Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

More documents

Recommendations

Info

Torfæus (Torvesen), Thormod, 1636—1719, Historiker Af L. Daae Thormod Torfæus (Torvesen) var født 27. Maj 1636 paa Øen Engø, der ligger uden for Reykjaviks Havn paa Island. Faderen, Torve Erlandsen (død 1665), var Sysselmand og dertil saa formuende, at han førte en efter islandske Forhold »prægtig Husholdning«. Moderen hed Thordis Bergsveinsdatter. Hans Fader, om hvis Karakter der for øvrigt var delte Meninger, lod begge sine 2 Sønner studere. Thormod, den yngre af disse, gik da først i Skalholt Stiftsskole og sendtes 1654 til Universitetet, hvorhen han dog ikke ankom før i Slutningen af Aaret, efter paa Vejen at have gjort Bekjendtskab med Amsterdam. Først i Juni 1655 blev han immatrikuleret med Thomas Bartholin som Privatpræceptor. I Maj 1657 fik han theologisk Attestats og drog saa hjem til Island, hvor han tilbragte den følgende Vinter hos Forældrene. Om Sommeren 1658 drog han atter bort fra Hjemmet, men ved Tidenden om, at Krigen med Sverige paa ny var udbrudt, fandt Skipperen det ikke raadeligt at sejle til Kjøbenhavn, og Skibet løb ind til Christianssand [Kristiansand]. I denne endnu unge og ubetydelige By forblev T. i flere Maaneder og fik saaledes Anledning til at stifte et foreløbigt Bekjendtskab med det Land, til hvilket han siden for bestandig skulde knyttes. Da han i Marts 1659 vilde forsøge at komme videre, blev han opbragt af en svensk Kaper og kom til at færdes en Tid i Jylland, især i Aalborg, og naaede først i Juli s. A. Kjøbenhavn. Vi vide ikke, hvilke Livsplaner den 22-aarige Islænding kan have lagt, eller om han allerede havde sat sig videnskabelige Maal. Imidlertid føjede det sig saa, at han snart kom ind paa en litterær Bane. Sansen for den oldnorsk-islandske Litteraturs Betydning var bleven vakt, og Frederik III var en Konge med videnskabelig Sans. Til at oversætte nogle af de Haandskrifter, som vare nedsendte fra Island, havde han allerede før benyttet en afsat Præst, Thorarin Eiriksson (af hvem en trykt latinsk Afhandling om Halvdan Svarte haves), men denne døde 1659 kort efter T.s Ankomst. Heldige Forbindelser (en kongl. Jægermester Diepholt og vel fornemmelig Islands Befalingsmand Henrik Bjelke) anbefalede T. til at blive den afdødes Eftermand, og om Foraaret 1660 opnaaede han Pladsen, et mærkeligt Held paa en Tid, da Krigsnøden og Forarmelsen vare saa store. Det var under saadanne Omstændigheder forbavsende gode Vilkaar, han fik: 300 Rdl. med fri Bolig m. m. paa Slottet. Kongen fulgte hans Arbejder med Interesse og besøgte ham endog personlig i hans Studerekammer, men en Anekdote, som Suhm [se om Suhm i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] flere Menneskealdre senere har nedskrevet om, at T. kom til at foranledige, at Kronprinsen lærte det danske Sprog, tør vistnok betegnes som apokryfisk. Efter i et Par Aar at have levet under disse behagelige Forhold var T. allerede næsten bleven færdig med Oversættelsen af de islandske Skrifter, der fandtes i Kjøbenhavn. Nogle af disse hans Arbejder findes fremdeles paa det store kongl. Bibliothek, og en Del af hans Oversættelse af Snorres Edda blev trykt af Resen 1665. Senere kompilerede Jonas Ramus (XIII, 389) af T.s Arbejder sin latinske Bog om det »hedenske Norge«. For at samle nyt Haandskriftforraad rejste T. 1662 i Følge med Henrik Bjelke op til Island, besøgte Bisperne i Skalholt (den gamle Brynjulf Sveinsson) og i Holar og vendte om Høsten tilbage med, hvad han havde overkommet, efter at have set Hamborg og Lybek. Han fuldførte nu sit (først 1702 udgivne) Skrift: »Series dynastarum et regum Daniae«, der, som bekjendt, opstillede en fra Saxos forskjellig dansk Kongerække og strax gjorde megen Opsigt, i det der toges talrige Afskrifter deraf. T. havde imidlertid Fjender, og Statens Finanser vare slette. Mod sit Ønske og temmelig pludselig fjærnedes han fra sin Stilling, men den egentlige Sammenhæng hermed er nu ubekjendt. Hans Biograf, Jon Erichsen, har dog kjendt Beretninger derom, men ikke villet meddele, hvad han fandt at hvile »paa en vaklende Grund«. Hans Afskedigelse skete under Form af Befordring til et Embede i Norge, Tjenesten som »Kammererer« (det vil sige Stiftamtskriver) i Stavanger Stift, hvortil han udnævntes 10. Juli 1664. I den nye Stilling fik han kun Plager og Fortrædeligheder med Amtmænd, Fogeder og andre norske Embedsmænd, til Dels vist paa Grund af sin egen fra Faderen arvede stridige Karakter. Han var kommen op over Baahuslen [Bohuslen] og Christiania [Kristiania] og skulde have Bolig i Christianssand [Krtistiansand], men fandt sig ikke til rette der, Indtægterne vare smaa osv. Et opnaaede han dog, nemlig et fordelagtigt Giftermaal med en Enke Anna Hansdatter, der havde været 2 Gange gift, sidste Gang med en Forvalter over Udstens Klostergods, Iver Nilsen Lem, Broder til Holbergs Morfader. Med hende, hvem han ægtede 9. Juli 1665, fik han bl.a. den gode Gaard Stangeland ved Avaldsnæs paa Karmøen. I det følgende Aar gjorde han en Rejse til Kjøbenhavn for at opnaa bedre Lønvilkaar, i det han tilbød at ville forfatte et Skrift om den »politiske Administration« i gamle Dage og et etymologisk Lexicon Danicum. Han opnaaede ogsaa Afsked fra sit Embede (22. Avg. 1667) og Udnævnelse til Antiqvarius regius, dog saaledes at han kunde bo paa sin nye norske Ejendom, der nu blev hans Hjem for Livet. Hid kom han tilbage 1668. Han skulde gjenoptage sit Oversætterarbejde, forfatte et Corpus historicum m. m. En utrykt Oversættelse af »Graagaasen« hidrører fra denne Tid, men ved Frederik III's Død blev hans Bestalling ikke fornyet. I en Aarrække sad han nu paa Stangeland, efter hans egne Ord som »en anden Bonde«. Og snart fik han en stor Modgang. I 1671 havde han gjort en Rejse til Island i Anledning af den ham tilfaldne, ikke ringe Arv, men da han paa Tilbagerejsen fra Fødeøen, som han aldrig mere gjensaa, var kommen til Samsø, indtraf en fortvivlet Begivenhed. En af de andre Islændinger i Rejseselskabet kommer om Natten ind i det Værelse, hvor T. selv anden laa til Sengs, og raaber, at han, om han vilde, kunde dræbe dem. T. rømmer ind i et andet Kammer, men »Manden i Huset« trænger sig ind 420/484
og farer paa ham, hvorpaa T. griber sin Kaarde og saarer ham dødelig. T. arresteres, Underretten dømmer ham fra Livet, men Viborg Landsting eragter, at Dommen ej maa exekveres, førend den er forelagt Kongen. Højesteret kan ikke betragte Gjerningen som Nødværge, men finder dog, at angjældende, »en Person ved Navn Thormund (!) Thorfveson« ikke har haft animum occidendi, hvorfor han bør slippe med aabenbart Skrifte samt at betale 100 Rdl. til Helliggejstes Kirke. Kirkedisciplinen udstod han 1673 (i Christianshavns Kirke) og vendte saa tilbage til Stangeland efter sin uheldige Rejse. Han vides i de nærmest følgende Aar ikke at have skrevet noget uden nogle juridiske Anmærkninger til Christian IV's norske Lov. Tænkeligt kunde det være, at dette har staaet i Forbindelse med de Forarbejder, som paa den Tid gjordes til Christian V's Lov. I 1682 fik han dog atter Mod til at søge Lykken i Kjøbenhavn. Hvad der vistnok mere end noget andet gav ham Haab om ny Ansættelse var den Interesse og Offervillighed, hvormed det nordiske Oldtidsstudium i den sidste Tid var blevet omfattet af den svenske Regering. Denne havde oprettet et Antikvitetskollegium, man havde indkaldt Islændinger og, hvad T. særlig kunde paaberaabe sig, han havde selv modtaget en indtrængende Kaldelse fra Sverige. Hans Ansøgning blev derfor nu opfyldt, og 23. Sept. 1682 fik han Bestalling som »Historiographus for Kongeriget Norge«, en Titel, som egentlig kun han nogen Sinde har indehaft, i det Biskop A. de Fine [...] blot paa egen Haand havde tiltaget sig den. Hans Besolding ansattes til 600 Rdl., og han kunde fremdeles blive boende paa Stangeland, ja til dette sit fjærne Hjem, der for Norge gjemmer Minder, som ligne dem, der i Danmark knytte sig til Liljebjærget i Ribe, fik han endog udlaant de umistelige Haandskrifter baade fra Kongens og Universitetets Bibliotheker: Eddaerne, Flatø-bogen, Kongesagaer, islandske Sagaer og Annaler i talrig Mængde. Man maa forbavses over, at man vovede at sende alt dette bort paa ubestemt Tid, og man maa glæde sig over, at intet af den rige Skat synes at være kommet bort, da den mere end 20 Aar senere kom tilbage! Mange af de vigtige Codices have siden beholdt de Navne, T. gav dem: »Jöfraskinna«, »Fagrskinna«, »Morkinskinna« osv. For den, der skulde skrive Norges Historie, kunde det maaske ogsaa have nogle Fordele at være bosat i dette Land, men Ulemperne herved vare aabenbart langt større, især naar man skulde bo saa ensomt som paa Karmøen, hvilket han aabenbart kun af økonomiske Grunde kan have valgt. Beskaffenheden af hans Bibliothek kjendes ikke nærmere, i Norge fandtes ingen større Bogsamling og ikke en eneste betydeligere lærd. I 1689 havde han dog den Glæde at se Arne Magnussen som sin Gjæst, og med nogle for Historien interesserede Nordmænd, navnlig Provst Iver Leganger i Sogn stod han i en Brevvexling, der er bevaret. Han vilde ogsaa have sig Domkapitlernes Arkiver tilsendt, men heraf blev intet, og siden kom disse i Arne Magnussens Hænder; kun de stavangerske Skindbreve fik T. fat i, uden dog at benytte dem i nogen større Udstrækning. En paatænkt Rejse til Throndhjem [Trondheim] blev der intet af, derimod kom han gjentagne Gange til Kjøbenhavn, vistnok især fordi hans Gage ikke alene ikke blev prompte betalt, men egentlig stedse var prekær og idelig udsat for at formindskes eller helt inddrages. At han har arbejdet med Flid, derom vidne hans mange Skrifter. Han begyndte med en Række Afhandlinger om norske Bilande og Kolonier. I 1695 kom hans Bog »De rebus gestis Færøensium«, i 1697 hans »Orcades«. Sidstnævnte Værk skrev han efter særlig højeste Befaling, og Bogen, en Foliant, er endnu af Vigtighed ved de Aktstykker, han meddeler for at godtgjøre den norske Krones Ret til at indløse Orknøerne. 1705 kom »Vinlandia«, 1706 »Grønlandia antiqva«. Ved Trykningen af de sidste Skrifter havde han Bistand af en ung norsk Ven, den siden som Rektor i Christiania [Kristiania] bekjendte Jacob Rasch [...]. Paa Stangeland havde han en Række af mere og mindre litterære Haandskrivere, af hvilke hans Frænde, den flittige Afskriver Asgir Jonsson, der, efter at have afslaaet en Kaldelse til Sverige, tilsidst blev Sorenskriver i Smaalenene, er den mest mærkelige. Han levede hos T. fra 1688—1704. Omsider udkom hans Hovedværk, »Historia rerum Norvegicarum« i 4 Foliobind 1711. Under Krigen havde der naturligvis ikke været at tænke paa offentlig Understøttelse til dets Trykning, og at det ej kom til at henligge som Haandskrift, skyldtes alene Chr. Reitzers Opofrelser [se om Reitzer i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] [...]; han har da ogsaa forfattet Fortalen. Værket blev det sidste i Rækken af de store latinske Historiografers Opera i Folio. Skjønt Holberg (i den 171. Epistel) finder hans Latinitet »sirlig«, vil denne Dom næppe tiltrædes af Filologer. I én Henseende gjorde den latinske Form sin Nytte, i det Udlandet nu fik noget bedre Kjendskab til Norges Historie end før. Den yngre Jonas Ramus [...] indbød 1744 til Subskription paa en dansk Oversættelse, der aldrig udkom. At T.s Norges Historie »lider af Mangel paa Kritik« er vist og sandt, men med Føje kan man med N. M. Petersen sige: »Hvorfra skulde han hente den?« Han tog ogsaa de fabelagtige Sagaer for gode Varer og troede f. Ex. (som for øvrigt mange efter ham) paa Fablerne om »Nor og Gor« som paa de sikreste Vidnesbyrd. Men han er den første, der har gjennemgaaet og stræbt at sammenstille det hele Sagaforraad, og længe var det til ham, man tyede, naar man vilde gjøre Bekjendtskab med den gamle norske Historie, og det saa meget længer, som jo Schøning kun naaede til 995. Særlig er T. den første, som har gjort Sverres Historie bekjendt for Verden, thi Peder Clausen kjendte ikke dennes Saga, men kun et kort Uddrag deraf. Han førte Historien ned til 1387, men Fremstillingen kunde naturligvis fra den Tid af, da Sagaskrivningen standsede, kun blive mager. En geografisk Beskrivelse skulde danne Indledning til Værket, men man fik egentlig kun en latinsk Gjengivelse af Peder Clausen, skjønt T. ivrig ønskede at kunne give noget mere. I 1706 udvirkede han en Befaling om, at der fra Embedsmænd rundt om i Landet skulde sendes ham Efterretninger, og der indkom ogsaa nogle saadanne, af 421/484
Page 1 and 2:
joerna.dk Kultursociolog Bjørn And
Page 3 and 4:
Det Kongelige Teater 1748-1761 Bran
Page 5 and 6:
Peder Benzon Mylius. Miniature på
Page 7 and 8:
Georg Brandes LUDVIG HOLBERG ET FES
Page 9 and 10:
Indholdsfortegnelse Forord. Holberg
Page 11 and 12:
Bolle Willum Luxdorph (1716-1788),
Page 13 and 14:
Forord. HolbergTeatret Lidt uden fo
Page 15 and 16:
1. BRANDES OG BOGEN OM HOLBERG Træ
Page 17 and 18:
tværs, for der var andre ting at i
Page 19 and 20:
P.S. Krøyer's tegning af Brandes f
Page 21 and 22:
alle paa een Tid komme, hundrede og
Page 23 and 24:
Holberg er let nok at paapege hvad
Page 25 and 26:
skulde føle sig tilbagestødt af P
Page 27 and 28:
Rom og fra Rom helt tilbage til Ams
Page 29 and 30:
Bayle, hvem Ludwig Feuerbach har ka
Page 31 and 32:
Bøger paa deres eget Sprog, men. o
Page 33 and 34:
Han har da følt sig, som stod han
Page 35 and 36:
Og saa sker det endnu Mærkværdige
Page 37 and 38:
Alderdommen et kunstigt Skær af ev
Page 39 and 40:
Nationalitet, især siden Huset Old
Page 41 and 42:
værd at ændre, det remonstrerede
Page 43 and 44:
Regler« alle de fremførte spidsfi
Page 45 and 46:
ganske nært Hold et Pistolskud i H
Page 47 and 48:
Herre?« Jeg, som tilforn sammested
Page 49 and 50:
hvorledes Czar Peter pryglede sin K
Page 51 and 52:
Kunst at affatte Fortegnelse over e
Page 53 and 54:
Dedikation taget en Sætning der in
Page 55 and 56:
Teologerne faldt øjeblikkelig over
Page 57 and 58:
hensætte i Hospitaler og Forbedrin
Page 59 and 60:
han sig ved at gribe et Blad Papir
Page 61 and 62:
Dog Hovedsagen er ikke dette parodi
Page 63 and 64:
To Mark mig tilladt er for Børne-D
Page 65 and 66:
I Underfundighed hun havde ey sin L
Page 67 and 68:
Dette er jo vel langtfra ikke den h
Page 69 and 70:
Paars spørger naivt, hvad Løn Den
Page 71 and 72:
Man roser Flatterie, skiønt sligt
Page 73 and 74:
denne i Begyndelsen Skridt for Skri
Page 75 and 76:
IV • Definitionen af Mennesket
Page 77 and 78:
Forud for denne Aandsform gaar i de
Page 79 and 80:
Understøttelse fra Kongernes Side.
Page 81 and 82:
Bestemmelse, uden at Menneskenature
Page 83 and 84:
anden afgørende Lidenskab eller Va
Page 85 and 86:
Dog den klassiske Aandsform er i de
Page 87 and 88:
omhyggeligt affattede Paragrafer om
Page 89 and 90:
Skuespil«; men, hedder det ægte k
Page 91 and 92:
Den historiske Følelses Begrænsni
Page 93 and 94:
Voltaire) Publicistens Drift til at
Page 95 and 96:
Skældsord og Prygl! Se ham udjaget
Page 97 and 98:
stakkels uslebne Forstand, hvem plu
Page 99 and 100:
V • Selviagttagelse • Selvskild
Page 101 and 102:
til at forstaa en halvkvædet Vise.
Page 103 and 104:
selv fortæller om netop dette Ungd
Page 105 and 106:
at han ellers aldrig nævner den, e
Page 107 and 108:
forklarer den selv af, at »der for
Page 109 and 110:
Selvfølgelig er det ikke altid dan
Page 111 and 112:
Prygleherredømme, der er sat i Sys
Page 113 and 114:
til Lands saa yderlig foragtes og h
Page 115 and 116:
som det er. Martsfeld har selv føl
Page 117 and 118:
ikke ødsler med Ordet stor, kalder
Page 119 and 120:
Harlekin: Vi bruger ingen Bødler.
Page 121 and 122:
Dog kun ved Stoffet og den respekts
Page 123 and 124:
er dens Konsekvens, at Omgivelserne
Page 125 and 126:
VI • Teatret aabnes • Fordomme
Page 127 and 128:
Holberg selv maatte som Medlem af K
Page 129 and 130:
Johan Carl v. Eckenbergs [Ekenberg'
Page 131 and 132:
Selv Grev Holstein [Kongens Svoger]
Page 133 and 134:
almindelige teaterbesøgende er de,
Page 135 and 136:
Da efter Christian den Sjettes Død
Page 137 and 138:
har meget høje Tanker om sig selv)
Page 139 and 140:
Slægts Skraal, at han er forældet
Page 141 and 142:
etitles Plautiberg, hedder det om h
Page 143 and 144:
Han søgte intet uden sine Landsmæ
Page 145 and 146:
3. DANSKE PERSONLIGHEDER: LUDVIG HO
Page 147 and 148:
sige en cæsarisk. Han stod fremmed
Page 149 and 150:
II - Nitten Aar gammel drager han u
Page 151 and 152:
Det gaar altid ud over dem, der for
Page 153 and 154:
III - Følelsen af det Komiske er e
Page 155 and 156:
IV - Man lærer Holberg grundigere
Page 157 and 158:
»Han vil nok blive ærbar, Svoger.
Page 159 and 160:
V - Og saa stod Den danske Skueplad
Page 161 and 162:
Teatrets Foragtere og Fjender. Hans
Page 163 and 164:
Artiklerne om Abraham Lehn og P.B.
Page 165 and 166:
Odense kendte man til Holberg's for
Page 167 and 168:
Holberg vidste at en lillebror til
Page 169 and 170:
Slægtstavle 2: Efterkommere af Lud
Page 171 and 172:
Christian Nielsen Holberg (1625-168
Page 173 and 174:
Laurids Luja (1668-1732), professor
Page 175 and 176:
ved Universitetet i Oxford. Her bef
Page 177 and 178:
Eftertiden endnu mere slaaende ved
Page 179 and 180:
Folkekarakteren og Institutionernes
Page 181 and 182:
Forhold, i »Epistlerne« (I—IV,
Page 183 and 184:
Naturligvis maa det indrømmes, at
Page 185 and 186:
Caspar Frederik Munthe (1704-1763),
Page 187 and 188:
Afhandlinger af mathematisk, fysisk
Page 189 and 190:
183
Page 191 and 192:
Tilføjelse Holbergs Professorbolig
Page 193 and 194:
Laurent Angliviel de la Beaumelle (
Page 195 and 196:
vor Tid have hendes udgivne »Histo
Page 197 and 198:
den verdslige Videnskab: »Dersom F
Page 199 and 200:
Ufrugtbarhed, Tyranni og Pedanteri
Page 201 and 202:
Venner«, hvilken sidste F. indsend
Page 203 and 204:
hvis Forfattere ere ubekjendte, ell
Page 205 and 206:
Hans Gram (1685-1748), historiker 1
Page 207 and 208:
Aarhundredes Søren Kierkegaard«,
Page 209 and 210:
ligesom Undervisningen reformeredes
Page 211 and 212:
Henseender havde hvilet paa Folket.
Page 213 and 214:
Tilføjelse: Nogle af Gram's samarb
Page 215 and 216:
fremkaldte megen Harme og paadrog h
Page 217 and 218:
Gottorp og den lokale Regering, og
Page 219 and 220:
Martin Hübner (1723-1795), naturre
Page 221 and 222:
sig til »consolato del mare«, som
Page 223 and 224:
Af endnu større Betydning for L. v
Page 225 and 226:
Desuden stillede L. saa store Fordr
Page 227 and 228:
Søren Lintrup (1669-1731), rektor,
Page 229 and 230:
Bolle Willum Luxdorph (1716-1788),
Page 231 and 232:
en af de største og mest udsøgte
Page 233 and 234:
Joachim Richard Paulli (-1759), for
Page 235 and 236:
Erik Pontoppidan (1698-1764), bisko
Page 237 and 238:
Lejlighed til at forøge, da han pa
Page 239 and 240:
ved at gjenoptage et for længst op
Page 241 and 242:
Christian Reitzer (1665-1736), juri
Page 243 and 244:
Frederik Rostgaard (1671-1745), fil
Page 245 and 246:
ansvarsfulde Embede gjorde det natu
Page 247 and 248:
Uvidenheds Mørke« og om »Forsvar
Page 249 and 250:
Hans fortsatte Virksomhed ved Unive
Page 251 and 252:
forskjellige Titler og andre Udmær
Page 253 and 254:
Afskrækkelsestheori og som Følge
Page 255 and 256:
med den Bemærkning, at det »ikke
Page 257 and 258:
Efter at S. selv var kommen til Kj
Page 259 and 260:
Det havde været S.s Plan i sin His
Page 261 and 262:
vort Aandsliv: S. er her »Nattens
Page 263 and 264:
Johannes Trellund (1669-1735), felt
Page 265 and 266:
Christen Lassen Tychonius (1680-174
Page 267 and 268:
Høyberg 515 (VIII, 252), der udtal
Page 269 and 270:
Bogtrykkere Ernst Heinrich Berling
Page 271 and 272:
Johannes Laverentzen (o. 1648-1729)
Page 273 and 274:
Poul Johs. Phønixberg (o. 1679-172
Page 275 and 276:
Joachim Wielandt (1690-1730), avisu
Page 277 and 278:
Teaterfolk Holberg's Tordenbrev (17
Page 279 and 280:
Etienne Capion (-1722-), teaterentr
Page 281 and 282:
udbrød: »Hvad jeg har været i mi
Page 283 and 284:
Utilia Lenkiewitz - Utilia van Mand
Page 285 and 286:
René Magnon de Montaigu (1661-1737
Page 287 and 288:
Christopher Pauli Rose (1723-1784),
Page 289 and 290:
Elisabeth Cathrine Amalie Rose (173
Page 291 and 292:
Societet«, og som er den første p
Page 293 and 294:
Henrich Wegner (-1743), skuespiller
Page 295 and 296:
Andre Hans Jacob Arnoldt (1669-1758
Page 297 and 298:
Paul Johansen, dr.polit. og Holberg
Page 299 and 300:
Manuskriptside til historien om Ska
Page 301 and 302:
Christian greve Rantzau (1683-1771)
Page 303 and 304:
selv tilegnet sig ualmindelige Kund
Page 305 and 306:
Henrik VI greve af Reuss (1707-1783
Page 307 and 308:
Rahbek-generationen Knud Lyne Rahbe
Page 309 and 310:
Medredaktør, vedblev han med dette
Page 311 and 312:
Sorg afskedigedes han i 1828, men o
Page 313 and 314:
Brandes-generationen (alfabetisk) G
Page 315 and 316:
Imod en formel og hensygnende Ideal
Page 317 and 318:
kunne stadig finde nye Angrebspunkt
Page 319 and 320:
5. HOLBERG'S EPISTEL 179 I »Epistl
Page 321 and 322:
6. FORKLARINGER OG NOTER I almindel
Page 323 and 324:
Måske er forklaringen på 'snapsti
Page 325 and 326:
7. INTERNETHENVISNINGER Holberg Int
Page 327 and 328:
Sideoverskrifter fra 1899-udgaven e
Page 329 and 330:
Poul Badstuber Matthias Bagger [Mat
Page 331 and 332:
Peder Ditlev Faber Christian Falste
Page 333 and 334:
Johannes Erasmus Iversen Ferdinand
Page 335 and 336:
Henrik Ocksen Johannes Ocksen Georg
Page 337 and 338:
Heinrich Carl Greve Schimmelmann He
Page 339 and 340:
Nikolaus Ludwig Zinzendorf [Zinsend
Page 343 and 344:
Page 345 and 346:
Peter Dass [Petter Dass] Bartholom
Page 347 and 348:
Christian Ludvig von Plessen Christ
Page 349 and 350:
Frederik 3. Christian 5. Frederik 4
Page 351 and 352:
Dannelse. Efter nedarvet Skik stude
Page 353 and 354:
Malerier minder for Resten endnu om
Page 355 and 356:
en stor Egoist. Paa hin Tid, da den
Page 357 and 358:
Denne Bog gav Anledning til, at Str
Page 359 and 360:
Henvisning Ludvig Holberg om kvægs
Page 361 and 362:
Maleren Nicolai A. og Veterinæren
Page 363 and 364:
Als, Iver, 1722—70, Skuespiller A
Page 365 and 366:
Amthor, Christoff Heinrich, o. 1678
Page 367 and 368:
at affatte et Udkast. Under 31. Mar
Page 369 and 370:
Angell, Thomas, 1692—1767, Kjøbm
Page 371 and 372:
Augustin, Johan Samuel, 1715—85,
Page 373 and 374:
Baden, Torkil, 1734—1805, Forvalt
Page 375 and 376:
Bagger, Matthias Olsen, ca. 1683-ca
Page 377 and 378:
B. har paa et senere Trin af sin Ud
Page 379 and 380:
B. stod nu ved Indgangen til Fyrrer
Page 381 and 382:
medførte en Partisplittelse af den
Page 383 and 384:
Bartholin, Caspar, 1655—1738, Gen
Page 385 and 386:
Bartholin, Hans, 1665—1739, Theol
Page 387 and 388:
B. døde i Magdeburg 25. Juli 1790.
Page 389 and 390:
Becker, Knud Ahasverus, 1681—1738
Page 391 and 392:
Bentzon, Johan Severin, 1692-1741,
Page 393 and 394:
Bernstorff, Andreas Peter Greve, 17
Page 395 and 396:
Alliancetraktat med Danmark-Norge a
Page 397 and 398:
Saadanne Ord ere et slaaende Vidnes
Page 399 and 400:
Bernstorff, Johan Hartvig Ernst Gre
Page 401 and 402:
ved Vanskeligheder, og som om han f
Page 403 and 404:
venskabelige Former havde brevvexle
Page 405 and 406:
Bie, Jacob Christian, o. 1738-[sene
Page 407 and 408:
Fjendens Styrke, som befandtes at v
Page 409 and 410:
Bing, Jens, 1681—1751, Læge Af J
Page 411 and 412:
som navnlig drev Handel paa Island
Page 413 and 414:
Tilfældet, da Pietismens uforsonli
Page 415 and 416:
Bornemann, Henrik, 1646—1710, Bis
Page 417 and 418:
Boye, Birgitte Cathrine, 1742—182
Page 419 and 420:
77/484
Page 421 and 422:
sidstnævnte Kirke døde han 25. Ju
Page 423 and 424:
Brorson, Hans Adolf, 1694—1764, B
Page 425 and 426:
Brorson, Nicolai (eller Niels), 169
Page 427 and 428:
esad, og Prof. theol. Cl. Frees Hor
Page 429 and 430:
Buchwald, Balthazar Johannes de, 16
Page 431 and 432:
Bülow, Johan, 1751—1828, Hofmand
Page 433 and 434:
Carøe, Johan Frederik, 1742—1819
Page 435 and 436:
Clausen, Peter, o. 1721—84, Gener
Page 437 and 438:
Clemens, Johan Frederik, 1749—183
Page 439 and 440:
Clitau, Thomas Christensen, 1694—
Page 441 and 442:
Grund for de tvende Hovedlove, Foro
Page 443 and 444:
fleste evropæiske Lande, men dog l
Page 445 and 446:
Como, Antonio, —1756—, Balletme
Page 447 and 448:
Cramer, Christian, 1699—1764, Sko
Page 449 and 450:
indeholder den ikke! — C. staar h
Page 451 and 452:
Dam, Werner [Verner Dam], 1700-tall
Page 453 and 454:
Danneskjold-Samsøe, Frederik Greve
Page 455 and 456:
overlevede kun kort sin sidste Afsk
Page 457 and 458:
D.s og Schønings Bøger udgjøre G
Page 459 and 460:
udkomme i særskilte Aftryk efter g
Page 461 and 462:
Deichman, Bartholomæus, 1671—173
Page 463 and 464:
Spørgsmaal, om han havde gjort sig
Page 465 and 466:
Til: Indholdsfortegnelsen 123/484
Page 467 and 468:
fornemmelig Præsten H.J.C. Høegh
Page 469 and 470:
havde optaget sine Sønner Christia
Page 471 and 472:
det ham dog, ved først selv at teg
Page 473 and 474:
faa den tarvelige Løn til at slaa
Page 475 and 476:
udgav han en forbedret Bearbejdelse
Page 477 and 478:
Eigtved, Nicolai, 1701-1754, Arkite
Page 479 and 480:
hensade i temmelig trange Kaar, skj
Page 481 and 482:
vexlede med Kingo under sit andet B
Page 483 and 484:
Nationalopdragelsen, betragtet som
Page 485 and 486:
Ernst, Johan Conrad, 1666—1750, A
Page 487 and 488:
Ewald, Johannes, 1743—81, Digter
Page 489 and 490:
svagt holdt oppe af sin Moders og s
Page 491 and 492:
vor Sjæl har sit bestemte Maal!«)
Page 493 and 494:
Fester, Diderich Christian, 1732—
Page 495 and 496:
Forskål, Per, o. 1736—1763, Natu
Page 497 and 498:
Fortling, Jacob, 1711—61, Stenhug
Page 499 and 500:
Gabel, Christian Carl, 1679—1748,
Page 501 and 502:
Galeotti, Vincenzo, 1733—1816, Ba
Page 503 and 504:
Garboe, Peder Severin, 1711—71, L
Page 505 and 506:
Gram, Johan, omkr. 1695-1747, stude
Page 507 and 508:
klinger næsten utroligt, men hans
Page 509 and 510:
Gyldensten, Jean Henri Huguetan Gre
Page 511 and 512:
Gyllembourg-Ehrensvärd, Thomasine
Page 513 and 514:
Samtidens bedste Personligheder ved
Page 515 and 516:
Hammeken, Ludolf - død 1759, Dansk
Page 517 and 518:
Harboe, Jens, 1646—1709, Overkrig
Page 519 and 520:
Harboe, Ludvig, 1709—1783, Biskop
Page 521 and 522:
Harsdorff, Caspar Frederik, 1735—
Page 523 and 524:
og Schacks Palaiser paa en saadan M
Page 525 and 526:
Hassing, Joachim, korttegner; matem
Page 527 and 528:
Haven, Jens, 1724—96, Missionær
Page 529 and 530:
Haven, Peder von, 1715—57, Theolo
Page 531 and 532:
aldrig at have svigtet«. »Rigsdal
Page 533 and 534:
Søn Johan Ludvig [Heiberg]. Dog og
Page 535 and 536:
Hemert, Joost van, 1696—1775, Han
Page 537 and 538:
Hersleb, Ole, 1695— 1760, Præst
Page 539 and 540:
Dages Ophold i det den Gang berømt
Page 541 and 542:
Hielmstierne, Henrik, 1715—80, Ge
Page 543 and 544:
Holck, Hans, 1726—83, Filanthrop,
Page 545 and 546:
Holm, Peder, 1706—77, Theolog Af
Page 547 and 548:
205/484
Page 549 and 550:
Holstein, Johan Ludvig Greve, 1694
Page 551 and 552:
Katalog over den, gav denne deres S
Page 553 and 554:
gode Egenskaber, han var en forstan
Page 555 and 556:
Hviid, Andreas Christian, 1749—88
Page 557 and 558:
Häusser, Elias David, 1687—1745,
Page 559 and 560:
Høegh-Guldberg, Ove, 1731—1808,
Page 561 and 562:
Marie og Arveprins Frederik. Hans R
Page 563 and 564:
Det er paa det samme Standpunkt, ha
Page 565 and 566:
Høyer, Christian Fædder, 1775—1
Page 567 and 568:
Høyer, Jacob, 1712—56, Rektor Af
Page 569 and 570:
Høyer, Marcus Haggæus, 1741—73,
Page 571 and 572:
Frederik Boye [...]. Hun døde 21.
Page 573 and 574:
Jardin, Nicolas Henri, 1720—99, A
Page 575 and 576:
i 1799. — I Kjøbenhavn havde han
Page 577 and 578:
Jessen, Nicolai Jacob, 1718—1800,
Page 579 and 580:
Judichær, Ole, 1661—1729, Søoff
Page 581 and 582:
konkurrerende »Artister«; dog opn
Page 583 and 584:
Ægtefælle, kongelig Gartner C.E.
Page 585 and 586:
Kall, Abraham, 1743—1821, Histori
Page 587 and 588:
Klevenfeldt, Terkel, 1710—77, Gen
Page 589 and 590:
ganske honnete Handel [...]« Se Bj
Page 591 and 592:
unge Enthusiaster ofrede ham, og so
Page 593 and 594:
251/484
Page 595 and 596:
Krieger, Johan Cornelius, 1683—17
Page 597 and 598:
Lodberg, Jacob, 1672—1731, Biskop
Page 599 and 600:
Lode, Odvardt Helmoldt von, o. 1720
Page 601 and 602:
Lühe, Volrad August v.d., 1705—7
Page 603 and 604:
Lütken, Otto Diderik, 1713—88,
Page 605 and 606:
Løvenørn, Poul (Vendelbo), 1686
Page 607 and 608:
maatte falde i den sygelige, pietis
Page 609 and 610:
Magnússon, Árni, 1663—1730, Pro
Page 611 and 612:
stivsindet, og det er ret overraske
Page 613 and 614:
Martini, Ferdinand, 1734—94, Kiru
Page 615 and 616:
Disputatser udgaves samlede efter h
Page 617 and 618:
Overhofmarskalembedet havde tidlige
Page 619 and 620:
Forvirring. Herfor gav man Ministre
Page 621 and 622:
Mossin, Hans, o. 1678—1755, Præs
Page 623 and 624:
Munthe af Morgenstierne, Caspar Wil
Page 625 and 626:
Mygind, Frands, o. 1710—1789, Bot
Page 627 and 628:
N.s Observationer i Astronomen F. X
Page 629 and 630:
Ocksen, Henrik, 1660—1750, Stifta
Page 631 and 632:
Oeder, Georg Christian, 1728-1791,
Page 633 and 634:
Af H. Westergaard — Som National
Page 635 and 636:
Ó.s Digtning — hovedsagelig Lær
Page 637 and 638:
Ólafsson, Jón [d.æ.], 1705—79,
Page 639 and 640:
Olufsen, Oluf Christian, 1764—182
Page 641 and 642:
hvert til de faste, gifte Tjenestef
Page 643 and 644:
Pelt, Abraham, 1695—1783, Legatst
Page 645 and 646:
Thielo [se om Caroline Amalie Thiel
Page 647 and 648:
Plessen, Carl Adolf von, 1678—175
Page 649 and 650:
Plessen, Christian Ludvig von, 1676
Page 651 and 652:
Pram, Christen Henriksen, 1756—18
Page 653 and 654:
Ramus, Christian, o. 1687—1762, B
Page 655 and 656:
Ramus, Johan Daniel, 1683—1762, B
Page 657 and 658:
Rappe, Frederik Otto, 1679—1758,
Page 659 and 660:
Reenberg, Morten, 1660—1736, Præ
Page 661 and 662:
Reenberg, Thøger, 1656—1742, Dig
Page 663 and 664:
Reersløv, Lorentz Christian, o. 17
Page 665 and 666:
Reventlow, Anna Sophie = Anna Sophi
Page 667 and 668:
Reventlow, Christian Ditlev Frederi
Page 669 and 670:
vi —; men R. var for rig og aande
Page 671 and 672:
Reverdil, Elie Salomon François, 1
Page 673 and 674:
Riegels, Niels Ditlev, 1755—1802,
Page 675 and 676:
Til: Indholdsfortegnelsen 333/484
Page 677 and 678:
Riisbrigh, Børge, 1731—1809, Fil
Page 679 and 680:
Gram i: Georg Brandes: »Ludvig Hol
Page 681 and 682:
Rosenstand-Goiske, Peder, 1704—69
Page 683 and 684:
Rosenstand-Goiske, Peder, 1752—18
Page 685 and 686:
Rothe, Tyge Jesper, 1731—95, Forf
Page 687 and 688:
Evropa« (I—V, 1774—83, med sæ
Page 689 and 690:
som gammeldags lærd Latiner at bes
Page 691 and 692:
Ryberg, Niels, 1725—1804, Handels
Page 693 and 694:
Rytter, Poul Pedersen, 1663—1728,
Page 695 and 696:
Samtidig med at S. tog sig meget af
Page 697 and 698:
Scavenius, Christian, 1670-1732, H
Page 699 and 700:
digtede og komponerede Indvielseska
Page 701 and 702:
Grad paa fin Følelse, og selv Mæn
Page 703 and 704:
maatte vække hos forskjellige, naa
Page 705 and 706:
Christiane f. v. Stammer. Med hende
Page 707 and 708:
ogsaa, at Frederik VI, uden at æns
Page 709 and 710:
Helbred havde næppe nogen Sinde v
Page 711 and 712: Stil. I »Die Braut im Trauer«, ov
Page 713 and 714: Schrøder, Johan Vilhelm, 1669—17
Page 715 and 716: private Forhold, som f. Ex. at skul
Page 717 and 718: Jo uhyggeligere Bestuscheffs Politi
Page 719 and 720: Men han vilde hellere have beholdt
Page 721 and 722: Sneedorff, Frederik, 1760—92, His
Page 723 and 724: Sneedorff, Jens Schielderup, 1724
Page 725 and 726: Sorterup, Jørgen Jørgensen, 1662
Page 727 and 728: Lolck, der havde ført et hæderlig
Page 729 and 730: til S., skrevet 1707 fra Island; ha
Page 731 and 732: Strandiger, Otto Lorentzen, —1724
Page 733 and 734: Struensee, Carl August, 1735—1804
Page 735 and 736: Opdragelse, han havde faaet i sine
Page 737 and 738: Ogsaa paa andre økonomiske Felter
Page 739 and 740: drevet til en dumdristig og taabeli
Page 741 and 742: Til: Indholdsfortegnelsen 399/484
Page 743 and 744: for en uforstaaende Samtids Miskjen
Page 745 and 746: Thott, Otto Greve, 1703—85, Stats
Page 747 and 748: lettes, saa for et, saa for et ande
Page 749 and 750: Thura, Christian, 1730—87, Litter
Page 751 and 752: Thurah, Diderik de, 1704—88, Søo
Page 753 and 754: én Etage, osv. Derimod har ikke ha
Page 755 and 756: ettroende, baade paa det medicinske
Page 757 and 758: Tordenskjold, Peder, 1691—1720, S
Page 759 and 760: helt aftaklet, bragte Meddelelse he
Page 761: Vistnok stærkt beruset af sin Sejr
Page 765 and 766: Treschow, Gerhard, —1719, Industr
Page 767 and 768: Ulsøe, Johannes Nicolaj, 1694—17
Page 769 and 770: Vibe, Ditlev, 1670—1731, Gehejmer
Page 771 and 772: Vinding, Poul, 1658—1712, Profess
Page 773 and 774: Lige saa forældet er hans Bestræb
Page 775 and 776: Wessel, Caspar von, 1693—1768, S
Page 777 and 778: indprentet saaledes i Matbematikern
Page 779 and 780: Ligegyldig og uden Initiativ som W.
Page 781 and 782: Wessel, Ole Christopher, 1744—94,
Page 783 and 784: Følelse for dekorativ Virkning og
Page 785 and 786: skjønt han i sin fremrykkede Alder
Page 787 and 788: snart en yndet Læge og kunde saale
Page 789 and 790: Winsløw, Niels Bruun, 1670-1711, L
Page 791 and 792: Winsløw, Peter Christian, 1708-o.
Page 793 and 794: fremdeles Spangenberg til Kbhvn. fo
Page 795 and 796: Aagaard, Niels Ebbesen, 1662—1717
Page 797 and 798: Frederik III, 1609—70 Af J.A. Fri
Page 799 and 800: de Dage, hvor han lovede at ville d
Page 801 and 802: overset hans virksomme Arbejde i St
Page 803 and 804: Frederik IV, 1671—1730 Af E. Holm
Page 805 and 806: Sjæls Frelse fyldte ham i nogen Ti
Page 807 and 808: udstrakte han sine Rejser sammen me
Page 809 and 810: Frederik V, 1723—66 Af E. Holm Fr
Page 811 and 812: Juliane Marie, 1729—96, Dronning
Page 813 and 814:
Christian VII, 1749—1808 Af E. Ho
Page 815 and 816:
Frederik, 1753—1805, Arveprins Af
Page 817 and 818:
fleste Lande i Evropa. Med Fasthed
Page 819 and 820:
477/484
Page 821 and 822:
Hensyn til Statsraadets Indretning,
Page 823 and 824:
Anna Sophie Magdalene Frederikke Ul
Page 825 and 826:
483/484
Page 827 and 828:
Page 829 and 830:
Hinrich Ladiges Joachim Henriksen L
Page 831 and 832:
Spot over Kristendommen og Præster
Page 833 and 834:
Aarhundredes Begyndelse ophørte An
Page 835 and 836:
Bargum, Henning Frederik, Handelsma
Page 837 and 838:
Bloch, Søren, 1696—1753, Præst
Page 839 and 840:
Boye, Adolph Engelbert, 1784—1851
Page 841 and 842:
Parnas«, en Samling af ældre og n
Page 843 and 844:
knyttet til Kongehuset, som Prins C
Page 845 and 846:
Cicignon, Ulrik Frederik, 1699—17
Page 847 and 848:
Classen, Johan Frederik, 1725—92,
Page 849 and 850:
Grønnæssegaard). Men her som i si
Page 851 and 852:
Crusius, Magnus, 1697—1751, Theol
Page 853 and 854:
Edvardsen, Edvard, 1630—95, Konre
Page 855 and 856:
Eenholm, Lorentz Peter, 1784—1841
Page 857 and 858:
meddelte han i en vidtløftig tysk
Page 859 and 860:
Foss, Niels, 1670—1751, Bogsamler
Page 861 and 862:
Frydendahl, Catharina, 1760—1831,
Page 863 and 864:
Ebbesen« og gjorde med Major v. Sc
Page 865 and 866:
Gjelstrup, Adam Gottlob, 1753—183
Page 867 and 868:
Gjelstrup, Cathrine Marie, 1755—9
Page 869 and 870:
43/142
Page 871 and 872:
Green, Johannes, 1708—71, Præst
Page 873 and 874:
Grove, Emanuel Rasmus, 1756—1847,
Page 875 and 876:
valgt til russisk Tronfølger, blev
Page 877 and 878:
Gyldendal, Søren, 1742—1802, Bog
Page 879 and 880:
Güntelberg, Peter, 1728—80, Søo
Page 881 and 882:
Gähler, Peter Elias von, 1718—83
Page 883 and 884:
Gähler, Sigismund Vilhelm von, 170
Page 885 and 886:
Horn, Clas Frederik Greve, 1763—1
Page 887 and 888:
det han 1751 adjungeredes og 1761 e
Page 889 and 890:
Jahn, Ferdinand Heinrich, 1789—18
Page 891 and 892:
Kemp, Johan Gottfried, 1751—95, S
Page 893 and 894:
Uden for sin Skuespillervirksomhed
Page 895 and 896:
Kraft, Peder, 1711—64, Landsdomme
Page 897 and 898:
senere for den danske Skueplads. Da
Page 899 and 900:
Ladiges, Hinrich, 1731—1805, Sukk
Page 901 and 902:
Lahde, Gerhard Ludvig, 1765—1833,
Page 903 and 904:
Landorph, Hans, 1689—1748, Amtman
Page 905 and 906:
Lembach, Niels, 1693—1750, Sorens
Page 907 and 908:
I Juli 1817 blev han Instruktør; m
Page 909 and 910:
Lund, Bjørn Christian, 1738—1809
Page 911 and 912:
Malling, Ove, 1748—1829, Historik
Page 913 and 914:
forblev han til sin Død, 17. Nov.
Page 915 and 916:
Maurenbrecher, Johan Gabriel, 1746
Page 917 and 918:
Møllmann, Bernhard, 1702—78, His
Page 919 and 920:
Nostitz, Frederik Hartvig Greve v.,
Page 921 and 922:
Pedersen, Poul, —1697— Digter A
Page 923 and 924:
hun; men hendes livlige Aand og kra
Page 925 and 926:
Saabye, Hans Egede, 1746—1817, Mi
Page 927 and 928:
Sacco, Antonio, —1765—, Balletm
Page 929 and 930:
St.-G. forlangte bestemt, at Krigen
Page 931 and 932:
I Begyndelsen af 1767 vare J.H.E. B
Page 933 and 934:
Schulz, Johan Abraham Peter, 1747
Page 935 and 936:
opbevarede rige kongl. Musikarkiv.
Page 937 and 938:
Schwarz, Frederik, 1753—1838, Sku
Page 939 and 940:
huld Overbærelse, Godhed og Agtels
Page 941 and 942:
Undersøgelser over Statssamfundene
Page 943 and 944:
Sewerin, Jacob, 1691—1753, Handel
Page 945 and 946:
Stanley, Carl Frederik, 1738—1813
Page 947 and 948:
Stanley, Simon Carl, 1703—61, Bil
Page 949 and 950:
Stolberg, Christian Günther Rigsgr
Page 951 and 952:
Walter, Caroline Frederikke, 1755
Page 953 and 954:
Warnstedt, Hans Vilhelm von, 1743
Page 955 and 956:
129/142
Page 957 and 958:
Wasserschlebe, Joachim, 1709—87,
Page 959 and 960:
efter islandske Kilder« (latinsk P
Page 961 and 962:
Wivet, Frederik Vilhelm, 1728—90,
Page 963 and 964:
Worm, Christen, 1672—1737, Biskop
Page 965 and 966:
Zoega, Johan, 1742—88, Botaniker
Page 967 and 968:
141/142
show all

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?