Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Wessel, Caspar, 1745—1818, geografisk Landmaaler og Mathematiker
Af H.G. Zeuthen
Caspar Wessel var født 8. Juni 1745 i Jonsrud, Vestby Sogn, Akershus Stift i Norge. Her var Faderen, Jonas W.
(f. 21. Jan. 1707, død 4. Sept. 1785), en Brodersøn af Tordenskjold, Præst; senere blev han tillige Provst i Øvre
Borgesyssel. Moderen Lene Maria f. Schumacher (f. 15. Avg. 1715, død 17. April 1789) skal have været af
Griffenfelds Slægt. W. kom 1757 i Latinskolen i Christiania [Kristiania] og drog 1763 som Student til Kjøbenhavn;
1778 tog han juridisk Embedsexamen; men allerede 1764 var han som Landmaaler traadt i det kongelige danske
Videnskabernes Selskabs Tjeneste, foreløbig som Assistent hos Broderen Ole Christopher W. 1766 blev han
Interimslandmaaler, 1769 virkelig Landmaaler, og 1798 fik han efter Selskabets Anmodning kongl. Bestalling med
Titel af Landmaalingsinspektør. I Selskabets Tjeneste forblev han, indtil han 1805 paa Grund af Svagelighed
søgte og fik sin Afsked med Pension. I denne Tjeneste har han taget en virksom og yderst værdifuld Del i den af
Selskabet ledede Udarbejdelse af Specialkort over de enkelte Dele af Kongeriget og Hertugdømmerne, grundet
paa nøjagtige Opmaalinger. W. deltog ikke blot i disse, men havde tillige væsentlig Andel i Kortenes Reduktion og
Tegning, og det er ham, der 1779 stiller Forslag til den dertil tjenende Inddeling af Landet. Ogsaa den
Triangulation, hvorved Opmaalingernes Nøjagtighed skulde kontrolleres, gik efterhaanden over til ham, og han
har leveret et trigonometrisk Generalkort over hele Kongeriget og Hertugdømmerne. Arbejdet her hjemme
afbrødes ved, at han 1781 paa Grund af sin anerkjendte Dygtighed af Regeringen i Oldenborg blev udset til at
udføre en geografisk Opmaaling af dette Land og med Selskabets Samtykke udførte dette Hverv i 4 Aar paa en
Maade, som vandt varm Paaskjønnelse. Ogsaa efter sin Afsked foretog W. enkelte Kortarbejder, saaledes 1808
en Kopi af de trigonometriske Kort over Slesvig og Holsten med de derhen hørende Triangelrækker og
Beregninger, som efter Kongens Befaling og efter den franske Regerings Begjæring skulde afgives til det franske
militære Kortarkiv. W.s Arbejder fik endnu saa sent som 1820 en Anerkjendelse, i det det, skønt Selskabets Kort
den Gang ikke mere kunde betragtes som tidssvarende, bestemtes, at hans trigonometriske Bestemmelser
skulde lægges til Grund for en paatænkt ny og nøjagtig Kortlægning af Hertugdømmerne. Der foreligger i det hele
mange Vidnesbyrd om, at han har bevaret den Troskab og Flid i sit Arbejde, hvorom Broderen Johan Herman W.
havde skrevet:
Han tegner Landkort og læser Loven,
han er saa flittig, som jeg er doven.
[»Han« er også blevet opfattet som Ole Christopher Wessel]
Og dog er det paa anden Maade, at W. har sat sig det varigste Minde, nemlig ved en mathematisk Afhandling,
den eneste, som han har skrevet, og som han først har offentliggjort i en Alder af 52 Aar; tilmed forblev den
omtrent upaaagtet i 100 Aar. Den hedder: »Om Direktionens analytiske Betegning, et Forsøg, anvendt
fornemmelig til plane og sfæriske Polygoners Opløsning«, og er, efter at være forelagt Videnskabernes Selskab
10. Marts 1797, i Løbet af 1798 trykt i »Nye Saml. af det kongl. dsk. Videnskab. Selskabs Skrifter«. Som man
længe havde udtrykt Linjestykker, afsatte ii en ret Linjes to Retninger, ved positive og negative Størrelser,
anvender W. først af alle den nu almindelig brugelige Fremstilling af Linjestykker trukne i forskjellige Retninger i
en Plan ved imaginære Størrelser, hvad der omvendt giver en grafisk Fremstilling af disse Størrelser. 1799
benyttes uafhængig af W. samme Fremstilling i Gauss' Doktorafhandling i Beviset for en Hovedsætning i
Ligningernes Theori, og 1806 gav Argand, hvis Arbejde ogsaa længe blev upaaagtet, i fuldstændigere
Sammenhæng, end Gauss endnu den Gang havde gjort, den dermed forbundne geometriske Tydning af
Regninger med imaginære Størrelser. W. overgaar dog Argand i logisk Sikkerhed og er den, der har givet disse
Regninger det exakte Grundlag, som de hidtil havde savnet. Hans Arbejde kunde derfor, hvis det havde været
kjendt, umiddelbart være taget til Udgangspunkt for den moderne, af Cauchy og Riemann grundlagte
Funktionstheori, som netop benytter samme Fremstilling af imaginære Størrelser. Denne havde W. selv væsentlig
anvendt til Sammenfatning af trigonometriske og polygonometriske Formler. W. udvider fremdeles med megen
geometrisk Finhed sin Betragtningsmaade til Rummet og anvender den paa sfæriske Trekanter og Polygoner.
Ved denne Udvidelse foregriber han væsentlige Dele af den 50 Aar yngre Kvaterniontheori.
Paa ingen af disse Theorier fik W.s Skrift dog nogen umiddelbar Indflydelse. Videnskabernes Selskab
paaskjønnede det vel som et i og for sig smukt Arbejde, og det er det første af et Ikke-Medlem, som det har
optaget i sine Skrifter; men man kunde ikke forudse Rækkevidden af de deri indeholdte Tanker, om end W.
antyder en Retning, hvori han selv kunde ønske at gaa videre. Og de, som senere hen i Tiden, efter at denne
Rækkevidde var bleven bekjendt, fik Skriftet i Hænde, bemærkede ikke, at W. var den første, som fremførte dem.
Saaledes gik det endnu Forfatteren af en 1895 fremkommen Doktorafhandling om Mathematikken i Danmark og
Norge i det 18. Aarh.; men denne Afhandling henledede dog Opmærksomheden paa den fremragende Betydning
af W.s Arbejde, og Videnskabernes Selskab traf strax Foranstaltninger til at udgive det paa Fransk. Det udkom
Hundredaarsdagen efter dets første Fremlæggelse i Selskabet med Fortaler af H. Valentiner og T. N. Thiele.
Forud var fremkommet Udtog af C. Juel i »Tidsskrift for Mathematik«, og paa den norske Mathematiker Lies
Foranstaltning var selve Afhandlingen optrykt i »Arkiv for Mathematik og Naturvidenskab«. Nu er W.s Navn
434/484