Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Bartholin, Bertel, 1614—90, Professor
Af G.L. Wad og M.Cl. Gertz
Bertel Bartholin var født i Kjøbenhavn 21. Sept. 1614, Søn af [...] Professor Caspar B. (død 1629); i
sit 14. Aar blev han Student og dyrkede nu i 5 Aar ved Universitetet de forskjellige filosofiske
Videnskaber, indtil han blev optagen i den berømte Dannelsesanstalt paa Rosenholm hos sin Faders
Ven, Holger Rosenkrantz, hvis Omgang og Paavirkning han nød i 3 Aar, inden han efter Tidens Skik
tiltraadte den lange Studierejse i Udlandet, der skulde afslutte hans Uddannelse. I 3 Aar studerede
han i Leiden, besøgte derefter Frankrig og Italien, hvor han fik Adgang til de bedste Bibliotheker og
anvendte megen Tid paa Kollation af klassiske Forfattere, ligesom Studiet af Oldtiden i det hele
fængslede ham, uden at han dog derfor forsømte Retsvidenskaben, som han en Tid endog mente at
burde hellige sin største Opmærksomhed, hvori han dog hindredes ved Ole Worms Advarsel. Over
Paris og Amsterdam vendte han tilbage til Danmark 1645 og udnævntes s. A. til Professor
eloqventiæ ved Universitetet; 1647 fik han Magistergraden og ægtede 20. Juni s. A. Sille Marie Glob,
f. 21. Febr. 1630 i Kjøge, hvor hendes Fader, Mag. Christen G., var Præst; hendes Moder var Søster
til den rige Kjøbmand Johan Braem. Hun døde i Barselseng 21. Jan. 1675. — Kong Frederik III gav
B. Opsyn med det kgl. Kunstkammer med Titel af Antiqvarius regius. Han døde 29. Jan. 1690 som
Senior ved Universitetet efter at have ført et langt og lykkeligt Liv, hvortil meget bidrog den sjældne
Sindsligevægt, med hvilken han forstod at tage Livets forskjellige Tilskikkelser.
- - -
— Som Professor eloqventiæ (i latinsk Filologi} traadte Bertel Bartholin aldeles i Skygge for sin
Kollega Ole Borch og har kun leveret faa og ubetydelige Skrifter. Mest omtalt er hans
»Commentarius de pænula« (1655; 2. forøgede Udg. 1670), som paa o. 100 Sider vidt og bredt
skildrer dette antike Klædningsstykkes (en Rejse- og Regnkappes) Form, Stof, Farve, Anvendelse af
forskjellige Personer osv.; den Slags Afhandlinger kan Holberg have tænkt paa, da han skrev sin
Bemærkning om den »velstuderede« Person, der »disputeret har om romersk Sko og Hat«. 1645
skrev han en lille og tarvelig »Exercitatio philologica de Latini sermonis puritate«; han opstiller her
(nærmest vistnok efter Gerard Joh. Voss) 4 forskjellige Perioder i Sproget og Litteraturen, nævner
Forfatterne i de enkelte Perioder, fastsætter en Række Skribenter fra Guld-og Sølvalderen som
Normer for den rene Latinitet og anfører til sidst en Række Ord og Talemaader som Prøver paa,
hvad der ikke er rent Latin. En Del Sætninger fra dette Skrift gjentages atter i to ubetydelige
Afhandlinger, som forsvaredes for Magistergraden af forskjellige Kandidater under hans Præsidium;
den ene af dem behandler et paa de Tider yndet Thema, Nytten af Filologiens Studium for alle andre
Studier.
Til: Indholdsfortegnelsen
10/142