Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Jo uhyggeligere Bestuscheffs Politik havde været i disse Aar, og jo mere han havde lagt an paa under en
almindelig evropæisk Konflikt at bruge vort Fædreland til at gaa Ruslands Ærende paa en for det selv saare farlig
Maade, desto rigtigere og klogere havde S.s Ledelse af den udenrigske Styrelse været; men det maa erkjendes,
at han foruden af Bernstorff ogsaa havde været godt støttet af sine Kolleger i Konseillet og af A. G. Moltke.
Kongen selv, der fra først af aabenbart havde haft noget ondt ved at følge ham, kom stedse mere til at se det rette
i hans Politik, og det var som en Anerkjendelse af det heldige i Ledelsen, at han 31. Marts 1750 gjorde baade S.
og de 3 andre Konseilsherrer samt Moltke til Lensgrever. Men S. fik ikke længe Lejlighed til at glæde sig over sin
Ophøjelse, thi allerede 13. April s. A. døde han af en hidsig Sygdom. Dette Dødsfald forhindrede ham ogsaa fra at
opleve den endelige Afslutning af sit Værk, da Præliminærerne af 7. Avg. 1749 gik over til 25. April 1750 at blive
en definitiv Mageskiftetraktat med Adolf Frederik. Derved sikrede Staten sig, at hvis Storfyrsten af Rusland døde
uden Arvinger, hvad man den Gang holdt for sandsynligt, de svenske Gottorpere ikke vilde gjøre Krav paa den
tidligere gottorpske Del af Slesvig, og tillige, at de vilde mageskifte den hertugelige Del af Holsten imod Oldenborg
og Delmenhorst. Staten vilde derved slippe for de Bryderier, som Delingen af Holsten hidtil havde haft som Følge,
og man vilde være tryg imod, at en Del af Holsten i det mindste i lang Tid kunde komme til at staa under en
svensk Konge.
Da S. døde, udtalte Frederik V personlig for en større Kreds: »Jeg har tabt en stor Minister og en Minister, som
jeg har holdt overordentlig meget af«. Vi forstaa fuldstændig denne Dom, ikke alene fordi det fra flere Sider
hedder, at S. var en elskværdig Mand, men først og fremmest paa Grund af det Indtryk, vi have faaet af den
Dygtighed, med hvilken han i det mindste fra 1744 havde ledet den udenrigske Styrelse. I Sammenligning med
denne hans Virksomhed har det mindre Betydning, men bør dog nævnes, at han, da General-Landets-Økonomi-
og Kommercekollegiet blev stiftet 5. Dec. 1735, fik Sæde i det. Han har naturligvis som Medlem af det virket med
til den Beskyttelsespolitik med Hensyn til Industri og Handel, der var betegnende for denne Tid. bl.a. har han
derved haft Del i Oprettelsen af den kjøbenhavnske Bank. Ogsaa valgte det asiatiske Kompagni ham 12. April
1743 til sin Præses.
S. ægtede i andet Ægteskab 19. Nov. 1732 Catharine Marie Møsting, der fødte ham 5 Børn, af hvilke de 3 døde
som smaa. Af de 2, der overlevede ham, var det ældste en Datter, det yngste en Søn.
Til: Indholdsfortegnelsen
375/484