Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Struensee, Carl August, 1735—1804, Finansdeputeret
Af Louis Bobé
Carl August Struensee, Broder til nedennævnte Joh. Friedr. Greve S. Han fødtes 18. Avg. 1735 i Halle, studerede
her først Theologi og senere Mathematik og Filosofi. Kun 22 Aar gammel fik han Ansættelse som Lærer i de
sidstnævnte Fag ved det ridderlige Akademi i Liegnitz. Til Brug for sine Elever udgav han 1760 et Værk om
Begyndelsesgrundene i Artillerikunsten, der længe benyttedes som Lærebog. 1767 udgav han en Oversættelse af
»Kriegskunst des Grafen v. Sachsen«», udførlig kommenteret. Allerede i Nov. 1769 fik S. ved Broderens
Indflydelse Udnævnelse til dansk Justitsraad, men først i April 1771 efterkom han dennes indtrængende
Opfordring om at flytte til Danmark og overtage Ledelsen af Landets Finansvæsen. Med sin fremragende
Intelligens og sjældne Arbejdsevne satte han, der alt i Maj udnævntes til Deputeret i Finanskollegiet, sig ind i
Finansernes Forretningsgang og fremkom kort efter med vidtrækkende Planer til deres Reformering.
Modsætningen mellem Schimmelmann, der ledede Pengevæsenet som Kjøbmand og efter rutinemæssig
Erfaring, og S., der vilde styre Finanserne efter doktrinære Principper, traadte snart frem. I Juni ophævedes
Rentekammeret og afløstes af 3 Kamre, et dansk, et norsk og et tysk, der ligesom det samtidig opløste
Generalkommercekollegium henlagdes under det nyoprettede Finanskollegium. Til S.s Program hørte
Ophævelsen af Extraskatten, der efter hans Mening kun kunde være opfunden af »en magelig Finansmand uden
dybere Eftertanke«, samt Nedlæggelsen af og Forbudet mod alle Fabrikker for Tilvirkning af Luxusartikler,
hvorimod Lærreds-, Uld- og Bomuldsmanufakturen skulde ophjælpes. Hans Tanker om Transithandelen og
Anlæggelsen af en Frihavn ved Kjøbenhavn gik i Traad med Schimmelmanns. S. foranledigede end videre
Herrnhuternes Bosættelse i Slesvig (Tyrstrupgaard). I Okt. 1771 blev S. Medlem af den nyoprettede
Overbygningsdirektion. I Modsætning til Broderen, hvem han stod temmelig fjærnt, vandt S. ikke faa Venner her
hjemme. 17. Jan. 1772 blev han fængslet, men løslodes i Juli, hvorefter han boede som Privatmand dels i Berlin,
dels paa sit 1775 erhvervede Gods Alzenau ved Hainau i Schlesien, indtil han 1778 udnævntes til Bankdirektør i
Elbing. 1782 blev han Direktør for Sø- og Salthandelen samt Gehejmefinans-, Krigs- og Domæneraad i Berlin.
Efter egen Anmodning ophøjedes S. som Erstatning for den 1772 lidte Uret 1789 i den danske Adelstand
(stadfæstet i Preussen) med Navnet v. Carlsbach. 1791 blev han preussisk Minister i Accise-, Told-, Kommerce-
og Fabriksvæsenet, hvilken Stilling han beklædte indtil sin Død. Hans Karakter afveg fra Broderens, for saa vidt
han viste sig som en besindig Mand, der regnede med Udviklingen og erklærede Tiden for den eneste
Reformator; dog lignede han hin i sin fremtrædende Skepsis, Menneskeforagt og sin Ligegyldighed over for Kunst
og Digtning. Hans Dygtighed som Statsmand anerkjendtes af Tidens mest fremragende Mænd, bl.a. Mirabeau, og
han havde Del i Fredslutningen i Basel 1795.
S. døde 17. Okt. 1804 i Berlin og jordedes paa sit Gods Matschdorf ved Frankfurt a. d. O. 1769 havde han ægtet
Caroline Elisabeth Müller (f. 1749 død 27. Nov. 1803), Datter af Stiftsforvalteren ved Akademiet i Liegnitz.
Til: Indholdsfortegnelsen
391/484