Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

hvilke Levninger ere bevarede, men det var da for sent, thi hans Kraft var nedbrudt.
I Slutningen af 1705 blev nemlig T. syg og var herefter uskikket til Arbejde. Imidlertid gjorde han dog Aaret efter
endnu en sidste Kjøbenhavnsrejse, ja i 1709 indgik han, der siden 1695 havde været Enkemand, nyt Ægteskab,
med Anne Hansdatter, en Raadmandsdatter fra Stavanger. Om han i sine sidste Aar fremdeles har nydt [=
modtaget] sin Historiografløn, vides ikke. Han døde paa Stangeland 31. Jan. 1719 og blev begravet under Koret i
Avaldsnæs Kirke, hvor endnu Gravstenen er at se. Hans Samtid i Norge havde vistnok i det hele lidet Begreb om,
hvilken Mand han var, i det mindste beretter hans Beundrer, Holberg, der paa Grund af Svoger-skabsforholdet
maaske som Barn har set ham i det nærliggende Bergen, at han i denne By var »fast ubekjendt«. Men det har
dog vist vakt stor Opsigt, at Frederik IV i 1704 var hans Gjæst paa Stangeland og blev der Natten over.
Arne Magnussen, der i T.s affældige Aar atter havde besøgt ham og tilbragt Vinteren 1712—13 paa Stangeland,
arvede bl.a. hans store Kopibøger (4 Folianter) og siges at have gjort biogra fiske Optegnelser om ham, der skulle
være brændte 1728. I 1777 udkom den vigtige Samling »Torfæana«. T. s Landsmand Jon Erichsen [...] udgav
nogle af hans Breve i sin »Jon Loptssøns Encomiast« og forfattede en for den Tid ypperlig Biografi af ham (i
»Minerva« 1786—88), der des værre ikke blev fuldført. T.s Liv og Fortjenester vente dog fremdeles paa en
værdig Monografi.
Til: Indholdsfortegnelsen
422/484