Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Tordenskjold, Peder, 1691—1720, Søhelt
Af C. With
Efter Salmonsens Konversationsleksikon, 2' Udgave
Peder Wessel, senere Peder Tordenskjold, Søn af Raadmand Johan (Jan) Wessel (f. i Bergen n. Marts 1646, død
i Throndhjem [Trondheim] 1716) og Maren f. Schøller (f. i Throndhjem 17. April 1656, død 1742). Faderen, der i
sin Ungdom for til Søs og i den spanske Arvefølgekrig blev tagen til Fange og ført til St. Malo i Frankrig, var en
alvorlig og stræng Mand; han havde i sit Ægteskab 12 Sønner og 6 Døtre; af førstnævnte var Peder W. den 10. i
Rækken, født i Throndhjem 28. Okt. 1691. Som Barn viste W. sig tidlig som en vild og forvoven Knægt, der voldte
Forældrene mange Bryderier. For at neddæmpe hans urolige Sind, satte Faderen ham først i Skrædderlære; men
han løb der fra og kom derefter i Lære hos en Barbér, hos hvem han dog heller ikke forblev ret længe. 1704
foretog Frederik IV en Rejse til Norge og besøgte ved denne Lejlighed Throndhjem, ved Bortrejsen saa W. sit Snit
til at slippe hjemme fra i det kongl. Følge; paa Eskadren, hvormed Kongen sejlede, kom han velbeholden til
Kjøbenhavn, men stod da rigtignok uden noget som helst Støttepunkt i den fremmede By. Den kongl.
Konfessionarius Dr. Peder Jespersen fattede imidlertid Godhed for den 14-aarige Dreng og antog ham til Tjener. I
Kjøbenhavn vaagnede ret W.s Lyst til Søen, og med den ham ejendommelige Frimodighed indgav han 1706 i
Marts en Ansøgning til Kongen om at blive Søkadet. Vel lykkedes Forsøget ikke strax, men til Dels fik han dog sit
Ønske opfyldt, i det han fra Nov. 1706 til Avg. 1708 som yngste Skibsdreng foretog en Rejse med
Vestindiefareren »Christianus Qvintus« (Kapitajn N. C. Boomfeldt) til Guinea og Vestindien. Efter Hjemkomsten fik
han Tilladelse til at deltage som Volontær i Kadetternes Undervisning, og da i Nov. en Kadet var død, befalede
Kongen udtrykkelig, at W. skulde ansættes i det ledigblevne Nummer. Til Bevis for, hvor vanskeligt det kan være
at bedømme unge Mennesker, kan anføres, at Kadetchefen C. T. Sehested [...] herimod gjør gjældende, at W. vel
en Tid lang har gaaet paa Holmen, men hverken kan sin Navigation eller Artilleri og desuden har vist et
usømmeligt Forhold; han indstiller derfor selv en ganske anderledes lovende Yngling, J. C. Woldenberg (som dog
aldrig opnaaede at blive Officer), til den ledige Plads. Formodentlig har Dr. Jespersen imidlertid gjort sin
Indflydelse gjældende, thi 11. Jan. 1709 erholdt W. sin Udnævnelse til Søkadet.
Kort efter afgik W. med en Ostindiefarer til Ostindien og skal paa dette Togt have gjort Tjeneste som
Understyrmand. Desto værre findes der i Arkiverne intet overleveret om denne Rejse, men af 2 opbevarede Breve
til Kongen fremgaar, at han i Febr. 1711 er kommen ind til Bergen, er bleven afmønstret, har gjort et Forsøg paa
at komme ned til Kjøbenhavn, men er strandet ved Marstrand; her har han spioneret og er derefter undkommen til
Admiral Barfods Eskadre i Kattegat. 7. Juli 1711 udnævnes han til Sekondlieutenant i Marinen, gjør derefter
Tjeneste om Bord i Fregatten »Postillonen« (Kapitajnlieutenant H.J. Rostgaard) ved den glückstadtske Ekvipage;
da Fregatten i Efteraaret opsendes til Norge, kommer W. i Forbindelse med den øverstkommanderende her
Baron Løvendal, der fattede Godhed for ham og udnævnte ham til Chef for en lille Snav, »Ormen«, paa 4
Kanoner. Med denne krydsede han nu Vinteren over under den svenske Kyst og indhentede mange nyttige
Efterretninger om Fjendens Foretagender; i Foraaret underlagdes han Kommandør D.J. Wilster, som førte en
Eskadre i Norge. Da der fra denne detacheredes en Afdeling under Kommandørkapitajn H. Knoff til Frederikshavn
for at beskytte en derværende Konvoi, fulgte W. med og deltog nu i Knoffs raske Kamp mod Svenskerne 1. Maj
[...]. I W.s Brev af 28. Febr. 171] beder han om at faa Kommandoen over en Fregat, der agtedes sendt til
Throndhjem [Trondheim]; Sehested bemærker hertil, at han med Tiden vel kan blive god, men for Tiden mangler
han Stadighed og Sindighed; Krigssekretæren Eickstedt føjer til: »um eine Fregatte zu commandiren wäre er zu
flüchtig und noch nicht genug gesetzt.« Til Held baade for W. og Landet havde Løvendal imidlertid et mere aabent
Øje for, hvad der boede i den ildfulde unge Nordmand, og betroede ham Kommandoen over den i Langesund
nybyggede Fregat: »Løvendals Galej« paa 20 smaa Kanoner. Af en Rapport til General Hausmann i Norge —
dat. Staværn 3. Juni 1712 — ses det, at W. for nylig har tiltraadt denne Kommando, med hvilken han strax
415/484