Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

helt aftaklet, bragte Meddelelse herom hjem og opholdt sig derefter indtil midt i April i Norge.
Ved den Tid var imidlertid Schoutbynacht Wachtmeister løben ud fra Carlskrona [Karlskrona] med en mindre
Eskadre (4 Linjeskibe og 2 Fregatter). Han bemægtigede sig i Østersøen den danske Fregat »Ørnen« (sorte Ørn)
og havde allerede naaet Holstens Kyst, inden den fra dansk Side udrustede Modstyrke under C.C. Gabel (8
Linjeskibe og 2 Fregatter) kunde gaa imod ham. 21. April stødte W. til Styrken, sendtes strax ud paa
Rekognoscering og var ikke sen til at opspore Fjenden; 24. April deltog han virksomt i Slaget paa Kolberg Red,
der endte med, at Svenskerne i Nattens Løb satte deres Skibe paa Grund ved Bülk. Tidlig næste Morgen
opdagede W. dem, sejlede lige ind mod Land, tvang ved Trusler Modstanderne til at holde inde med deres
Ødelæggelsesværk og bragte den svenske Schoutbynacht som Fange til Gabel. Senere hjalp han kraftig med til
at bringe de grundstødte Skibe flot, navnlig bjærgede han alene den store svenske Fregat »Hvide Ørn«, som han
bragte til Kjøbenhavn. Efter at have nydt en begejstret Modtagelse her fik han som Belønning for sin Konduite den
nye Prise at føre. Faa et Krydstogt i Kattegat prøvede han den saa grundig, at han sejlede Master og Stænger ud
af den og maatte reparere i Norge, ved hvilken Lejlighed han fik den indrettet ganske efter sit eget Hoved. I Juli
sluttede han sig til Hovedflaaden i Østersøen under Raben, som skulde holde den svenske Hovedflaade i Skak
og understøtte Admiral Sehesteds Operationer i Indvandene ved Rygen. Først i Avg. bleve Danskerne
tilstrækkelig talrige til at turde binde an med deres Modstandere; i Mellemtiden havde W. dog jævnlig været paa
Færde hos disse, ægget dem, udspejdet dem og bortsnappet af deres Transportskibe lige for deres Næse. Da
Raben endelig 8. Avg. angreb og fordrev Svenskerne i Slaget ved Jasmund, tog W. selvfølgelig livlig Del i
Kampen. Den paafølgende Nat fulgte han efter Fjenden, indhentede 2 af hans agterste Linjeskibe, angreb
uforsagt paa klods Hold og vilde have entret det ene, »Ösel«, hvis ikke hans Mandskab var blevet bange; det
nægtede at følge sin Chef, og ærgerlig i Hu maatte W. da. opgive Jagten. Den svenske Flaade havde hurtigst
mulig begivet sig til Carlskrona [Karlskrona] for at reparere; men i Sept. indløb Meddelelse om, at den paa ny
havde vist sig i Søen. Som sædvanlig sendtes W. ud for at spejde; han traf 1. Okt. et svensk Linjeskib og en
Fregat i Søen, og faldt strax an uden at ænse den store Overmagt. Nær var det dog gaaet ham galt her, og
ynkelig tilredt maatte han retirere til Kjøbenhavn, hvor han var 6 Uger om at reparere. I Nov. tager han Station ved
Rygen [Rügen], angriber her »Sorte Ørn« uden dog at erobre den, tager derimod nogle Priser og sendes ved
Juletid over til Frederik IV, som paa den Tid opholdt sig ved Belejringshæren for Stralsund. Paa Kongen gjorde
den unge Skibschef et udmærket Indtryk; W.s Ønske om at blive forfremmet til Kommandørkapitajn vilde han dog
ikke imødekomme for ikke yderligere at forøge Antallet af hans misundelige Modstandere, men ved sin
Hjemkomst til Danmark i Begyndelsen af 1716 ophøjede han ham i Adelstanden under Navn af Tordenskjold.
Carl XII [Karl 12.] havde i Vinterens Løb forberedt et Angreb over Isen paa Sjælland; et indtrædende Tøvejr
bragte imidlertid denne Plan til at strande. I Stedet for faldt han nu pludselig ind over Norge, hvor General Lützow
førte Overkommandoen, og hvorhen skyndsomt Gabel sendtes for at afskære svenske Tilførsler. Medens den
svenske Konge nu laa og belejrede Frederikssten, samlede T. hurtig en Styrke af mindre Krigsfartøjer; 2. Juli
afgik han nord paa og erfarede, at en stor svensk Transport med Krigsfornødenheder, under Anførsel af
Schoutbynacht Knabbe (Strømstjerna [= Admiral Strömstjärna]), laa nær ved Grænsen af Norge i det smalle Sund
Dynekil. Uagtet T. efter sin Instrux først skulde have meldt sig til Gabel, indsaa han snart, at en hurtig Optræden
var at foretrække. Uden for Skjærene opsnappede han nogle Fiskere, og da han af disse fik Meddelelse om, at
Officererne paa den svenske Transport ikke ventede noget Angreb, og at de vare til Fest inde i Landet, betænkte
han sig ikke længe. Begunstiget af en aaben Vind løb han 8. Juli ind i det snævre Sund, faldt over de intet anende
Svenskere og havde det Held efter en morderisk Kamp at erobre og tilintetgjøre hele Transporten. Officererne
Tønder og Grib bør nævnes ved denne Lejlighed som dem, der ved uforfærdet Mod væsentligst bidroge til det
heldige Udfald. Kl. 9 Aften var Havnen ryddet; med en gunstig Vind og dækket af Mørket trak T. sig uden
synderligt Tab tilbage med sit Bytte: 1 Bombarderskib, 3 Galejer, 5 Halvgalejer, nogle mindre Fartøjer samt 19
Ammunitionsskibe, Resten af den svenske Styrke, o. 25 Skibe, laa ødelagt i Havnen; det danske Tab beløb sig til
19 døde og 57 saarede. Ved denne behjærtede Daad bidrog T. væsentlig til, at hans Fædreland forskaanedes for
Svenskernes videre Hærgen, thi efter Nederlaget i Dynekil maatte Carl XII [Karl 12.] strax ophæve Belejringen af
Frederikshald og forlade Landet. I Anledning af Sejren blev T. forfremmet til Kommandør og fik en Guldmedaille at
bære, men hans Forhold til Gabel, der i sit Hjærte følte sig tilsidesat, led et Skaar, som ikke senere heledes. Lang
Tid hvilede T. nu ikke paa sine Lavrbær; Hvile var i det hele taget ikke det, hvortil hans Hu stod. Han bragte friske
Forsyninger til Norge, fratog en svensk Fregat 6 Priser, løb i en Storm ind i en svensk Udhavn, tog atter her flere
Priser og kom hjem 28. Avg. Ud paa Efteraaret sendtes han med en Eskadre til Norge for at afhente Soldater, paa
Hjemrejsen adsplittede en Storm hans Skibe, og 2 Kompagnier, der strandede paa den svenske Kyst, faldt
derved i Fjendens Hænder. Et lille Træk, der karakteriserer vor Helt ganske tydelig, maa nævnes her. Han havde
under en Hoffest, hvorved han var tilstede, hørt Kongen ytre Ønske om at erfare noget om Stemningen blandt den
skaanske Befolkning. Uden at sige noget forlod han strax Festen, besteg en Sejlbaad, skyndte sig over Sundet,
gik i Land paa Kysten og bemægtigede sig et Brudeselskab samt en svensk Lieutenant, han forefandt i
Nærheden af Landgangsstedet. Endnu inden Hoffesten var til Ende, var han tilbage igjen og fremstillede sig for
Kongen med sine Fanger. Indfaldet gjorde megen Lykke, Majestæten udspurgte Svenskerne, skjænkede dem
Gaver og sendte dem kort efter hjem igjen.
Det havde ved flere Lejligheder vist sig, hvilken Skade den i Gøteborg [Göteborg] stationerede svenske Eskadre
anrettede paa Forbindelsen mellem Norge og Danmark, og man besluttede nu at træde aktivt op mod denne
417/484