Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Classen, Johan Frederik, 1725—92, Industridrivende, Godsejer og Legatstifter
Af C. Nyrop
Johan Frederik Classen er født i Christiania [Kristiania] 11. Febr. 1725, hvor hans Fader, der
stammede fra Sønderborg paa Als, var Organist. Faderen, der hed ligesom Sønnen, var født 1697 og
døde 1775, Moderen, Maria f. Walter (f. 1702 død 1768), var af norsk Gaardejerslægt. Efter at have
gjennemgaaet Latinskolen i sin Fødeby blev han 1741 Student ved Kjøbenhavns Universitet, hvor
han allerede 1744 underkastede sig theologisk Examen. Det var imidlertid ikke hans Agt at bruge
denne Examen. Han synes strax at have kastet sig over praktisk Virksomhed, muligvis en Tid
arbejdet i Kommercekollegiet, hvor en Slægtning, Justitsraad Chr. Walter, var Kommitteret, muligvis
været i Forbindelse med en af Datidens store Kjøbmænd, Andreas Bjørn. Sikkert er det, at han, da
Frederik V i 1749 gjæster Norge, er med i Admiral Rosenpalms Følge, og ved denne Lejlighed træder
han formentlig i Forbindelse med forskjellige norske Forretningsmænd. Her kan peges paa
Indehaverne af det umiddelbart før oprettede Moss Kanonstøberi, Agent Erik Anker og Matthias
Wærn, og muligvis paa Christiania-Kjøbmanden P.L. Vogt, der Aaret efter anlægger en Krudtmølle.
C., der kun var 24 Aar gammel, optræder nemlig umiddelbart efter som Leverandør af Krigsartikler og
særlig som Kommissionær for Moss Kanonstøberi. Som saadan førte han dettes Forhandlinger med
Landetatens Generalkommissariat, og det er mærkeligt at se, hvor heldig han stadig var i denne
Virksomhed. Han synes at have haft formaaende Tilknytningspunkter i Kongens umiddelbare
Omgivelser. 1751 blev han Kancelliraad, og 1753 udnævntes han til Sekretær i Kommercekollegiet.
1755 opstod der Strid mellem Indehaverne af Moss Kanonstøberi, og den med Bitterhed udfægtede
Tvist førte bl.a. til, at C. (vistnok i 1759) ophørte at være Værkets befuldmægtigede, men derfor var
han ikke uden Beskæftigelse. Allerede strax efter Kjøbmanden Andreas Bjørns Død i 1750 havde
han efter ham deltaget i Leverancen af de »Presenter«, Danmark havde forpligtet sig til aarlig at yde
Barbareskstaten Algier. Han begyndte med at levere Presenternes 8.000 Kanonkugler, gik derefter til
ogsaa at levere Krudtet (500 Centner), overtog endelig ogsaa Tovværket og Tømmeret og endte med
efter fast Kontrakt hvert Aar at præstere den samlede Leverance. For at kunne dette traadte han i
Forbindelse med en Række industridrivende, og hans Tanke henvendtes efterhaanden paa selv at
blive industridrivende. Hans lykkelige Handelsforhold sættes for øvrigt i Forbindelse med den
daværende spanske Gesandt i Kjøbenhavn, Marquis de Puente Fuerte. 1754 søgte han at oprette et
Glasværk, som dog ikke kom i Stand, men Aaret efter anlagde han uden for Østerport en Fabrik for
Fajanceovne; han havde her kjøbt en de Danneskjold-Laurwigenske Arvinger tilhørende Lystgaard
og Have ved det saakaldte Fiskerhus, en Besiddelse, som han i 1765 forøgede ved af Gehejmeraad
Hans v. Ahlefeldt at kjøbe en tilgrænsende Ejendom, »Fiskerhuset forhen kaldet«; herved
grundlagdes den senere saa bekjendte Classenske Have.
Det blev imidlertid ikke Fajancefabrikken, som skulde bringe ham frem i industriel Henseende. Hvad
der væsentlig skaffede hans Virksomhed i denne Retning et stort Sving, var, at Frederik V i 1756
skjænkede ham i Kompagni med Kjøbmanden Etatsraad Just Fabritius den ved Arresøens Afløb til
Issefjorden liggende saakaldte Agatmølle, som en Franskmand, de Peyrembert, forgjæves havde
søgt at gjøre til et Etablissement for Fremstilling af smeddede Jærnkanoner. C. og Fabritius skulde
her anlægge et Krudtværk, men de anlagde tillige et Støberi for Metalkanoner, og C. tænkte ganske
sikkert paa Anlægget af et fuldstændigt Vaabenetablissement. Stedet døbtes strax Frederiksværk.
Det blev dog ved Krudtværket og Støberiet, men for disse Virksomheder var Tiden ogsaa særlig
gunstig. Den preussiske Syvaarskrig udbrød i 1756, og den danske Hær rustedes stærkere og
stærkere, bl. a. for at kunne modstaa et russisk Angreb, som i 1762 antog en bestemt truende Form.
I April 1762 var der 4 Krudtmøller i Gang paa Frederiksværk med i alt 204 Stamper; der støbtes
ugentlig 4 à 5 sexpundige Metalkanoner, og Værket sysselsatte 305 Arbejdere foruden de
Hovbønder, som hørte under det. Denne stærkt forcerede Virksomhed ophørte imidlertid, da den
russiske Kejser Peter III i Juli 1762 blev afsat og myrdet.
Da Frederiksværk oprettedes, nedlagdes Raavad i Dyrehaven som Krudtmølle [Om Rådvad, se:
Nicolai Jacob Jessen] ligesom Gjethuset i Kjøbenhavn som Kanonstøberi, og C. blev i 1757 udnævnt
til Generalkrigs- og Ammunitionskom-missær med Justitsraads Rang og 800 Rdl. i aarlig Gage.
Frederiksværk støttedes fra højeste Steder, og C. gjennemførte imod Amtmandens og
21/142