Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Ursin, Georg (Jørgen), 1670—1727, Præst
Af A. Jantzen
Georg (Jørgen) Ursin blev født 19. Dec. 1670 i Jerslev (ved Hjørring), hvor hans Fader, Laurids Bjørn —
latiniseret »Ursinus« — var Præst (død 1684); Moderen, Anna f. Hemmet, var Sønnedatter af Biskop, Dr. Iver
Hemmet [...]. Han blev Student fra Aalborg 1689 og studerede ivrig ældre og nyere Sprog; bl.a. skrev han et Digt
til Gehejmeraad Moth i 18 Tungemaal og var bekjendt som et Vidunder ved sin Sproglærdom. Foruden at kunne
tale Hebraisk, Græsk og Latin bevægede han sig med Færdighed i de fleste evropæiske Sprog, endog Polsk,
som han lærte ved at undervise den polske Minister i Dansk. Han boede 1694—98 paa Borchs Kollegium og var
Dekan paa Kommunitetet. Som saadan holdt han bibelske, homiletiske og filosofiske Forelæsninger. Tillige var
han ansat ved Universitetsbibliotheket. Hans Studium omfattede alle Videnskaber, og han var en enestaaende
Polyhistor her hjemme. 1698 blev han Konrektor ved Kjøbenhavns Skole, og s. A. tog han Magistergraden. 1702
udnævntes han til Præst ved den danske Kirke i London [dvs. mens Ludvig Holberg og Christian Brix var i
England, se [se om Brix i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave], s. 158 og 168], hvor han nød stor
Anseelse og oftere prædikede for Prins Jørgen, hvis Yndest han vandt, saa at det blev tilbudt ham at blive
Prinsens Konfessionarius med meget høj Løn; men han frabad sig Æren. 1708 holdt han Sørgetale over Prinsen.
Kulrøgen i London angreb hans Bryst, saa at han for sit Helbreds Skyld i flere Maaneder opholdt sig i Frankrig,
hvor Jesuiterne gjærne vilde have fat i ham. Ofte søgte han Forflyttelse til Fædrelandet, men først 1713 opnaaede
han at blive Sognepræst i Nakskov. Han havde gjort store Forarbejder til en Udgave af Bibelen med Parafraser;
men Udgivelsen stødte paa Modstand hos Professorerne, der ikke vilde approbere den, førend de havde faaet
indsendt det fuldstændige Værk. Gjentagne Gange rejste han til Kjøbenhavn for personlig at faa ryddet
Hindringerne af Vejen og opnaa Privilegium for Værket. Da han saaledes 1727 var draget til Hovedstaden,
bortreves han under sit Ophold der, 12. Avg. Hans Hustru, Anna Sofie Eisenberg (f. 1682), hvem han havde
ægtet 1704, og som var Datter af Byfoged Frederik E. i Kjøbenhavn, døde en Maaned efter Manden i Nakskov.
Hun var i England ligesom Manden berømt for sine omfattende Kundskaber og kom meget i Hofkredsen. Foruden
7 Døtre havde de en eneste Søn, Frederik Ursin (f. i London 1712, død 1755 paa Udrejsen til Vestindien, hvor
han var beskikket til Byfoged paa St. Croix). Han udgav efter Faderens Død adskillige af dennes Skrifter,
saaledes Brudstykker af Bibelparafrasen (Gamle Testamentes poetiske Bøger, 2 Dele, 1740—41; Jacobs Brev,
1748) m. fl. Selv var han Stifter af det ældste praktisk-juridiske Selskab i Kjøbenhavn.
Til: Indholdsfortegnelsen
426/484