Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Thura, Albert, 1700—40, Præst og Litterærhistoriker
Af H.F. Rørdam
Albert Thura var født 6. Okt. 1700 i Kjøbenhavn, hvor hans Fader, ndfr. nævnte Biskop Laurids T. (død 1731), da
var Præst. Da Faderen fra Stiftsprovstiet i Aarhus forflyttedes til Bispestolen i Ribe, havde A. T. den Lykke her fra
1715 at faa den udmærkede Filolog og Skolemand Chr. Falster [se om Falster i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]] [...] til Lærer, og det er kjendeligt nok, at denne har haft en betydelig Indflydelse paa sin
begavede og tidlig udviklede Discipels Studieretning, medens A. T. fra Faderen havde arvet det poetiske Anlæg,
der senere satte Frugt i hans litterære Produktion. 1718 blev han Student fra Ribe Skole og tog Aaret efter
Bakkalavrgraden. Som Ripenser fik han Plads paa Borchs Kollegium, og da det den Gang og længe derefter var
et Krav til Alumnerne, at de skulde udgive og forsvare Disputatser over lærde Æmner, saa kom A. T. allerede 19
Aar gammel ind paa Forfatterbanen, i det han 1719—23 udgav en Række smaa Afhandlinger af akademisk og
litterærhistorisk Indhold, hvoriblandt kan fremhæves »De studio philologico in Dania« I—III. Med ungdommelig
Iver og forbavsende Flid havde han nemlig kastet sig over Danmarks Litterær- og Personalhistorie, saa han
allerede 1723 kunde udgive sit ret omfangsrige og fortjenstfulde Værk »Idea historiæ litterariæ Danorum«, der
vidner om en meget stor Litteraturkundskab og har Falsters tilsvarende Værk om den romerske Litteratur til
Forbillede. Imidlertid havde han dog ikke forsømt sit Embedsstudium, i det han 1722 havde taget theologisk
Attestats. 31. Dec. 1723 blev han kaldet og siden af sin Fader indsat til Rektor ved Latinskolen i Kolding, en
Stilling, hvori han utvivlsomt har gjort god Fyldest. Endnu er et Par vakre Smaasange, han skrev til Skolens
Majfester, bevaret. 1726 kaldedes han til Sognepræst i Lejrskov og Jordrup, 1 1/4 Mil fra Kolding. S. A.
erhvervede han Magistergraden ved Universitetet, giftede sig og optraadte som Poet med »Betænkninger og
Indfald paa Vers«, der, da de vandt Bifald, siden efterfulgtes af »150 mestendel moralske Betænkninger og
Indfald paa Vers« (1728), hvoraf det meste ganske vist nu er temmelig værdiløst, men hvoraf der dog kan
udsøges Stykker, der baade ere vel udtænkte og ret vel formede, om end Forfatterens Digterflugt aldrig hævede
sig højt. Under Titel »Epistola ad populares« udgav han s. A. en Fortegnelse over sin store Samling af
akademiske Smaaskrifter med Bøn om Supplementer. Omtrent samtidig med at han saaledes gjorde Almenheden
bekjendt med sin fremtrædende Samlerevne, havde han det store Uheld, at hans Præstegaard og dermed saa
godt som hele hans Bogsamling (1728) gik op i Luer. Men efter at have sundet sig oven paa dette haarde Slag,
der meget anskuelig er beskrevet af ham paa Vers i »Lejrskov Præstegaards Ildebrand« (1730), tog han atter fat
med vant Ihærdighed. Hans »Enfoldige og gudelige Tanker over Sprog af den hellige Skrift« vare færdige fra
hans Haand 1732, men udkom dog først 1736. Af hans store Samlinger til Aalborg Stifts Presbyterologi udgav
han som Prøve »Beretning om Jerslevs Herreds Kirker« (1732) og »Series episcoporum, qvi diæcesi
Børglumensi, hodie Aalburgensi, præfuerunt« (1733). Resten forblev utrykt. Da han 1732 havde udgivet et Skrift
om danske Kvinders litterære Frembringelser (»Gynæceum Daniæ litteratum«), gav det Anledning til en poetisk
Brevvexling mellem ham og »Coraline« (Fr. Rostgaards Datter Conradine Sophie, Enke efter Fr. v. d. Maase til
Tybjærggaard). [Se under Oluf Bruun].
Det for Eftertiden værdifuldeste af T.s Skrifter er »Regiæ academiæ Hafn. infantia et pueritia« (1734). Heri har
han nemlig benyttet Jens Bircherods Uddrag af den for længst tabte ældste Universitetsmatrikkel, og da de
nævnte Uddrag nu ogsaa ere forsvundne, vilde vi uden T.s Skrift vide saare lidt om vort Universitets ældste
Historie. Et historisk Arbejde om Sorø Akademi, som 1736 var færdigt fra T.s Haand, kunde han trods alle
Anstrængelser ikke faa nogen Forlægger til, og det er des værre nu tabt (Soransk Tidsskr. I, 2, 121 ff.). 1731 var
T. traadt i Forbindelse med Udgiveren af »Nye Tidender om lærde og kuriøse Sager«, J. Wielandt [se om
Wielandt i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], hvis Ugeblad han i de følgende Aar forsynede
med en lang Række antikvariske, litterær- og personalhistoriske Bidrag. Hans sidste trykte Skrift er »Conspectus
Danorum, qvi de lingvæ Romanæ et Græcæ scriptoribus optime meruerunt« (1740). Dermed standsede hans
flittige Pen; thi allerede 10. Marts 1740 døde han, til Sorg for alle, der havde skjønnet paa hans fortjenstlige
Arbejde. Blandt hans efterladte haandskrevne Samlinger fortjener særlig at nævnes hans Bidrag til Latinskolernes
Historie (»Valvæ scholarum Danici regni apertæ«, Universitetsbibl., Addit., 4°, Nr. 205). — A. T. var 2 Gange gift:
1. (10. Sept. 1726) med Jacobe Marie (død 1732), Datter af Hans Pedersen, Amtsforvalter paa Møen, 2. (18. Juni
1734) med Cathrine Margrethe, Datter af Biskop Matthias Anchersen i Ribe [...]. Han efterlod 7 Børn, af hvilke 2
bleve Præster; en blev Søofficer, adlet »de Thurah«, Stamfader til den yngre Linje af Slægten.
Til: Indholdsfortegnelsen
406/484