16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Torfæus (Torvesen), Thormod, 1636—1719, Historiker<br />

Af L. Daae<br />

Thormod Torfæus (Torvesen) var født 27. Maj 1636 paa Øen Engø, der ligger uden for Reykjaviks Havn paa<br />

Island. Faderen, Torve Erlandsen (død 1665), var Sysselmand <strong>og</strong> dertil saa formuende, at han førte en efter<br />

islandske Forhold »prægtig Husholdning«. Moderen hed Thordis Bergsveinsdatter. Hans Fader, om hvis Karakter<br />

der for øvrigt var delte Meninger, lod begge sine 2 Sønner studere. Thormod, den yngre af disse, gik da først i<br />

Skalholt Stiftsskole <strong>og</strong> sendtes 1654 til Universitetet, hvorhen han d<strong>og</strong> ikke ankom før i Slutningen af Aaret, efter<br />

paa Vejen at have gjort Bekjendtskab med Amsterdam. Først i Juni 1655 blev han immatrikuleret med Thomas<br />

Bartholin som Privatpræceptor. I Maj 1657 fik han theol<strong>og</strong>isk Attestats <strong>og</strong> dr<strong>og</strong> saa hjem til Island, hvor han<br />

tilbragte den følgende Vinter hos Forældrene. Om Sommeren 1658 dr<strong>og</strong> han atter bort fra Hjemmet, men ved<br />

Tidenden om, at Krigen med Sverige paa ny var udbrudt, fandt Skipperen det ikke raadeligt at sejle til<br />

Kjøbenhavn, <strong>og</strong> Skibet løb ind til Christianssand [Kristiansand]. I denne endnu unge <strong>og</strong> ubetydelige By forblev T. i<br />

flere Maaneder <strong>og</strong> fik saaledes Anledning til at stifte et foreløbigt Bekjendtskab med det Land, til hvilket han siden<br />

for bestandig skulde knyttes. Da han i Marts 1659 vilde forsøge at komme videre, blev han opbragt af en svensk<br />

Kaper <strong>og</strong> kom til at færdes en Tid i Jylland, især i Aalborg, <strong>og</strong> naaede først i Juli s. A. Kjøbenhavn.<br />

Vi vide ikke, hvilke Livsplaner den 22-aarige Islænding kan have lagt, eller om han allerede havde sat sig<br />

videnskabelige Maal. Imidlertid føjede det sig saa, at han snart kom ind paa en litterær Bane. Sansen for den<br />

oldnorsk-islandske Litteraturs Betydning var bleven vakt, <strong>og</strong> Frederik III var en Konge med videnskabelig Sans. Til<br />

at oversætte n<strong>og</strong>le af de Haandskrifter, som vare nedsendte fra Island, havde han allerede før benyttet en afsat<br />

Præst, Thorarin Eiriksson (af hvem en trykt latinsk Afhandling om Halvdan Svarte haves), men denne døde 1659<br />

kort efter T.s Ankomst. Heldige Forbindelser (en kongl. Jægermester Diepholt <strong>og</strong> vel fornemmelig Islands<br />

Befalingsmand Henrik Bjelke) anbefalede T. til at blive den afdødes Eftermand, <strong>og</strong> om Foraaret 1660 opnaaede<br />

han Pladsen, et mærkeligt Held paa en Tid, da Krigsnøden <strong>og</strong> Forarmelsen vare saa store. Det var under<br />

saadanne Omstændigheder forbavsende gode Vilkaar, han fik: 300 Rdl. med fri Bolig m. m. paa Slottet. Kongen<br />

fulgte hans Arbejder med Interesse <strong>og</strong> besøgte ham end<strong>og</strong> personlig i hans Studerekammer, men en Anekdote,<br />

som Suhm [se om Suhm i: <strong>Georg</strong> Brandes: »Ludvig <strong>Holberg</strong>« [digital udgave]] flere Menneskealdre senere har<br />

nedskrevet om, at T. kom til at foranledige, at Kronprinsen lærte det danske Spr<strong>og</strong>, tør vistnok betegnes som<br />

apokryfisk.<br />

Efter i et Par Aar at have levet under disse behagelige Forhold var T. allerede næsten bleven færdig med<br />

Oversættelsen af de islandske Skrifter, der fandtes i Kjøbenhavn. N<strong>og</strong>le af disse hans Arbejder findes fremdeles<br />

paa det store kongl. Bibliothek, <strong>og</strong> en Del af hans Oversættelse af Snorres Edda blev trykt af Resen 1665. Senere<br />

kompilerede Jonas Ramus (XIII, 389) af T.s Arbejder sin latinske B<strong>og</strong> om det »hedenske Norge«. For at samle nyt<br />

Haandskriftforraad rejste T. 1662 i Følge med Henrik Bjelke op til Island, besøgte Bisperne i Skalholt (den gamle<br />

Brynjulf Sveinsson) <strong>og</strong> i Holar <strong>og</strong> vendte om Høsten tilbage med, hvad han havde overkommet, efter at have set<br />

Hamborg <strong>og</strong> Lybek. Han fuldførte nu sit (først 1702 udgivne) Skrift: »Series dynastarum et regum Daniae«, der,<br />

som bekjendt, opstillede en fra Saxos forskjellig dansk Kongerække <strong>og</strong> strax gjorde megen Opsigt, i det der t<strong>og</strong>es<br />

talrige Afskrifter deraf.<br />

T. havde imidlertid Fjender, <strong>og</strong> Statens Finanser vare slette. Mod sit Ønske <strong>og</strong> temmelig pludselig fjærnedes han<br />

fra sin Stilling, men den egentlige Sammenhæng hermed er nu ubekjendt. Hans Bi<strong>og</strong>raf, Jon Erichsen, har d<strong>og</strong><br />

kjendt Beretninger derom, men ikke villet meddele, hvad han fandt at hvile »paa en vaklende Grund«. Hans<br />

Afskedigelse skete under Form af Befordring til et Embede i Norge, Tjenesten som »Kammererer« (det vil sige<br />

Stiftamtskriver) i Stavanger Stift, hvortil han udnævntes 10. Juli 1664. I den nye Stilling fik han kun Plager <strong>og</strong><br />

Fortrædeligheder med Amtmænd, F<strong>og</strong>eder <strong>og</strong> andre norske Embedsmænd, til Dels vist paa Grund af sin egen fra<br />

Faderen arvede stridige Karakter. Han var kommen op over Baahuslen [Bohuslen] <strong>og</strong> Christiania [Kristiania] <strong>og</strong><br />

skulde have Bolig i Christianssand [Krtistiansand], men fandt sig ikke til rette der, Indtægterne vare smaa osv. Et<br />

opnaaede han d<strong>og</strong>, nemlig et fordelagtigt Giftermaal med en Enke Anna Hansdatter, der havde været 2 Gange<br />

gift, sidste Gang med en Forvalter over Udstens Klostergods, Iver Nilsen Lem, Broder til <strong>Holberg</strong>s Morfader. Med<br />

hende, hvem han ægtede 9. Juli 1665, fik han bl.a. den gode Gaard Stangeland ved Avaldsnæs paa Karmøen. I<br />

det følgende Aar gjorde han en Rejse til Kjøbenhavn for at opnaa bedre Lønvilkaar, i det han tilbød at ville forfatte<br />

et Skrift om den »politiske Administration« i gamle Dage <strong>og</strong> et etymol<strong>og</strong>isk Lexicon Danicum. Han opnaaede<br />

<strong>og</strong>saa Afsked fra sit Embede (22. Avg. 1667) <strong>og</strong> Udnævnelse til Antiqvarius regius, d<strong>og</strong> saaledes at han kunde bo<br />

paa sin nye norske Ejendom, der nu blev hans Hjem for Livet. Hid kom han tilbage 1668. Han skulde gjenoptage<br />

sit Oversætterarbejde, forfatte et Corpus historicum m. m. En utrykt Oversættelse af »Graagaasen« hidrører fra<br />

denne Tid, men ved Frederik III's Død blev hans Bestalling ikke fornyet. I en Aarrække sad han nu paa<br />

Stangeland, efter hans egne Ord som »en anden Bonde«. Og snart fik han en stor Modgang. I 1671 havde han<br />

gjort en Rejse til Island i Anledning af den ham tilfaldne, ikke ringe Arv, men da han paa Tilbagerejsen fra<br />

Fødeøen, som han aldrig mere gjensaa, var kommen til Samsø, indtraf en fortvivlet Begivenhed. En af de andre<br />

Islændinger i Rejseselskabet kommer om Natten ind i det Værelse, hvor T. selv anden laa til Sengs, <strong>og</strong> raaber, at<br />

han, om han vilde, kunde dræbe dem. T. rømmer ind i et andet Kammer, men »Manden i Huset« trænger sig ind<br />

420/484

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!