Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

DET KONGELIGE TEATER 1748-1761
CITAT FRA CARL BRUUN
Hovedstaden havde altsaa i Vinteren 1747-48 ikke mindre end tre Theatre, men til al Lykke for de danske
Akteurer, ophørte Konkurrencen snart. Mingotti sluttede sine Forestillinger ved Paasketid 1748, og omtrent
samtidig maatte Theatret i Store Kongensgade lukke. De danske Skuespillere benyttede sig ufortøvet heraf og
leiede General Arnoldts Theater for at kunne spille her [se om Arnold i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]], medens Tjærehuset blev nedrevet og en Nybygning opført paa dets Grund. Pengene hertil
tilveiebragtes ved en Gave af Kongen og Laan hos Private; Tegningen blev udarbeidet af Eigtved, og
Grundstenen lagdes den 4de Juli 1748. Der blev arbeidet med saa stor Hast, at det nye Theater paa Kongens
Nytorv allerede kunde aabnes den 18de Dcbr. s. A. paa Dronning Louises Fødselsdag, Det var den samme
Bygning, som rigtignok med endel Forandringer rummede den danske Komedie indtil Oktober 1874.
Tilskuerpladsen kunde ialt rumme 782 Personer paa Gulvet og i de tre Etager, og over Prosceniet læstes den
latinske Indskrift: Nil dictu fædum visuque hæc limina tanget dvs: »Intet hæsligt Ord eller Skue komme paa dette
Sted«. Det første Skuespil som gaves, var Molières »Amphitryon«, der allerede var gaaet to Dage iforveien som
gratis Prøveforestilling. Theatret synes i det Hele at have staaet paa Høide med Tidens Fordringer;
Tilskuerpladsen var smukt dekoreret, og Thurah, der havde set sig endel om i Verden, skriver, at »dets
Ornamenter og Dekorationer ere saa prægtige og med saa mange adskillige Forandringer, at det hverken derudi
eller i Begreb (Størrelse) viger det kostbareste Theatrum, som nogetsteds findes.« Musiken besørgedes af
Stadsmusikanten, som havde Eneret herpaa.
Skjøndt de danske Komedier vare indrettede til »Sprogets Flor og Indvaanernes sømmelige Fornøielse«, kunde
de ikke betale sig, og det hjalp ikke, at italienske Operister, franske Skuespillere, Linedandsere, Kraftkunstnere og
Taskenspillere fik Lov til at optræde der - Theatret sank dybere og dybere i Gjæld, som navnlig voxede, da man i
Sørgeaaret efter Dronning Louises Død betalte Troupen den halve Gage for at holde den sammen. De af Kongen
indsatte Direkteurer maatte gjøre Tilskud af deres egen Lomme, og tilsidst blev Tilstanden saaledes, at der
maatte findes paa Udveie. Theatret skyldte ca. 25.000 Rdlr. bort, hvoraf Kongen betalte de 14.000, og - for
endelig at blive den trykkende Byrde kvit - overdrog han den 23de Mai 1750 Theatret til Staden Kjøbenhavn,
ihvorvel det formelt var Akteurernes Eiendom. Det var en Gave, som Magistraten helst vilde have frabedt sig, men
den var nødsaget til at bide i det sure Æble. I de første 6 Aar havde den dog Intet at skaffe med Direktionen, da
Kongen havde forbeholdt sig at udnævne Overdirekteuren, og denne selv kunde vælge de tre Direkteurer, »hvem
han bedst kunde formaa dertil«. Imidlertid voxede Gjælden bestandig, saaledes at Kongen i 1756 tillod
Magistraten at optage et Laan paa 7,400 Rdlr. og desuden tilsagde Theatret et aarligt Tilskud af 3.000 Rdlr. af
Partikulairkassen. Alt gik nu godt i 5 Aar, indtil Majestæten i 1761 »expresse befalede, at Opera skulde opføres
for Komediens Regning.« Det var den i 1758 indkaldte italienske Troup under Jfr. Marianna Galeotti [se: Vincenzo
Galeotti], som nu blev knyttet til Theatret. Der maatte indkjøbes kostbare Dragter, musikalske Instrumenter,
Dekorationer m. m., og Underbalancen voxede med rivende Fart, skjøndt Kongen nu tilskjød 8.000 Rdlr. om
Aaret. Operaen var Theatrets finantsielle Ødelæggelse. I 1764 lykkedes det vel at udskille den, men Tilstanden
forbedredes ikke, eftersom Kongen samtidig indskrænkede sit Tilskud til 1.000 Rdlr. Overdirekteuren, Georg
Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], blandt Damerne Jomfruerne Thielo, Böttger, Materna og Rose samt
Mdme. Lenkiewitz [se om damerne i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]]. Personalets Sæder vare
ikke de bedste, og det kom temmelig hyppigt til Skandaler saaledes den 6te Novbr. 1761, da Soldater rensede
Tilskuerpladsen, og Forestillingen blev standset, fordi Balletmester Comos Hustru, der var Direkteuren,
Viceborgmester Fædders Elskerinde, blev udpeben. Følgen blev dog, at baade Ægteparret Como og Fædder (der
senere blev Politimester) maatte fortrække. Mærkeligt er det, at Publikum undertiden hyldede sine Yndlinge ved
at tilkaste dem - ikke Blomster, men Dukater. Saaledes fik Jomfru Böttger engang 25 Dukater tilkastet i en Pung
fra en Kreds af Beundrere.
Citat fra: »Kjøbenhavn. En illustreret Skildring af dets Historie, Mindesmærker og Institutioner«. Tredie Del, København 1901, s. 236-
238.
Til: Indholdsfortegnelsen
482/484