Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Grove, Emanuel Rasmus, 1756—1847, Medlem af den afrikanske Konsulatsdirektion
Af G.L. Grove
Emanuel Rasmus Grove Broder til [...] Admiralitetsdeputerede C.F. G., fødtes 13. Sept. 1756,
dimitteredes 1772 fra Herlufsholm, fik kort derefter Ansættelse i Admiralitetskollegiet og udnævntes
1777 til Konsulatssekretær i Marokko. Efter Konsulens Hjemrejse fungerede han i dennes Sted fra
1781—85, da han fik Tilladelse til at vende hjem for at støtte Moderen, der sad som Enke i smaa
Kaar. 1788 blev han Kommitteret i Kommercekollegiet og Sekretær (dvs. Chef) i Konsulatskontoret.
Da det var af stor Betydning for Staten paa en fyldestgjørende Maade at reklamere Erstatning for de
mange under Revolutionen opbragte danske og norske Skibe, sendtes G. i Begyndelsen af 1794
som Generalkonsul til Paris, hvortil han ankom i Revolutionens blodigste Periode, og hvor han paa
Grund af Avtoriteternes stadige Vexlen havde megen Møje med at fremme sit Lands Interesser. 1797
hjemkaldtes han for atter at træde ind i Kommercekollegiet. 1799 blev han administrerende Direktør
for Manufakturhandelen, i det han samtidig fritoges for Konsulatsforretningerne undtagen de
afrikanske. Hans særlige Indsigt i disse foranledigede, at han Aaret efter, da de afrikanske Sager
udskiltes fra Udenrigsdepartementet og Kommercekollegiet under et særligt Kollegium, den
afrikanske Konsulatsdirektion, udnævntes til Medlem heraf, en Post, han beklædte, indtil Direktionen
atter ophævedes 1837. I Dec. 1804 søgte og fik G., der følte sig tilsidesat i Kommercekollegiet, sin
Afsked herfra. — G. betragtedes som en i Handels- og Finanssager mer end almindelig kyndig Mand
med et særligt Greb paa at repræsentere, og der betroedes ham derfor ogsaa flere Sendelser til
Pengemarkedet i Holland under de for Staten mest prekære finansielle Forhold, saaledes 1799 i
Anledning af Penge- og Kreditvæsenets daværende slette Tilstand, 1809 for at erholde Udsættelse
med Betalingen af 1 Mill. Gylden og 1813, efter Statsbankerotten, for at søge et Laan, saa
paatrængende, at hans Instrux endog tillod ham subsidiært at sætte Krondiamanterne i Pant. 1801
sendtes han til St. Petersborg for at udvirke Kornudførsel til det nødlidende Norge. G. var Medlem af
forskjellige inden- og udenlandske videnskabelige Selskaber og i flere Aar Præses for
Landhusholdningsselskabet. Han havde omfattende Kundskaber og Interesser, talte 8—10 Sprog og
ansaas for en god Kunstkjender.
Han ægtede 1. (6. Juli 1787) Petronelle Brinck-Seidelin (f. 24. Nov. 1755 død 27. April 1801), en
Datter af Assessor i Højesteret, Konferensraad Hans Diderik B.-S. til Eriksholm og Ingeborg f. Bering,
2. (24. Juni 1805) Johanne Elise Hiort (f. 10. Marts 1786 død 10. April 1873), Datter af Amtmand,
siden Kommitteret i Rentekammeret, Etatsraad Andreas H. og Rachel f. Gjerløv, og døde 90 Aar
gammel i Fredensborg 12. Jan. 1847. G. var 1810 bleven Etatsraad og 1826 Konferensraad.
Til: Indholdsfortegnelsen
47/142