Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Haack, August Christian Wilhelm, 1788—1821, Skuespiller
Af Arthur Aumont
August Christian Wilhelm Haack fødtes 20. Dec. 1788 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, August
Wilhelm H. (død 1828) var Bud og Fyrbøder ved Hof- og Stadsretten. Faderen ønskede, at Sønnen
skulde gaa den akademiske Vej, men saa snart den dramatiske Skole oprettedes i 1804, meldte
denne sig der, blev antaget og debuterede ved Skolens 2. offentlige Forestilling paa Hoftheatret 15.
Maj 1806 som Aagerkarlen Puf i Ewalds »Harlekin Patriot». Den ikke almindelige Evne for nøjagtig
Fremstilling af Gammelmandsvæsen, han her viste, skaffede ham hurtig mange Roller, saa vel i dette
som i andre Fag. I 1810 udførte han Saaledes med Glans Per Degn i »Erasmus Montanus«, ansattes
s. A. som kgl. Skuespiller, og fra nu af voxede hans Evner med hver ny Rolle; i Sommeren 1819
besøgte han med offentlig Understøttelse tyske og franske Theatre. Den danske Scene nød ikke
længe Gavn af de paa denne Rejse indvundne Kundskaber, thi den Tilbøjelighed for Flasken, som
længe havde været at spore hos ham, tog nu saa stærkt til, at han jævnlig forsømte sine
Theaterpligter; Overskou fortæller, at han i 1820 for en Tjenesteforsømmelse af denne Grund
idømtes Blaataarnsstraf, og at denne Ydmygelse ganske undergravede hans Viljeskraft. 11. Jan.
1821 spillede han Mester Jacob i »Den gjerrige«, det blev hans sidste Optræden; d. 15. om Aftenen
fik han pludselig heftige Krampeanfald, og d. 18. døde han.
H.s Kunstnerfysiognomi synes præget af en hurtig Forstand, der i ungdommelig Selvtillid tror sig sine
Omgivelser ikke lidt overlegen; denne Selvbevidsthed lod sig nemt anvende baade i Komediens og
Tragediens Ramme, og den forklarer baade hans Fortrin — den originale Opfattelse — og hans Fejl
— den karikerende Overdrivelse. I Komedien krængede han Selvtillidens Vrangside frem, f.Ex. til Per
Degns fedtede Degnekaglen i »Erasmus Montanus«, til Jeronimus' forhippede Rangsyge i »Den
honnette Ambition«, til Don Ranudos dumstolte Fødselshovmod; i Tragedien derimod højnede og
forædlede han Selvbevidstheden, f.Ex. til kjæk Trofasthed hos Hamund i »Hagbart og Signe«, til
alvorstung Værdighed hos Aanden i »Hamlet«, til viljestærk Mandighed hos Macduff i »Macbeth«. H.
ægtede 23. Avg. 1813 Jomfru Anna Sophie Aubertin (f. 24. Okt. 1787); hun ansattes 1812 ved
Theatret som Sangerinde, men opnaaede ingen Debut, da hun mistede Hørelsen, og afskedigedes
ved Udgangen af Theateraaret 1820—-21. Hun døde 1860.
Til: Indholdsfortegnelsen
58/142