Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Evropa« (I—V, 1774—83, med særskilte Titler for 3. og 4. Bind: »Om Hierarkiet og Pavemagten«, og for 5. Bind:
»Evropas Lensvæsen«). Dette Værk øvede en meget stærk Indflydelse paa Grundtvig ved hans
»Verdenskrønnike« fra 1812. Dette er atter et slaaende Vidnesbyrd om Dobbeltheden hos R.; thi hvor begejstret
han end er for »den himmelske« Religion, Kristendommen og dens Virkninger, er han dog afgjort Rationalist; det
er den skjønne, ophøjede, dydfulde, sanddru Lære, han hylder. — Med Hensyn til Landbosagen har R. dels givet
Skrifter af rent videnskabelig Natur (»Om de saakaldte Bryder i Middelalderen«, og »Nordens Statsforfatning før
og i Lenstiden«, 2 Bd., 1781—82), dels virket direkte ved sin Kritik: »Danske Agerdyrkeres Kaar eller vort
Landvæsenssystem, som det var 1783« (2 Bd., 1784—86). Her udmaler han den herlige »Odelsfrihed« i Oldtiden
i Modsætning til Samtidens »vanærende Idé om Agerdyrkere«. Frederik IV med sin Forordning om
Vornedskabets Ophævelse lovprises; men Friheden »kunde ikke bæres«; naar der skulde arbejdes paa at
forbedre Bondestandens Kaar, var det ikke nok med at faa Forbedringer i selve Landbruget, men Forandringer
maatte ske i Lovgivningen og Landvæsenssystemet; hvad der skal virkes for, er ikke forhøjet Skatteevne for
Statskassen, men Bøndernes Lykke. — I sine sidste Aar optoges R. mest af naturvidenskabelige og
religionsfilosofiske Studier; som en Frugt heraf udkom »Naturen, betragtet efter Bonnets Maade« (I—VI, 1791—
94). Han udtalte sig med Anerkjendelse om Henrik Steffens' første geologiske Arbejder; og af sit Besøg hos den
højt ansete lærde har Steffens givet en interessant Skildring (Was ich erlebte II, 223 ff.).
Ved sit stive, tilknappede Væsen har R. næppe været tilgængelig for fortrolig Vennekreds. I sine yngre Aar var
han sammen med Reverdil og Sneedorff ofte J.H.E. Bernstorffs Gjæst om Aftenen. Senere kunde han i »Drejers
Klub« ofte samle en lyttende Kreds om sig og udvikle sine Tanker om Dagens Anliggender. Det gjaldt
»Borgersind«, »Almenvellet«. »Tænkeren, Daneborgeren, Sandsigeren T. R.« — som Rahbek [se om Rahbek i:
Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] nævner ham — blev anset som en af sin Tids berømteste
Talere. Det var R., der ved sin Tale i Maj 1785 gav »Selskabet for Borgerdyd« dets Navn; men faa Maaneder
efter gik han ud af Selskabet. Den mindst heldige Side af R.s Forfattervirksomhed er hans poetiske Forsøg. Da
han efter Frederik V's Sygdom 1760 udsendte en Ode, affødte denne en Strøm af skarpe Satirer. Ved flere andre
fremtrædende Lejligheder søgte han ogsaa at give sin overvældende Følelse poetisk Form uden Hensyn til Rim
eller Metrik. Som Salmedigter (»En Kristens Sange«, 1778) er han stærkt paavirket af Klopstock; kun et Par af
Salmerne have holdt deres Plads i Nutidens Salmebøger, men alle vidne de om hans fromme, ærlige og
gudhengivne Sind. —
Efter hans Død udgav hans ældste Søn, Andr. Bjørn R., 2 Bind af hans »Adspredte Skrifter« (1799) med
Tilegnelse til K. L. Rahbek [se om Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], der havde
opfordret til Udgivelsen i »Den danske Tilskuer«. I Forerindringen gives Bidrag til den afdødes
Levnedsbeskrivelse og til hans Skrifters Vurdering.
Henvisning
Se omtale: i Carl Henrik Koch: »Dansk oplysningsfilosofi«, Gyldendal, København 2003.
Kommentar til Koch's bog kan findes i afsnittet »Holberg's filosofi og hans behandling af teodicéproblemet« i:
»Et åbent sind? Om Holberg's tænkning. Kommentarer« [4-5 MB].
Til: Indholdsfortegnelsen
345/484