Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Grønnæssegaard). Men her som i sin industrielle Virksomhed yndede han at herske selvstændig, og
han var, for at tage et Exempel, ingen Ven af Regeringens Forsøg paa at regulere Hoveriet. Hvor
meget han end interesserede sig for Landbruget, lyder det derfor overraskende i hans Testamente af
28. Jan. 1789 at træffe en Bestemmelse om, at hans Bønders Hoveri skal bestemmes »paa den
allerømmeste og lemfældigste Maade, endog mildere, end Love og Forordninger foreskrive«; men
ligesom hans arbejdsomme og energisk førte Liv viser en mærkelig Dygtighed til at forme Situationer
og vinde Personer, saaledes er hans Testamente et naturligt Udtryk for de samme Egenskaber. Dets
første Paragraf lyder saaledes: »Min Grundsætning er, at mit hele Efterladenskab skal i Fremtiden
være en bestandig samlet Fond, der skal anvendes dels til at danne nyttige Mennesker til Statens
bedste, til at understøtte og befordre Vindskibelighed og Arbejdsomhed i de nødvendigste Dele for
Landets Vel og til at hjælpe og lindre Fattigdom og Elendighed«. Herefter gik hele hans betydelige
Formue over til at blive et for det danske Samfunds Udvikling i høj Grad fortjenstfuldt Fideikommis, i
det det skal fremhæves, at Testamentet særlig paabød Oprettelsen af en »Agerdyrkningsskole«.
Frederiksværk kom imidlertid ikke til at høre til Fideikommisset; efter Bestemmelser i en Kodicil af 23.
Marts 1792 blev det for en vis Afgift tilbudt Prins Carl af Hessen, som overtog det. For øvrigt gik det
med Testamentet som med en Række af de større Begivenheder i C.s Liv: det gav Anledning til
megen forblommet Tale; det skal ikke regnes, at man i Norge med Uvilje saa, at ingen norsk
Institution særlig var betænkt i det, men Testators eneste Broder, Konferensraad P.H. C., der for
øvrigt blev Testamentets loyale Fuldbyrder og til sin Død Fideikommissets væsentligste Direktør,
antydede oftere, at et andet Testamente formentlig urettelig var skaffet af Vejen. Man kan bl.a. læse
det ud af det efter hans Anvisning over den afdøde i Vinderød Kirke ved Frederiksværk af Wiedewelt
udførte ejendommelige Marmormonument. Konferensraad C. lod tillige slaa en Medaille over
Broderen og opførte i Amaliegade en særlig Bygning for den afdødes betydelige Bibliothek; et ogsaa
af ham foranstaltet Mindesmærke over Broderen, dennes Buste i Bronce paa en 1759 ved
Frederiksværk støbt Kanon, findes nu paa Kjøbenhavns Tøjhus. — J.F. C. døde 24. Marts 1792 efter
nogen Tids Svagelighed uden Børn. 16. Avg. 1783 ægtede han Anna Elisabeth Baronesse Iselin, f.
Fabritius (f. 1735), Datter af Kjøbmanden Michael F., en Broder til hans tidligere Kompagnon, Just F.;
hun var Enke efter den som Friherre adlede Kjøbmand Reinhard Iselin og døde 17. Marts 1786.
Til: Indholdsfortegnelsen
23/142