Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Naar Regeringen vilde anlægge formelig Proces imod S., kunde store Ulemper ikke undgaas. Det vilde være
umuligt andet, end at der baade ved den ægteskabelige Skandale, der da maatte komme frem, og tillige ved det
Indtryk, som man vilde faa af Kongens fuldstændige Afhængighed af S., vilde falde et Skjær over ham som en
ligefrem ynkelig Personlighed, og fremdeles maatte det, da man beholdt Fiktionen om ham som selvregerende,
komme til at tage sig forargeligt ud, at man lod ham befale, at S. skulde sættes under Tiltale for at have overtaget
en Myndighed, som han selv havde overdraget ham. Men for alt det havde Magthaverne ikke Øje, de tænkte kun
paa at faa S. domfældt, for at han, som de mente, kunde faa den Straf, han fortjente, og de selv være sikre imod
ham i Fremtiden.
Medens saaledes Processen gik sin Gang, var S. i Fængselet gjennemgaaet en alvorlig Krise. Den tarvelige,
materialistiske Filosofi, han havde hyldet, kunde ikke give ham Ro i Sjælen til at bære det forfærdelige Omslag,
der havde ramt ham, og til at gaa det i Møde, der ventede ham, og under Følelsen heraf aabnede han sig endog
paafaldende let for Præsten Münter, da denne kom til ham i Fængselet og søgte at omvende ham til at blive
Kristen. Der kan efter alt, hvad der foreligger, ikke være Tvivl om, at der virkelig foregik et Omslag, som satte S. i
Stand til at dø som Kristen.
Struensee's henrettelse. Efter samtidigt kobberstik. Her beskåret i top og bund. Stikket havde følgende tekst:
»En nöyagtig Forestilling af Executionen som skeede uden for Kiöbenhavn paa Stadens Östre Fælled paa Græverne, Struensee og
Brandt, den 28 April A o 1772«.
Thi den Dom, der fældedes over ham, var, som alle vide, en Dødsdom. Hvad der end med Føje kan indvendes
imod Redaktionen af Domsakten som uheldig i flere Henseender, maa det vist dog erkjendes, at Dommerne
havde vægtige Grunde til at lade deres Kjendelse blive, som den blev. Og, maa man desto værre tilføje, efter det
Standpunkt, hvorpaa Magthaverne havde stillet sig, kunde der ikke ventes noget Højsind fra deres Side, som
kunde fremkalde nogen Formildelse af den barbariske Dødsstraf, som Loven paabød. Den fuldbyrdedes 28. April
1772 paa Østerfælled, hvor S. henrettedes, umiddelbart efter at Brandt havde lidt samme Straf. Først blev den
højre Haand hugget af ham og dernæst Hovedet, hvorefter Legemet parteredes og sattes paa Stejle og Hjul.
S. var lidet tiltalende, hvad enten man ser paa ham som privat eller som offentlig Personlighed, og det gode, som
han virkelig vilde udrette, overskyggedes alt for meget af store Fejl hos ham, til at han kan gjælde for at have
været en Statsmand af Fortjeneste; men ved at lade den barbariske Dødsdom fuldbyrde skabte hans Fjender
ganske naturlig en Tilbøjelighed hos adskillige til siden fortrinsvis at se paa de gode Sider hos ham, og det skulde
kun virke i samme Retning, naar der bag efter fandt en i høj Grad ensidig Reaktion Sted imod det meste af, hvad
der var blevet grundet i hans Tid.
Henvisning
Se: BA: »Kongeloven. Om kongens eventuelt manglende evne til at udøve sin myndighed«: http://bjoerna.dk/DanskeLov/Notat-om-
Kongens-myndighed.pdf
398/484