Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Man roser Flatterie, skiønt sligt en Kokke-Pige,
Skiønt en Skoemager, en Lakey med Gunst at sige,
Og med Permission en Bødker giøre kand,
Ja, reverenter talt, en Kudsk, en Kieldermand.
Hvis Autor spillede paa den Strenge,
Da er jeg vis paa, og jeg turde vedde om hvor høyt det var, ja mig end
lade derpaa henge,
Med beste Skialdre han i Classe var sat,
Da derimod enhver, indtil de Tøse, som selge 3 Snørebaand for 1 Skilling, har ham dygtig fat.
Saa gik det Boileau, saa gik det og Molière,
saa Juvenalis jo i sin Tid, Læser kiere!
Saa og Lucilius, som gik den samme Vey;
Mon nogen vel gaar fri, siig mig? ach ney! ach ney!
Vi har da nu set, hvorledes Holberg i Peder Paars under Skin af at parodiere
Vergil hudfletter den hjemlige Kultur, og vi har set, hvorledes den senere
Dramatikers Skikkelser løser sig ud fra den episke Baggrund: Bremenfeld og
Jeppe, Per Degn og Gert og Tyboe, tilsidst det spøgefulde Selvportræt, hin
Stadssatyrikus, der er Udkastet til det idealiserede Billede i Det lykkelige
Skibbrud. Der er vel langt fra Czar Peter til Philemon; men store Tugtemestere
er de begge.
I sit Digt Den Jydske Feyde har Holberg givet et afskrækkende Billed af
Gudinden Pedanteria. Det var, som vi saa', da han for at undgaa Fattigvæsenet
indgik sit Fornuft- og Tvangsgiftermaal med hende, at han første Gang følte
som Komiker.
Satiren over Universitetet er Udgangspunktet i Peder Paars. Det lader sig ikke
blot slutte deraf, at Slagsmaalet med Bøgerne under Disputationen i første
Bogs tredje Sang som det eneste Sted, der indeholder en direkte Efterligning
af Boileau's Le lutrin, maa være det først udkastede; thi Holberg begynder
stedse med Efterligning; men ogsaa deraf, at Holberg umiddelbart efter at
have endt sit Heltedigt, saa at sige i samme Fart, skriver det
Universitetsprogram i Anledning af Baccalaureigradens Uddeling, der skulde
være udkommet den 7. Juni 1720, men som efter at være forelagt
Konsistorium blev undertrykt og erstattet med et andet af Gram 71 , Datidens
Madvig.
Det blev undertrykt som daarlig skrevet, men i Virkeligheden, fordi dets
Indhold var Ironi, en ironisk Trøst til Universitetet i Anledning af de
metafysiske Studiers Forfald. Der havde det Aar kun meldt sig femten
Kandidater til Eksamen: »vort Universitet, der aarlig plejer at frembringe saa
mange Kandidater, at det kappes med de frugtbareste, er i disse Aar
indskrumpet ved en uventet Tørke.« Holberg skildrer Sorgen derover i denne
burleske Stil: »herover raaber alle, at der bør indstiftes Bededage, ser op til
Himlen, klynker og klager; ikke faa hyler og jamrer, roser de henfarne Dage og
bebuder Barbariets Tider og den lærde Verdens Undergang . . . Ikke blot
Paladser, men borgerlige Huse, Torve og faste Borge genlyder daglig af disse
Klager, disse Suk . . . Nogle mener jo, at Grader og Værdigheder er
Universitetets Livsaander.« Han forklarer saa, at den Aftagen af Kandidater,
71 Se biografisk artikel s. 199.
65