Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Den stille og ensomme, lunt smilende Universitetsprofessor, Geniet, som ingen
kunde gøre en Pedant af, han ser og hører det Altsammen forud. Der sidder
han i sit tarvelige Logis paa Kjøbmagergade »udi Sukkerbagerboden næst op
til David Skolemesters Gaard«, men hans Aand stiger og svæver lig en Glente
med udbredte Vinger over Staden, over Landet, rede til at slaa ned. Han er en
enlig og ingen kvindekær Mand; men han har sin Muse, og hun sin vingede
Hest; ingen Pegasus, som den Filologerne har travlt med; der er ikke Staldrum
til nogen Pegasus hos ham. Hans Muses Pegasus det er Solstraalen, der falder
ind gennem Ruden. Et Spring, og det overgivne Pigebarn sidder til Hest paa
Solstraalen, og hendes hvide Gevandt spiller i alle Regnbuens Farver under den
lystige Himmelfart. Stig lette Muse! til du rører Aristofanes' skyede Himmel
med din Haand, bank paa Elysiums Porte og hils paa Plautus og Molière, og lad
dig saa atter synke til du har den hjemlige Virkeligheds faste Grund under dine
Fødder, se dig om overalt, gennemsku Menneskene med dit kloge, skarpe Blik
og nævn saa, kraftig og djærv og usnerpet som du er, Alt med det rette Navn
for din Digter!
68