Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Treschow, Gerhard, —1719, Industridrivende
Af E. Daae
Treschow, Gerhard, —1719, Industridrivende, var Søn af Raadmand i Stege Gert Rasmussen T. Han er vistnok
ikke, som tidligere antaget, identisk, ja maaske ikke en Gang beslægtet med den Gerhard T., der 1655 indskreves
ved Leidens Universitet og siden var Sekretær ved det norske Statholderskab (Danmarks Adels Aarbog 1889).
Vor G. T. forekommer 1683 som Tolder i Christiania, hvor han senere drev store Forretninger. I Aarene efter 1690
drev han et Teglværk, hvorfra leveredes Sten til Vor Frelsers Kirke i Christiania. Paa sin Gaard Bjølsen ved
samme By havde han i Forening med Mads Wiel i Drammen et stort Savbrug, Oliemølle og et Sæbesyderi (det
første i Norge). Mest bekjendt blev hans Papirmølle ved Akerselven, paa hvis Anlæg han fik Privilegium 1698
tillige med Toldfrihed for 30.000 Pund Klude samt 10 Aars Frihed for »Paabud, Udskrivning, Skyds og
Indkvartering« for sine Betjente m. m. Hans Fabrikat af finere og simplere Papir synes at have været meget
tilfredsstillende. I en senere Tid har der været fortalt (Danm. og Norges økonom. Mag. II, 171 f.) forskjellige
Anekdoter om dette Anlæg. Han havde, hedder det, antaget en hollandsk Papirmester, der af hans Konkurrenter i
Holland blev underkjøbt til at »fordærve« Papiret. T. rejste saa selv til Holland for at tilegne sig Hemmelighederne
ved Fabrikationen, men da han selv ej fik Adgang til Fabrikkerne, lod han en medbragt Gudbrandsdøl, Svend
Hugen, forklædt gaa omkring, og denne lykkedes det at komme paa Spor efter den rette Methode. T., der i 1706
ogsaa havde anlagt en Skibskran og i 1710 byggede sin ret mærkelige, kostbare Gaard i Strandgaden, som
endnu er et Minde om ham, blev ved en Ligning i 1709 opført som en af Byens rige, om end ikke allerrigeste
Mænd, men i den lange Krig gik det stærkt tilbage for ham, og i 1717 saa han sig nødt til at sælge Papirmøllen for
en ringe Pris. Et Par Aar efter døde han, 23. Maj 1719. Efter at have været Sekretær var han 1704 bleven
udnævnt til Admiralitetsraad. Han havde været gift med Karen Lemmich (død 1727) og efterlod flere Børn,
hvoriblandt en Søn Johannes (død 1751), der tog Magistergraden, ejede et smukt Bibliothek, skjænkede
forskjellige Legater til velgjørende Stiftelser i Danmark og Norge, men ikke blev Embedsmand.
Til: Indholdsfortegnelsen
423/484