Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Jahn, Ferdinand Heinrich, 1789—1828, Officer, Historiker
Af S.A. Sørensen
Ferdinand Heinrich Jahn er født 5. Febr. 1789 i Neumünster, hvor hans Fader, Caspar August J., var
Apotheker. Moderen hed Albertine Georgine f. Lesser. J. nød privat Undervisning i Hjemmet indtil sit
13. Aar, da han, der følte Lyst til at blive Søofficer, sendtes paa en længere Koffardifart for at lære
praktisk Sømandskab. Forskjellige Omstændigheder traadte dog hindrende i Vejen for hans
Optagelse paa Søkadetakademiet, og 1803 lod han sig indskrive som Rekrut i Generalkvartermester
Binzers berømte Feltjægerkorps, senere Guidekorpset, der kom til at udgjøre et Led af den i 1808
oprettede Generalstab. Aaret efter blev han Jæger i Korpset, og 1805 forfremmedes han til Fændrik
og blev ansat ved en anden Elitetrop, den af General Ewald kommanderede 1. slesvig-holstenske
Bataillon let Infanteri (1808 holstenske Skarpskytter, 1816 holstenske Jægere, 1820 lauenborgske
Jægere). 1807 var det hans Agt at indstille sig til Officersexamen ved et af Militærinstitutterne for at
opnaa Anciennitet i Hæren, hvilket dog forhindredes ved de indtraadte Krigsbegivenheder, men
Ewald, der, ligesom Binzer før ham, havde fattet stor Forkjærlighed for den livfulde, lærelystne og
pligtopfyldende Yngling, tog sig af hans Affærer, og ved Udgangen af Aaret indløb der en Resolution
fra Kronprinsen, hvori det hed, »at Fændrik J. i Betragtning af udmærket Tjenstiver, Kundskab og god
Konduite skal fritages for Examen og udnævnes til virkelig Sekondlieutenant«. I de følgende 10 Aar
førte J., der 1812 avancerede til Premierlieutenant, et bevæget og omflakkende Soldaterliv. Med sin
Afdeling drog han fra Ejderen til Øresund, tilbage fra Sjælland til Nordtyskland og endelig til Frankrig.
I Træfningerne ved Bornhøved og Sehested 7. og 10. Dec. 1813 havde han fundet Lejlighed til at
lægge personligt Mod og godt taktisk Blik for Dagen, og hans i Aarene 1808, 9, 13 førte Dagbog
viser, at han var Soldat med Liv og Sjæl. Ved Hjemkomsten fra Frankrig 1817 til Garnisonen i Kiel var
det imidlertid aabenbart, at alle Drømme om krigersk Hæder for lange Tider maatte skrinlægges, og
Erkjendelsen heraf har maaske nok været medvirkende Drivefjeder til, at J. med al sin iboende
Energi nu kastede sig over et andet Felt, den historiske, til en Begyndelse særlig krigshistoriske,
Forskning, der saa godt harmonerede med hans stærkt udviklede patriotiske Følelse og dannede
som et Komplement til hans hidtidige Gjerning.
Litterær Interesse og Syssel havde indtil da dog ikke været J. fremmed; han havde under Opholdet i
Frankrig begyndt at oversætte paa Tysk forskjellige Ting saa vel af Holberg som af Ingemann, for
hvilken sidste han følte stor Sympathi, men det første større Skridt paa den nye Bane var Stiftelsen af
et Tidsskrift, der kunde bidrage til at vedligeholde og fremme det aandelige Liv i den danske Hærs
Officersstand — et Forsøg, der gjentagne Gange havde været gjort, men lige saa ofte var strandet.
Tidsskriftet, der fik Navn af »Magasin for militær Videnskabelighed«, udkom allerede med sin 1.
Aargang 1818. Det slog godt an, samlede en ret talrig Stab af Medarbejdere og viste sig i
Modsætning til sine Forgængere i Besiddelse af en mærkelig Livskraft, i det det under vexlende
Navne og Forhold saa at sige uafbrudt er blevet fortsat til vore Dage. J. var Hovedredaktør og den,
der fortrinsvis drog Læsset. Til Medredaktør havde han sikret sig Kapitajn J. A. Fibiger [...], der efter
J.s Død endnu o. 20 Aar førte Tidsskriftet videre paa den af J. kyndig udstukne og grundlagte Vej.
1820, s. A. som J. udnævntes til Kapitajn, udkom »Historie om Kalmarkrigen« og 1822 »Historie om
Danmarks Deltagelse i Trediveaarskrigen«, tilsammen under Fællestitelen »Grundtræk til Christian
IV's Krigshistorie«, en paa omfattende Forstudier, mest dog efter trykte Kilder, baseret Redegjørelse
for, hvorledes Christian IV havde været som Hærfører og Statsmand. Dette Værk, i hvilket den
folkelige Konges Eftermæle værnedes mod fremkomne nedsættende Angreb, vakte Opsigt. Det var
første Gang her til Lands, at en militærkyndig havde taget større krigshistoriske Begivenheder op til
Behandling; Sproget var livfuldt, Fremstillingen klar og skarpsindig i Form og Indhold. Dets
Fremkomst bevirkede, at J. fra nu af udelukkende kunde hellige sig Historiens Dyrkning. Frederik VI,
der allerede fra Udgivelsen af det ovennævnte Tidsskrift, som han havde fundet Behag i og ydet
pekuniær Støtte, synes at have haft sin Opmærksomhed henvendt paa den unge Historiker, lod ham
nemlig 1823 stille à la suite i lauenborgske Jægerkorps og kalde til Kjøbenhavn paa gunstige
økonomiske Vilkaar med det Hovedhverv at udarbejde en Haandbog i dansk Krigshistorie for de
sidste 4 Hundredaar. Programmet for J.s Arbejde undergik imidlertid med Kongens Billigelse snart en
betydelig Ændring og Udvidelse. Ved den rastløse Flid og Udholdenhed, hvormed J. — samtidig med
at han redigerer Tidsskriftet, holder Foredrag for Garnisonens Officerer over den middelalderlige
Hærordning og udvider sit historiske Syn ved Studium af Klassikerne i Grundsproget — granskede i
63/142