Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

forlod dette Kollegium. Samtidig paalagdes der ham dog en Række andre, til Dels meget omfattende
Arbejder. I Maj 1787 fratraadte han som Kontorchef for som Medlem og Sekretær at kunne træde ind
i den da nedsatte Kommission »til at undersøge adskillige Poster, Handelen, Told- og Finansvæsen
angaaende«. Denne Kommission, der var sammensat af Medlemmer af de forskjellige Kollegier
under Schimmelmanns Forsæde, skulde forberede en Række gjennemgribende Foranstaltninger,
paa en Maade udfyldende dem, den samtidige store Landbokommission var sysselsat med. Herfra
udgik Forarbejderne til de vigtige Love om en friere Korn- og Kvæghandel (1788), om Oprettelsen af
en dansk-norsk Speciesbank (1791), om Extrapaabudet af 1789, Kreditoplagets Udvidelse (1793),
Planen til Hovedstadens Gjenopbyggelse efter Branden 1795, de vigtige Grundsætninger for »et
friere Handels-og Toldsystem«, der førte til den epokegjørende Toldlov af 1797, og Ordningen af
Kjøbenhavns Fattigstyrelse efter udpræget moderne og humane Ideer (1799). I det nye Aarhundrede
standsede dette store Reformarbejde, og Kommissionen optoges nu af det bedrøvelige Hverv atter
og atter at paavise nye Indtægtskilder for den haardt betrængte Statskasse.
M. var ikke blot den, som førte alle disse Arbejder i Pennen, men han udførte ogsaa en Hovedpart af
de vidtløftige Forarbejder, som udkrævedes for at sætte Kommissionen i Stand til at give sig i Lag
med dem. Han blev desuden nødt til at føre adskillige af dem ud i Livet. Saaledes blev han valgt ind i
Bestyrelsen for Speciesbanken og Depositokassen (1791—1804), ligesom han blev 1. Direktør for
Kjøbenhavns Fattigvæsen (1799—1815). Men ikke nok hermed; hans ualmindelige Arbejdsevne blev
samtidig taget i Beslag baade af Staten og Medborgere paa de forskjelligste Omraader. Fra 1783
valgtes han til Præsident for Landhusholdningsselskabet (indtil 1802); 1796—1811 var han Medlem
af Kommissionen til Afbetaling af den Gjæld, som Hovedstaden havde paadraget sig som Følge af
Ildebranden; 1801 dannedes efter hans Initiativ en Kommission for de kvæstede og de faldnes
efterladte, hvis Midler bleve saa store, at den vedblev at bestaa hans Levetid ud; 1804—16 var han
Medlem af Karantænedirektionen, der bl.a. udarbejdede en ny Karantæneforordning; 1807 blev han
Medlem af og 1810 Præsident for den vigtige Kommission til Sjællands og Naboøernes Providering
under Krigen osv.
Ved Siden af disse Hverv, der alle knyttede sig til Statens og Samfundets materielle Interesser,
havde M. ingen Sinde tabt Interessen for sin Ungdoms Sysler, og da han blev ældre, søgte han
ogsaa mere og mere at føre sine Forretninger over paa dette Omraade. Som Præsident i
Landhusholdningsselskabet vakte han Opmærksomhed ved sin Veltalenhed; han kom snart til at føre
Ordet ved alle festlige Lejligheder. Han blev ligeledes et ivrigt Medlem af den Kommission, som
samlede og ordnede »Evangeliskkristelig Salmebog« (1790—99); 1795 lod han sig overdrage
Tilsynet med »Kamrenes forenede Arkiv«, hvad der gav ham rig Anledning til at lære de den Gang
lidet paaagtede Skatte i vore Regeringsarkiver at kjende; 1803 blev han 1. Direktør for Fødsels- og
Opfostringsstiftelsen og overraskede her sine Kaldsfæller blandt Lægerne med sine anatomiske
Kundskaber. Endelig udnævntes han 1805 til Medlem af den da oprettede Direktion for Universitetet
og de lærde Skoler. Denne sidste Stilling samlede fra nu af hans Hovedinteresse, medens han
efterhaanden trak sig ud af sine tidligere Forretninger; 1809 forlod han Generaltoldkammeret og
modtog samtidig Udnævnelse som kongelig Historiograf. Som Medlem, fra 1810 faktisk, 1817 ogsaa
formelt 1. Medlem, af Universitetsdirektionen udfoldede M. en ikke ringe Virksomhed, særlig for
Gjenoprettelsen af Sorø Akademi. Som Historiograf afgav han Betænkninger om videnskabelige
Foretagender i Fædrelandets Historie, og flere saadanne skyldte ham deres Virkeliggjørelse,
saaledes især Vedel Simonsens Rejser for at undersøge Landets Embedsarkiver. Selv syslede han i
sin Fritid stadig med historiske Æmner, ligesom han i stor Udstrækning lod Dokumenter opsøge og
afskrive. Da han 1822 blev valgt til Formand for det kongl. danske Selskab, paaskyndede han dets
Arbejder og fik i Løbet af faa Aar flere Bind af dets Skrifter udgivne. 1823 blev han Chef for det store
kongelige Bibliothek, med Werlauff som Bibliothekar; det fik i hans Tid en meget betydelig Udvidelse
af sine Lokaler, i det Kunstkammerets Etage nu omdannedes til Bogsal.
Det lykkedes dog aldrig M., om det ellers var hans Ønske, at slippe bort fra Statsstyrelsens mere
materielle Sider. Da Kongen i Dec. 1813 saa sig om efter paalidelige Raadgivere i den vanskelige
politiske Stilling, var M. blandt dem, han henvendte sig til som en Slags udvidet Statsraad, og han
blev fra nu af Direktør for Rigsbanken (til 1818). 1815 blev han 1. Medlem af Kommissionen til
Afvikling af Pengeforholdet til Norge. Da denne endelig afsluttede sine Forhandlinger (1820), syntes
M. at skulle komme til Ro, men 9. Jan. 1824 udnævntes han ved Niels Rosenkrantz' Død til
Gehejmestatsminister. I denne Stilling saa vel som i Universitetsdirektionen og ved Bibliotheket
86/142