Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Thurah, Laurids Lauridsen de, 1706—1759, Arkitekt og arkitektonisk Forfatter
Af Erik Schiødte
Eremitageslottet, Vestsiden [Klik for at se Østsiden]. Foto: Bjoern Andersen, 2007
Nærmere om slottet i: Claus M. Smidt: »Eremitagen. Jagtsloittets historie gennem 300 år«, Strandbergs Forlag, København 1988.
Laurids de Thurah var 3. Søn af [...] Biskop Laurids Thura og blev født 4. Marts 1706 i Aarhus. Ved et Tilfælde
kom han i Forbindelse med Kongen, som kaldte ham til Kjøbenhavn som Landkadet 1719. 1725 blev han ansat
som Underkonduktør i det holstenske Fortifikationskorps og rejste til Rensborg [Rendsborg; Rendsburg], hvor han
særlig med Iver studerede den civile Bygningskunst. Han brændte af Længsel efter at komme til Udlandet, og for
at faa Rejsepenge af Kongen udførte han nøjagtige Tegninger af Rensborg [Rendsborg; Rendsburg] Fæstning,
Kirker og Huse og senere en Model til en Hængebro; Kongen fandt Behag i Arbejdet, og efter at have overdraget
T. og hans Ven Lieutenant Holger Rosenkrantz forskjellige Opmaalings- og Tegnearbejder, som de udførte til
hans Tilfredshed, bevilgede han T. 400 Rdl. foruden hans Lønning, og 1729 rejste Vennerne til Udlandet, hvor de
besøgte en Del tyske Byer, bl.a. Kassel, og hvor de overalt gjorde grundige Studier og Opmaalinger. Efter sin
Hjemkomst blev T. 1732 Overkonduktør og 1733 Hofbygmester samt forfremmedes s. A. til Ingeniørkapitajn; 1736
blev han Oberstlieutenant, 1740 adlet under Navnet de Thurah, 1744 Oberst, 1753 efter sin Afsked Generalmajor,
1754 Generalbygmester. - 19. Okt. 1740 havde han ægtet Anna Rosenørn (f. 1714, død 1748), Datter af
Generalmajor Poul R. (f. 1665, død 1731) og Mette f. Benzon (f. 1693, død 1752); 16. Jan. 1750 ægtede han
Christiane Marie f. de Kiærskiold (f. 1714, død 1760), Datter af Justitsraad Frederik Kiær de K. og Inger f. Pop og
Enke efter Johan Henrik Rantzau til Børglumkloster, som paa denne Maade kom i T.s Besiddelse. Han døde
Natten mellem 5. og 6. Sept. 1759.
T. var en Mand, som stod paa Højden af sin Tids arkitektoniske og tekniske Viden; han har spillet en betydelig
Rolle i dansk Bygningskunst og udfoldet en meget omfattende Virksomhed. Han deltog sammen med Häusser og
Eigtved i Christiansborg Slots indre Udstyrelse, han byggede 1733 det kongl. Palais i Roskilde, senere
Hirschholm Slot, Eremitagen, Fødselsstiftelsen, som oprindelig var hans egen private Bolig, de 4 Pavilloner ved
Frederiks Hospital, Spiret paa vor Frue Kirke i Kjøbenhavn, delvis efter en Tegning af Vincents Lerche, færdigt
1744, Spiret paa vor Frelsers Kirke paa Christianshavn, færdigt 1752, den »hvide Fløj« paa Vallø, oprindelig kun i
410/484