjenestebeneficer, der bevilgedes ved kongl.
Resolution af 22. Marts 1797. Fra det andet kan fremhæves, at han fremsatte Planen til en
»dramatisk Planteskole«, hvor Børn med sceniske Anlæg skulde undervises og senere spille
originale Børnekomedier, fremdeles, at han i 1798 holdt Foredrag for og Øvelser med Personalet ved
Grev Trampes »odenseiske Nationaltheater«, og da dette ophørte, optog S. selv Tanken om et
Provinstheater, der kunde blive en Planteskole for det kongl., i det han 1802 ansøgte om og fik
Bevilling til at oprette et omrejsende Provinstheater med Navnet »Kongl. privilegeret
Provinsialtheater«. Endnu s. A. begyndte S. dettes Forestillinger i Helsingør, og i Sommeren 1804
foretog han med det, forstærket ved nogle Kræfter fra det kongl. Theater, en Kunstrejse gjennem
Jylland. Som et Udslag af S.s Bestræbelser for at hæve Skuespillerne til social Ligeberettigelse
fremkom det Andragende, han efter Storms Død (1794) overtalte Rosing til i Forening med sig at
indgive til Theaterchefen, Hofmarskal Hauch, om, at »den indre Administration ved alt, hvad angik
Repertoirets Fastsættelse, Rollebesætningen, Opsyn med Stykker og Prøver, Regievæsenet osv.,
maatte overdrages« dem; Hauchs Svar var imidlertid et skarpt Nej. S., der havde indført
Beaumarchais paa den danske Scene, udfoldede gjennem Aarene en omfattende
Oversættervirksomhed: ikke mindre end 34 Arbejder opførtes i hans Fordanskning; desuden udgav
han 3 Aargange af en »Lommebog for Skuespilyndere« (1784—86), hvori han bl. a. leverede en for
den Tid fortjenstfuld »Historisk Efterretning om den danske Skueplads«.
S. ægtede 13. Nov. 1779 Anna Sophie Mayes (døbt i Kjøbenhavn 18. Juli 1750, død 24. Okt. 1824),
Datter af den engelskfødte Baandvæver George M. og Else Marie Johansdatter (Enke efter Samuel
Wilckens).
Til: Indholdsfortegnelsen
113/142