Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Müller, Frantz Heinrich, 1732—1820, Kemiker, Apotheker og Porcellænsfabrikant
Af C. Nyrop
Frantz Heinrich Müller er født 17. Nov. 1732 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, af samme Navn, var
Materialforvalter ved Holmen; Moderen var Øllegaard Christiane f. Ehlers. 1746 kom han i Lære hos
Apotheker J.D. Cappel [...], og den Skole, han gjennemgik hos denne dygtige Mand, der
interesserede sig for Kemi og Mineralogi, blev af Betydning for hans Liv. 1754 rejste han til Upsala
[Uppsala], Norge og Harzen paa Mineralogiens Vegne, og 1760 blev han Guardein ved den af
Kjøbenhavns Bank oprettede Mønt, hvor han fortsatte de »praktiske Forelæsninger«, han havde
begyndt i Apotheker Cappels Laboratorium ved Frederiks Hospitals Apothek.
Bankens nye Mønt fik dog kun ringe Virksomhed, og 1767 blev den nedlagt, hvad der kom M. meget
ubelejligt, da han i Tillid til den opnaaede faste Stilling havde giftet sig; hans Hustru var Anne
Cathrine f. Holm (f. 20. Juni 1743 død 24. April 1822), Datter af Stads- og Garnisonskirurg i Nyborg
Thomas Nicolai H. og Cathrine Lucie f. v. Lengercken. Efter stort Besvær fik han nu (1768) Bevilling
som Materialist og Laborant en gros, men herved kom han paa spændt Fod med Apothekerne, og
saa tog han i 1773 farmacevtisk Examen (med Udmærkelse) for selv at blive Apotheker, først som
Forpagter af Waisenhusapotheket (1773—85) og derpaa (1785—95) som Ejer af Christianshavns
Apothek. Den flittige og ivrige Mands Virksomhed begrænsedes dog ikke hertil. Lærde Venner
hædrede ham (1780) ved Valg som Medlem af Videnskabernes Selskab, i hvis Skrifter han skrev en
Række tekniske, væsentlig metallurgiske, Afhandlinger, Avtoriteterne udnyttede hans omfattende
kemiske Kundskaber ved at afkræve ham en Række Erklæringer, og velsindede Medborgere gave
ham forskjellige Hverv; 1788—91 var han saaledes Meddirektør og Kasserer ved det da nyoprettede
Understøttelsesselskab »Borgervennen«.
Den Berømmelse, der er knyttet til hans Navn, skyldes dog væsentlig den Omstændighed, at han er
den kongl. Porcellænsfabriks Skaber. Efter flere Aars Experimenteren var det lykkedes ham at
fremstille haardt Porcellæn. I 1774 udstedte han derfor en »Indbydelse til et Participantskab i en
dansk Porcellænfabrik«, og trods store Vanskeligheder kom Fabrikken Aaret efter i Stand, hvad der i
høj Grad frydede Datiden; det kongl. Landhusholdningsselskab sendte ham sin store Guldmedaille.
Gjennem sin Svoger Lægen Theodor Holm, adlet Holmskjold [...] [se note om Holmskjold i: Georg
Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave], s. 285], der den Gang var Kabinetssekretær hos
Enkedronning Juliane Marie, opnaaede han den uundværlige høje Protektion, der bl. a. gjorde, at
Fabrikken 1779 overtoges af Staten, ved hvilken Lejlighed M. med Justitsraads Titel udnævntes til
den kongelige Fabriks Inspektør og modtog en emailleret Gulddaase med 1.000 Rdl. i. Da
Fabrikkens Styrelse efter Holmskjolds Død fik en ny Ordning, blev M. (1794) »kunstforstandig
Administrator« ved Fabrikken, og som saadan virkede han til 1801, da han efter 26 Aars utrættelige
Arbejde traadte tilbage. Fabrikken havde under hans Ledelse vundet et Navn, som dette dens første
Tidsrum endnu har bevaret. Nutiden værdsætter i høj Grad Arbejderne fra den Müllerske Periode.
Efter 1801 stod M. som Konsulent for Direktionen i alle Sager Fabrikken vedrørende, men 1811
synes han at være flyttet fra Kjøbenhavn. 4. Marts 1820 døde han i sit 88. Aar i Hillerød.
Til: Indholdsfortegnelsen
90/142