Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Sacco, Antonio, —1765—, Balletmester
Af Arthur Aumont
Efter Comos pludselige Afgang i Marts 1763 engagerede Theaterdirektionen Italieneren S., der paa
den Tid havde vundet sig Anseelse i St. Petersborg, til Balletmester for saa vel det danske Skuespil
som den italienske Opera. S. tog fat med Iver: strax paa Sæsonens første Dag, 30. Sept. 1763,
præsenterede han sin første Ballet: »De ved en Skovhex hjulpne elskende«, og i Løbet af et halvt
Aar fulgte ikke mindre end 14 andre Balletter, der alle vandt Bifald. S.s Balletter betegnede et ikke
ubetydeligt Fremskridt: ikke alene viste han stor Opfindsomhed i Kompositionen af Dansene og
malerisk Smag i Grupperingerne, men han stræbte at forbinde de enkelte Scener og Danse ved en
virkelig dramatisk Traad; hyppig var Skinsyge eller anden Elskovsforvirring Drivhjulet. Naar han i sit
andet Aar mødte med kun 8 Nyheder og i de følgende 2 Sæsoner med kun 3 i hver, skyldtes det
utvivlsomt mere Direktionens Sparsommelighed end Mangel paa nye Ideer hos S.; han var temmelig
fordringsfuld i Henseende til Udstyrelse, og da han aldrig kunde holde Udgifterne inden for sine
Overslag, kom det tit til Rivninger mellem ham og Direktionen, og disse endte med, at han i Marts
1767 sluttede Engagement med den franske Hoftroup; han fik en høj Gage med Pension, men heller
ikke her kunde han forliges med sine overordnede, og i Juni 1772 afgik han og modtog en større
Sum én Gang for alle i Steden for Pension. I 1786—87 prøvede S. atter Lykken i Kjøbenhavn, men
fortrydelig over den kølige Modtagelse, hans Balletter fik, og utilfreds med det Honorar, Theatret gav
ham, forlod han snart igjen Danmark.
Til: Indholdsfortegnelsen
101/142