Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Zinzendorf, Nikolaus Ludwig Greve, 1700-1760, Brødremeningshedens stifter [Zinsendorf]
Af A. Th. Jørgensen [Salmonsens Konversations Leksikon]
Zinzendorf eller, som hans fulde Navn var, Nikolaus Ludwig, Greve af Zinzendorf og Pottendorf,
Brødremenighedens Stifter, f. i Dresden 26. Maj 1700, d. 9. Maj 1760. Han var af gammel østerrigsk Adelsslægt,
og Spencer stod Fadder til ham. Tidlig mistede han sin Fader, og da Moderen giftede sig igen, kom han i Huset
hos sin Mormoder, en meget from og meget begavet Kvinde, der øvede en stærk religiøs Paavirkning paa ham.
Han skrev Breve til Jesus og prædikede, naar han var ene. 1710 kom han til Pædagogiet i Halle, som lededes af
Francke, og her fortsattes altsaa den pietistiske Paavirkning, men den behagede nu ikke Z., og han var paa den
anden Side Pietisterne for excentrisk og ekstravagant. 15 Aar gammel stiftede han en religiøs Forening med
nogle Jævnaldrende. 1716 sendtes Z. til Wittenberg for at studere Jura, men hverken dette Studium eller
Universitetets tørre Ortodoksi tiltalte ham synderlig. En Udenlandsrejse lil Holland og Frankrig fik betydelig
Indflydelse paa hans aandelige Udvikling. Han gennemgik stærke Anfægtelser, mødte adskillige fromme
Mennesker af forskellig Konfession, men vendte hjem med »een Passion, nemlig Ham, Ham«.
Z. blev 1721 ansat i Regeringens Tjeneste i Dresden, men hans religiøse Interesser var stærkere end hans
politiske. Han samlede kristne Venner til smaa Forsamlinger i sit Hjem, og af sin Bedstemoder købte han Godset
Berthelsdorf, hvor han med Venners Hjælp begyndte et Vækkelsesarbejde, og her var det da, han 1722 aabnede
et Fristed for de forfulgte mähriske Brødre, som gennem Tømmermanden Christian David havde søgt hans
Hjælp. De fik Lov til at slaa sig ned paa Hutbjerget ved Berthelsdorf, hvor de anlagde Ryen Herrnhut, men i de
første Aar gav Z. sig i øvrigt ikke meget af med dem. Da Kolonien imidlertid voksede hurtigt, og stærkt
divergerende kirkelige Anskuelser begyndte at røre sig inden for den, fandt Z. det nødvendigt at skride ind, og
hans organisatoriske Evner viste sig nu i al deres Glans. 12. Maj 1727 fik han efter lange Forhandlinger Enhed
tilvejebragt og Brødremenigheden stiftet. Han dannede de Statutter, hvorefter Menighedens aandelige Liv og ydre
Forfatning kom til at forme sig, og han blev det nye religiøse Samfunds Leder.
Men nu begyndte Z. ogsaa at drømme om Sammenslutning i langt større Stil mellem vakte Kristne. I hans Trosliv
indtog Fantasien og Følelsen den første Plads. Historiske og dogmatiske Hensyn var for ham underordnede, og
som Teolog var han maadelig. Der er Frihed, Friskhed, forbavsende vidt Syn og utrættelig Arbejdskraft hos Z.,
men ogsaa mange Særheder og Fantasterier, Rastløshed og Følelsessvælgeri. Han samlede en »Kristkatolsk
Salmebog«, som han sendte Paven med venlige Ord, ban skrev til den græsk-katolske Patriark og til Kejserinde
Elisabeth af Rusland, og han sendte i de følgende Aar Bud til en Række europæiske Stater, deriblandt Danmark
og Norge, og til Nordamerika, alt med det Formaal at samle de Vakte til Societeter og derigennem virke for
Enheden blandt de Kristne.
1731 indbød Christian VI Z. til Kbhvn. og da han kom til Danmark, blev der vist ham stor Opmærksomhed. Han
blev udnævnt til Ridder (Storkors) af Dannebrog, og der var endog Tale om at gøre ham til Minister. Men Bladet
vendte sig, der rejste sig Modstand imod ham, og efter et Par Maaneders Forløb drog han bort. Men et vigtigt
Resultat af Besøget var, at Z. følte sig tilskyndet til at tage en Missionsgerning op blandt Negerslaverne i dansk
Vestindien. Allerede tidligere havde der vist sig Missionsiver blandt Brødrene i Herrnhut. Nu kom
Missionsopgaven; thi Z. havde i Kbhvn truffet en Neger, der havde skildret Slavernes elendige Tilstand i
Vestindien for ham. Allerede 1732 fik Z. to Missionærer sendt over til Skt. Thomas. Det følgende Aar sendte han
450/484