Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

og Kritik« : »Berigtigelser til en fejlagtig fortalt Begivenhed i den danske Søkrigshistorie under Kong
Frederik IV«, en Artikel, i hvilken han paa Grundlag af sit Kjendskab til Sejlads og Forskning af
Skibsjournaler fra Krigen 1710, som han ejede, kom til det Resultat, at der under »Danebrogs« Brand
i Kjøge Bugt 6. Okt. s. A. hverken var Tale om Fare for at sætte Ild paa den danske Flaade eller paa
Kjøge By, men kun om at redde Skibet, hvilket ikke lykkedes for Huitfeldt.
Hans Interesse for Holberg, der vel allermest har knyttet hans Navn til Litteraturen, traadte først
offentlig frem i en Epistel til Baggesen i Molbechs »Athene«; Anledningen var, at denne sidstnævnte
Digter, trods al sin Beundring for den store Komiker, i en Afhandling om »Barselstuen« var
fremkommen med den Ytring, at de holbergske Komedier burde »renskrives og renfejes«. Baggesen
ytrede selv Lyst til at udføre dette Stykke Arbejde; herved oprørtes B. og nedlagde den bestemteste
Protest mod Forgribelse paa »den danske Skueplads«, der var ham en Helligdom. I endnu en
Epistel, der — ligesom den første — viste, at B. med Mesterskab havde erhvervet sig Holbergs
Skrivemaade, satiriserede han over Baggesens Paastand, og den vittige Digter, der tidligere havde
haft Latteren paa sin Side, fik nu vendt sine egne Vaaben imod sig selv. B.s hele Polemik gjorde stor
Lykke, paa samme Tid som den svækkede Baggesens Avtoritet. De ovenomtalte Epistler udgav B. i
1815, sammen med nogle mindre væsentlige polemiske Smaastykker, som »Morskabsbog for alle og
enhver eller Bidrag til et Kontrafej af den vidt berømte Kritik«. — B.s litterære Syssel var herefter
væsentlig knyttet til Holberg. Han skrev i »Athene« sine meget ansete »Fragmenter over Holberg«,
udgav i 1823 »Peder Paars« i den første ret kritiske Udgave, som nu forefindes i 5 Oplag, og
besørgede for Rahbek [se om Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]
Udgivelsen af Komedierne (1824—27); naar undtages de første Ark af »Den politiske Kandestøber«,
var Recensionen helt af B.; 7. Bind udgav han alene efter Rahbeks Død. B. fastslog ved dette
Arbejde, at Udgaven af 1731 maatte ved Udgivelsen af de holbergske Komedier være den til Grund
liggende som den sidste, hvorpaa Holberg bevislig havde lagt Haand. Man havde nemlig hidtil lige til
Rahbeks »Udvalgte Skrifter« ladet sig nøje med at optrykke de saakaldte Høpfnerske Udgaver, i
hvilke Rahbek nu havde indskrænket sig til at rette de meningsløse Steder, der efterhaanden havde
indsneget sig i Texten. Denne sin Opfattelse fulgte B. ved sin Udgave af Komedierne i et Bind (1843)
og selvfølgelig ved 2. Oplag deraf, under hvis Besørgelse han døde, saa hans Søn H.P. B. maatte
fuldende Arbejdet. B. var egentlig den første, der begyndte med oplysende Anmærkninger til
Holberg, hvoraf flere af dem til den omtalte Udgave ere af B. selv, medens baade Rahbek og navnlig
Werlauff ere benyttede til andre. Holbergs »Fabler« udgav han med en Fortale 1832,
»Holbergiana« (Smaaskrifter af og om Holberg, 3 Bind) 1832—35. I J.F. Schouws »Dansk Ugeskrift«
har han i Forening med sin Søn H.P. B. skrevet »Mindesmærker om Holberg«.
Af væsentlig Betydning var ogsaa B.s Optræden som Romantikkens Forkæmper mod
Forstandspoesien, som Fremskridtsmanden over for det konservative, fra hvilket Standpunkt han
forsvarede Oehlenschläger som den, i hvem det nye var koncentreret, og angreb Baggesen i dennes
Kamp mod Oehlenschläger. Han kommer derved ogsaa senere i Kamp med Grundtvig, der delvis
stiller sig paa Baggesens Side. Da Baggesen kritiserede Oehlenschlägers »Ludlams Hule«,
optraadte B. ogsaa her som hans grundige og indsigtsfulde Modstander, han paaviste mange
Misligheder ved hans Kritik, men overvurderede tillige Oehlenschlägers med rette dadlede Værk.
Gjentagne Gange deltog han i den omtalte Strid, i hvilken han optraadte under Navnene »Peter
Wegner« (den danske Skuespiller, der i Holbergs egen Tid spillede Henrik [? = Henrich Wegner, se
om denne i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]), »Hans Mikkelsen« (Holbergs eget
Psevdonym) og »Just Justesen« (Kritikeren hos Holberg).
I 1832 udgav B. Edvard Storms Digte, som han vilde have ledsaget med Storms Levned, udarbejdet
til Dels efter Optegnelser af Storms Plejesøn Poul Rasmussen; men denne Plan kom aldrig til
Udførelse. Samme Aar udgav han Wessels Digte i Forbindelse med en Afhandling om Wessels
Levned og Skrifter. — Jonas Collin benyttede meget hans Smag og Indsigt til Omarbejdelse af
dramatiske Arbejder, og han oversatte saaledes for det kgl. Theater flere af Shakspeares
[Shakespeares] Arbejder, blandt andre »Kjøbmanden i Venedig«, der udkom under Rahbeks [se om
Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] Navn, men i Virkeligheden kun for de
første Blades Vedkommende er hans Værk. End videre har han oversat forskjellige Noveller,
Afhandlinger og Digte fra Tysk, Engelsk og Svensk (»Frithiofs Saga« og »Axel«). I talrige Tidsskrifter
og Blade har han skrevet Artikler af kritisk, historisk, biografisk og æsthetisk Indhold; han var
saaledes en flittig Medarbejder ved Riises »Arkiv for Historie og Geografi«. I 1840 udgav han »Dansk
14/142