Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

det det med en enkelt Undtagelse aldrig raadspurgtes. Desuden greb S. Lejligheden til at faa forskjellige høje
Embedsmænd, der hørte til det ældre Statsmandsparti, afsatte, og han gjorde Ende paa al mundtlig Forhandling
imellem Kollegiernes Chefer og Kongen ved at indføre, at der fra Kollegierne skulde indgives kortfattede skriftlige
Forestillinger til Kongen; de afgjordes da af denne, naturligvis efter Samraad med ham selv, og Resolutioner
afgaves ved skriftlig Paategning paa Sagerne. Det var derved gjort umuligt for Kollegiernes Præsidenter at udøve
nogen personlig Indflydelse paa Kongen. Det næste Skridt var, at alle Konseillets Medlemmer afsattes (10. Dec.),
og ikke mange Dage derefter fulgte Konseillets fuldstændige Afskaffelse. Fra nu af var Kabinettet uden noget
Medbejlerskab Midtpunktet i Styrelsen. I dette Kabinet var S. ikke mange Dage i Forvejen (18. Dec.) kommen til at
indtage en ny Stilling ved at være bleven Maître des requêtes i det. Han havde derved faaet ligesom den officielle
Ledelse af Sagerne der, og det var da ogsaa efter Dec. 1770 snart bekjendt for al Verden, at han var den, der
raadede for alt.
Kan man end indtil ud paa Vinteren 1770—71 tale om, at Kongen var med i S.s Arbejde, tabte dette sig
fuldstændig i de første Maaneder af 1771. Da naaede Kongens Sindssyge efterhaanden en saadan Højde, at han
efter S.s eget Udsagn blev ganske umulig som Regent, og han sank under disse Forhold ned til alene at blive en
Underskrivningsmaskine i hans Haand. Men dette var ikke nok for S. I al den første Tid havde han efter Formerne
at dømme holdt sig tilbage, han var bleven staaende ved en i ydre Henseende beskeden Stilling, og i det han
brugte Kongens Underskrift paa alle vigtige Regeringsbefalinger, havde han endnu ladet ham staa som den
regerende for Folket; men dette forandrede han, da han (14. og 15. Juli) lod Kongen udnævne sig til
Kabinetsminister med en Myndighed, som ingen anden Undersaat havde haft tidligere her i Landet. Det
overdroges ham nemlig herved, efter at have modtaget Kongens mundtlige Ordrer(!), at udstede dem uden hans
Underskrift, men blot undertegnede af ham selv »efter Kongens Befaling«; de skulde adlydes lige saa fuldt, som
om de vare underskrevne af Kongen. Herved var han selv tydelig nok kommen til, rent ydre set, at træde frem for
Folket med en Myndighed, der skulde adlydes, som om det var Kongens egen.
Lige saa stor Ærgjerrighed han havde vist ved at arbejde sig frem til at kunne holde Enevælden i sin Haand, lige
saa ærgjerrig var han efter at gjennemføre en Styrelse, der skulde bygges paa de Fornuftprincipper, som
Datidens Populærfilosofer og Statsvidenskabsmænd opstillede. En vis Lyst til at prange med Navnet af en
Reformator efter Tidens Grundsætninger, men sikkert ogsaa et Ønske om at gjøre Gavn forenede sig hos ham
med Nydelsen ved at kunne bruge den enevældige Magt i dens fuldeste Udstrækning.
S. var langt fra at være en original Tænker, alvorlige Studier havde aldrig været hans Sag, og som han var løs af
Sæder, saaledes var han i det hele en overfladisk Natur; men han var et livligt Hoved med hurtig Opfattelse, og
han lyttede med Iver til de Sætninger, der den Gang vare i Omløb om, hvorledes Stat og Samfund burde
grundlægges paa visse Fornuftsætninger og Samfundslivet forme sig efter humane Grundsætninger til større
Lighed imellem Menneskene ligesom ogsaa til, at den enkelte kunde udvikle sig saa frit som muligt efter sin
Individualitet. Om politisk Frihed i moderne Forstand havde han derimod saa lidt Tanke som nogen anden af dem,
der troede paa den oplyste Enevældes Kald.
Hans første Kabinetsordre om Indførelse af uindskrænket Trykkefrihed havde været en Forkyndelse af
Menneskeaandens Ret til at ytre sig frit uden nogen Skranke. Hertil sluttede sig snart Skridt for at hjælpe paa
fortrykte og lidende, en Gjerning, hvor for øvrigt Vejen paa flere Maader var banet i Forvejen, saaledes at han her
kunde følge det allerede betraadte Spor. Det var noget saadant, der skete, da han (7. Dec. 1770) — sikkert med
betydelig Støtte af den talentfulde Læge Chr. J. Berger [...] — for at hjælpe paa nyfødte Børn i Kjøbenhavn, der
dels »for Skjændsels, dels for Armods Skyld vare forladte af deres Forældre«, oprettede en saakaldet
Opfostringsanstalt, der aarlig tog sig af 100 saadanne. Hertil føjedes snart, at der ved Frederiks Hospital
anbragtes en Kasse, hvori ulykkelige Mødre kunde lægge deres spæde Børn, som de ikke evnede at opfostre —
for øvrigt en Forholdsregel af tvivlsom Godhed, om den end var godt ment. Ogsaa søgte han at gaa videre, end
det allerede i Forvejen var sket, med at hjælpe paa uægte Børns sørgelige Stilling; det blev nu paabudt, at uægte
Fødsel aldrig i nogen Maade maatte forekastes dem, der vare fødte saaledes. Samtidig pegede det i human
Retning, naar det blev fastsat, at Dødsstraf for groft Tyveri skulde bortfalde, hvad ganske vist i den senere Tid var
blevet bevilget i de enkelte Tilfælde, men nu blev fastslaaet ved Lov; han ophævede den besynderlige, imod
moderne Begreber ganske stridende Ret, Forældre havde haft til at sætte deres egne Børn i Tugthuset, naar de
vare vanartede, og han lod gjøre Ende paa den Uskik, der herskede ved en enkelt Domstol i Kjøbenhavn, den
saakaldte Inkvisitionskommission, at nemlig Piskning (den skarpe Examination), altsaa en Slags Tortur, brugtes
for at faa stivnakkede Forbrydere til at bekjende.
Ikke mindre mærker man Fremskridtets Aand, og det foruden i human ogsaa i økonomisk Retning, naar han —
for øvrigt ogsaa som Fortsættelse af, hvad der var begyndt i den nærmest foregaaende Tid — stræbte at faa
Landboreformer i Gang. En Landvæsenskommission, han lod nedsætte, og hvis vigtigste Mand var Oeder, gjorde
Forslag til en gjennemgribende Forandring af Hoveriet ved at bestemme det efter Hartkornet, og dette lod han
blive til Lov ved Forordningen af 20. Febr. 1771. Derimod havde han enten ikke Mod eller ikke Lyst til at
gjennemføre et Forslag, den samme Kornmission gjorde til en Indskrænkning af Stavnsbaandet til kun at gjælde
for Aldersklasserne fra det fyldte 14. til det fyldte 34. Aar.
394/484