Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Spot over Kristendommen og Præsterne; mange af disse, især de yngre, lode sig rive med af
Strømmen, og mellem de ældre var der ingen, der havde Mod eller Evne til at staa den imod. Da var
det, B. fandt sin Plads, dels som den ubøjelige Modstander af »Vantroens koaliserte Magter« fra
Regeringskredsene af ned til Smudsbladene, men dels ogsaa som den, der følte sig forpligtet til at
arbejde for de Forandringer, Tidsaanden krævede, for saa vidt de ikke rokkede ved, hvad der syntes
ham det uforanderlige i Kristendommen. Allerede Aaret efter Regeringsforandringen fik B. sin første
Strid. Han erkjendte selv, at en Forandring i Liturgien var nødvendig, og den nye Daabsformular var
kun Indledningen til denne, som han vedblev at arbejde paa hele sit Liv. Men nu blev Sagen optaget
fra en anden Side. Den ansete Hofprædikant C. Bastholm udgav et »Forsøg til en forbedret Plan i
den udvortes Gudstjeneste«, der tilsigtede at gjøre denne kort, afvexlende og interessant. Efter dette
Forslag skulde alle Kirkens Skikke omgjøres uden noget Hensyn til Traditionen og paa en saadan
Maade, at det maatte virke i høj Grad frastødende paa alle, der havde noget Begreb om, hvad
Gudstjenesten bør være. B. udgav mod Bastholm en Pastoralskrivelse: »Vej til Hæderlighed for
gejstlige« (1785), hvori han tog de gamle Kirkeskikke i Forsvar, og der udkom en hel Litteratur af
Smaapiecer, af hvilke mange overfaldt Biskoppen med stor Hadskhed; dette var ikke blot Tilfældet
med en saadan Smædeskriver som N.D. Riegels; men A. Kall fandt det passende i »Lærde
Tidender« at skrive: «Mand, som store, udmærkede Naturens Gaver, brændende Længsel efter at
gavne, utrættelig Flid og Arbejdsomhed, vidt udbredt Lærdom og derhos ogsaa de lykkeligindløbende
Omstændigheder bestemte til at blive en af den danske Kirkes allerstørste og nyttigste
Mænd! kan nogen dansk Mand rolig taale at se dig paa andre Veje end dem, der føre til sand
Hæderlighed?«, hvortil der saa føjes en Advarsel om at vogte sig for H.P. Resens Exempel. Dette var
Biskoppens første Sammenstød med den herskende Aandsretning; det skulde ikke blive det sidste.
Samtidig hermed begyndte B. paa et af de Arbejder, hvormed han vilde komme Tidens Krav i Møde, i
det han udarbejdede en ny Lærebog, der skulde afløse Pontoppidans Forklaring [se om Pontoppidan
i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]. Han androg hos Kancelliet om i Løbet af to Aar
at maatte udarbejde en saadan Bog; men ogsaa her kom Bastholm ham i Forkjøbet ved at udgive en
»Religionsbog for Ungdommen« (1785). I denne var Katekismusformen, som B. den Gang endnu
holdt paa, opgivet; men nogle Aar efter sluttede de to Mænd sig sammen og udgave 1790 et Forsøg
til en Lærebog; dette blev gjennemgaaet først af den Kommission, der var nedsat til
Almueskolevæsenets Forbedring, derpaa af det theologiske Fakultet, og 1791 udkom Lærebogen i
sin endelige Skikkelse; den befaledes indført i Skolerne inden 1794.
Beslægtet hermed er et andet Foretagende, nemlig Udarbejdelsen af den evangeliske Salmebog.
Salmebogen af 1778, som almindelig kaldes den Guldbergske, var et Forsøg paa at skaffe
Kristendommen Indgang ved at iføre dens Tanker en højt stemt Poesis Former; men den havde ikke
fundet synderligt Bifald, og den Retning, den var udgaaet fra, var allerede gammeldags. Kingos
Salmebog med sit stærkt orthodoxe Præg og sine gammeldags Udtryk var de fleste en Torn i Øjet. B.
frygtede for, at hvis Forandringen af Salmebogen opsattes, vilde de dannede vende sig helt fra
Kirken. I Aaret 1790 udvirkede han Regeringens Tilladelse til at udarbejde en ny Salmebog. Han
selv, Abrahamson, Malling, Rahbek [se om Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]], Storm og Riber skulde danne en kritisk Kommission, som dels skulde bearbejde de ældre
Salmer, dels bedømme de nye, som man ventede at modtage fra 18 forskjellige Digtere, til hvilke
Komiteen henvendte sig. Der udkom Prøvehæfter, der bleve skarpt kritiserede, baade af dem, der
som J. Baden kunde se, at de gamle Salmer vare udvandede, og af dem, der klagede over, at der
var bevaret for mange af de bibelske Udtryk og Fremstillinger. Selve den evangeliske Salmebog, der
udkom 1798, vidnede om, at Udgiverne havde taget mest Hensyn til den sidste Art af Kritik.
Salmebogen lagde i saa høj Grad Vind paa Tydelighed og en sentimental Opbyggelighed, at der ikke
blev megen Poesi tilbage i den, den udelod væsentlige Sider af Bibelens Lærdomme, og den
mishandlede de gamle Salmer paa den uforsvarligste Maade. Det anbefaledes at indføre
Salmebogen ved Lærernes fornuftige Forestillinger, og det lykkedes de fleste Steder, om man end i
adskillige Sogne, især i Jylland, blev ved at gjøre Modstand imod den helt ind til Midten af det 19.
Aarhundrede.
Hvis B. har troet ved Lære- og Salmebogen at kunne tilfredsstille sin Samtid, har han taget fejl. Netop
i de sidste 4—5 Aar af Aarhundredet blev han indviklet i Strid saa at sige med hele den dannede
Verden, og han havde en Fornemmelse af, at hans overordnede i Grunden sympathiserede med
hans Modstandere. Revolutionens Grundsætninger, som ogsaa løde her hjemme, opfyldte ham med
5/142