Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Frydendahl, Catharina, 1760—1831, Skuespillerinde [Jomfru Møller]
Af Edgar Collin
Jomfru C. Møller, der var født 30. Nov. 1760, optraadte første Gang paa det kg). Theater 1. Dec.
1777 som Marine i »Skovbyggeren«. Den unge Pige, der ved sin Debut udmærkede sig ved sit
dejlige Ansigt med store, mørke Øjne og en smuk Figur, var i Besiddelse af en udmærket
Sopranstemme og vandt strax Bifald, men vilde næppe, trods sine smukke Stemmemidler, have
vundet saa fremragende en Stilling ved Theatret, hvor den af alle forgudede Caroline Walter med
rette ved sin langt betydeligere dramatiske Begavelse indtog den første Plads, saafremt hun ikke i
General Eickstedt havde fundet en almægtig Ven og Beskytter, der intet Middel skyede for at
fortrænge Fru Walter, hvad der da ogsaa sluttelig lykkedes ham. Jomfru M.s Navn er derfor i
Theaterhistorien uopløselig knyttet til alle de utallige Intriger, der til sidst bevirkede Fru Walters Flugt
fra Kjøbenhavn, og denne hendes mindre heldige Virksomhed har muligvis bidraget ikke lidet til at
forringe det Ry, hun i Virkeligheden fortjente som Sangerinde. Som Elev af Potenza fik hun sine
Stemmemidler fortræffelig uddannede, men stod aldeles ikke paa Højde hermed som Skuespillerinde
og skal navnlig have været en meget maadelig Fremsigerinde af Vers. Efter ved Fru Walters
Bortgang at være bleven Syngestykkets Primadonna udmærkede Jomfru M. sig i den Grad ved sine
Kapricer, at hun stadig bragte Direktionen til Fortvivlelse, og efter i Sommeren 1789 at være bleven
gift med Hofviolon J. Berthelsen satte hun Theatrets Bestyrelse i stor Forlegenhed ved aldeles
umotiveret at forlange sin Afsked. Her strandede hendes Lunefuldhed dog paa Kammerherre
Warnstedts Kløgt og Fasthed. Han forklarede hende nemlig, at han gjærne skulde anbefale hendes
Afskedsansøgning, men at han, da hun var den højst lønnede Aktrice ved Theatret og i Gjennemsnit
var bleven betalt med 50 Rdl. for hver Aften, hun havde spillet, ikke kunde indstille hende til andet
end til Afgang uden Pension. Dette hjalp, og fra nu af blev Mad. B. mere medgjørlig. Hendes Mand
døde 7. Febr. 1797, og selv samme Sommer ægtede hun derpaa den nedennævnte kgl. Skuespiller
P.J. Frydendahl. Blandt hendes Roller nævnes særlig: Zemire i »Zemire og Azor«, Arsène i »Den
skjønne Arsène«, Lene i »Friskytterne og Mælkepigen«, Sophie i »Landsbypigen«, Eurydice i
»Orpheus og Eurydice«, Lucinde i »De to gjerrige«, Mariane i »Indtoget«, Titelrollerne i »Cora« og i
»Aline« samt Rezia i »Holger Danske«. I sine ældre Aar førte hun en temmelig tilbagetrukken
Tilværelse ved Theatret, optraadte sidste Gang 2. Marts 1821 som Marcelline i Operaen »Figaros
Bryllup« og afgik ved Sæsonens Slutning med sin fulde Gage i Pension. Hun døde 30. Nov. 1831.
Til: Indholdsfortegnelsen
35/142