Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Karen Bjørn's og Tyge Rothe's grav, Assistens Kirkegård. Foto: Bjørn Andersen, 2007.
Sin Navnkundighed skylder R. langtfra sin Embedsvirksomhed. Men naar hans Stemme af Samtiden blev regnet
blandt de mest indflydelsesrige i Fædrelandet, er det dels hans mange Skrifters Skyld, dels hans betydelige
Personlighed. Det er vanskeligt med faa Ord at karakterisere ham som Forfatter. Med rette er der sagt om ham, at
han var en Blanding af en betydelig Skribent og af en Karikatur. Hans Stil er trættende, sær og knudret; det er en
stor Taalmodighedsprøve at arbejde sig frem gjennem alt det skruede og affekterte; men kan man holde ud, er
der ikke faa Lysglimt og ægte Guldkorn at finde. Da Skrifterne udkom, havde han kun meget faa Læsere; nu om
Stunder vil vistnok kun den specielle Forsker ty til dem. Luxdorph [se om Luxdorph i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]] sagde ganske vittig: »R. skriver virkelig et smukt Sprog; dersom han blev oversat,
skulde jeg tilforladelig læse ham«. Det er dog ikke blot R.s Stil, som frembyder den underlige Dobbelthed; det
samme gjælder om hele hans Standpunkt: paa samme Tid, han lovpriser Enevoldsmagten og det bestaaendes
Herlighed, er han gjennemtrængt af det 18. Aarhundredes Frihedsideer. Montesquieu og Rousseau ere hans
Læremestre. Det kjendes lige fra hans Ungdomsarbejde »Tanker om Kjærlighed til Fædrenelandet« (1759), der
vakte betydelig Opmærksomhed og gav Rahbek [se om Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]] Anledning til at nævne ham som »vor Borgerfriheds første Apostel«, og til hans seneste Skrifter. Om
tvende Ting gruppere de fleste af hans Skrifter sig: Landbosagen og Kristendommen. Han giver vægtige Indlæg
om Reformers Nødvendighed for Landboforholdenes Vedkommende; og at se Historien som en Helhed i
Kristendommens Lys er hans Opgave i hans Livs Hovedværk: »Kristendommens Virkning paa Folkenes Tilstand i
344/484