Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Paars spørger naivt, hvad Løn Den vel nyder, der har denne vanskelige
Bestilling; der maa jo dog falde en Hoben for at skrive om og gaa meget af al
Slags i Svang der i Staden.
Ham svarte Værten da: Hans visse Løn er liden;
Men han lidt Extra faaer om Aaret undertiden:
I Fior han i mit Huus en banked Trøye fik,
Det andet Aar det og ey bedre med ham gik.
Af een og anden han maa udstaae mange Plager;
Alen Øvrigheden ham dog tit i Forsvar tager.
For nogle Maaneder han slet medhandlet blev,
Et hesligt Skandskrift da en anden mod ham skrev;
Man siger, at der nok et andet er i Gierde.
Men slige Skrifter kun er plumpe og u-lærde;
Thi Folk, som skiønsom er, ret elsker samme Mand
Og holder, at han er fornøden i vort Land.
Ganske i samme Aand, dog uden den stærke Fremhæven af den tilsigtede eller
stiftede Nytte, forsvarer Holberg i sin Critique over Peder Paars sig mod de
Angreb, hvormed Misundelse og Galdesyge forbitrer hans Liv, med
Paaberaabelse af den uimodstaaelige digteriske Drift. Han véd ret vel, at han
ikke kan undgaa Fortræd af hvad han skriver, men han kan ikke ændre det:
min Musa er for kaad,
Den i Bevægelse tidt sætter saa mit Blod,
At jeg ey sove kand, før jeg i Pennen fører Alt
Galskab, Giekkerie, alt hvad jeg seer og hører.
Ved mindste Leylighed min Musa siger: Skriv,
Her er Materie, gak hen, Afridsning giv!
Jeg ofte siger ney med en Catonisk Mine;
Det hielper ey, thi jeg omdrives som Machine.
Jeg disputerer tidt, jeg bander, og seer suur;
Den leer, og siger: du ey ændrer din Natur.
l dette Digt kommer tilmed en finere Følsomhed end man ellers er vant til at
møde hos Holberg, en virkelig poetisk Vemod frem i denne melankolske
Slutningsvending:
Maaskee, i Graven naar forraadnet er hans Krop,
Maaskee, naar ved hans Død all Avind holder op,
Man slaaer paa anden Streng, i anden Tone spiller,
Men seer med Øyne det, man nu ej seer med Briller.
Lad være, Lærdom ey er skiulet derudi,
Lad være, at det er kun simpel Phantasie:
Et kunstigt Arbeyd, skiønt det er af ingen Nytte,
Med lærde Skrifter dog en Kiender ey vil bytte.
.................
Een skaffer Landet Ret, en anden skaffer Ære,
Een sig af Lærdom, een af Geist sig viiser rig,
Een klog, skarpsindig er; een er guddommelig.
63