Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Bloch, Søren, 1696—1753, Præst
Af A. Jantzen
Søren Bloch er af gammel jysk Præsteslægt. Han fødtes i Ellitshøj Præstegaard i Viborg Stift 29.
Febr. 1696. Faderen hed Frederik B., Moderen Maren Leigh. Sammen med en ældre Broder
undervistes han hjemme, indtil han 13 Aar gammel kom i Viborg Skole. Efter 3 Aars Forløb bleve han
og Broderen dimitterede der fra 1712, og Faderen fulgte dem selv over til Kjøbenhavn og rejste atter
med dem tilbage, saa snart Examen var overstaaet. 2 Aar efter rejste den jyske Præst atter afsted til
Hovedstaden med sine Sønner, for at de kunde underkaste sig Philosophicum, og B. fik kort derefter
Plads paa Regensen; han benyttede nu Tiden godt, saa at han Aaret efter kunde tage Attestats.
1716 kom han ind paa Valkendorfs Kollegium og var samtidig Lærer hos Gehejmeraad Moth for
tvende Baroner Güldencrone. Men kort før sin Faders Død 1718 drog han hjem til Ellitshøj og blev
der et Aars Tid, i det hans førnævnte Broder var bleven Faderens Eftermand. Derpaa var han i 9 Aar
Huslærer hos Baron Juul paa Lundbæk og havde her god Lejlighed til at beskæftige sig med
Læsning og Poesi. Et Brudstykke af Ovid, oversat i Alexandrinere, og en Oversættelse af
Laurenbergs »Schertz-Gedichte« høre til hans Arbejder fra disse Aar. 1728 kom han til Bygholm ved
Horsens som Hovmester for en ung Levetzau og blev her fra 1730 kaldet af Kammerherre Tønne
Reedtz til Barritskov til Sognepræst for Barrit og Vrigsted. Samme Aar døde Frederik IV. B.s
Ligprædiken over Kongen blev trykt i hans »Efterladte Skrifter«, men altsaa først efter Christian VI's
Død [...]. Noget efter at han var bleven Præst, skrev han den i sin Tid meget udbredte Satire »Søren
Knudsens Helden-Geschichte«, hvori han raillerede over den herskende Duelsyge. (N. M. Petersens
Hypothese i Den dsk. Lit. Hist., 2. Udg., IV, 411 er derfor fuldstændig grundløs, da Skriftet først er
affattet efter 1730.) Satiren cirkulerede i adskillige Aar i Haandskrift og anonymt; snart tillagdes
Tychonius [se om Tychonius i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], snart Holberg
Forfatterskabet; den blev først udgivet i Trykken efter hans Død af hans Søn (1755). — Men senere
fik hans Virksomhed en alvorligere Retning. Efter at have deltaget i Arbejdet ved den reviderede
Bibeloversættelse kaldtes han 1741 til Kjøbenhavn for at opponere ved Professor Reuss'
Doktordisputats og maatte ogsaa prædike for Kongen paa Hørsholm. Efter selv at have forsvaret en
Afhandling om »Bogstavens og Aandens Tjeneste« (2. Kor. 3, 6) blev den jyske Landsbypræst kaldet
til theologisk Professor (Kongen havde forgjæves haft Bud efter en Theolog fra Halle). 1745 var han
Universitetets Rektor; men midt i Rektoratstiden blev han til almindelig Forbavselse kaldet til
Stiftsprovst i Aalborg. Næppe havde han været der et Aar, før han ombyttede dette Embede med
Stiftsprovstiet i Kjøbenhavn, som Henrik Gerner havde nedlagt. Fra 1747 og til sin Død, 18. Sept.
1753, virkede han da ved Frue Kirke i Kjøbenhavn. Han var en livlig, begavet Mand, dygtig Prædikant
og besad gode Kundskaber. Men han efterlod betydelig Gjæld til det offentlige. Ved kgl. Resolution
ordnedes dette saaledes, at »siden Provst B. havde været en lærd og brav Mand, maatte han ikke
beskæmmes i sin Grav, men hans Gjæld skulde betales af vor Frue Kalds Indkomster med Afdrag af
300 Rdl. aarlig« (Saml. t. jysk Hist. og Topogr. IV, 343). Foruden de anførte Skrifter efterlod han
adskillige mindre Arbejder i Manuskript. Hans Søn, ndfr. nævnte Tønne B., udgav »første Samlings
efterladte Skrifter (1756, 4to), men mere udkom aldrig. Han var gift med Cæcilie Harding, der
overlevede ham i mange Aar (død 1781).
Til: Indholdsfortegnelsen
11/142