Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Rosenstand-Goiske, Peder, 1752—1803, Dramaturg og Jurist
Af A. Jantzen
Peder Rosenstand-Goiske, Søn af Teologen Peder Rosenstand-Goiske, blev født i Kjøbenhavn i Sommeren 1752
(døbt 12. Avg.) og undervistes privat af sin Fader, i hvis Dødsaar (1769) han blev Student. Allerede et Par Aar
forinden havde han med Iver lagt sig efter de skjønne Videnskaber, særlig Dramaturgien, og dette sidste Studium
optog ham ganske i hans 4 første akademiske Aar. Han fordybede sig baade i de gamle Mestre og i de nyere
Forfattere, og Lessings »Hamburgische Dramaturgie«, der udkom 1767—68, øvede ikke mindst Indflydelse paa
ham og var hans Forbillede, da han som 19-aarig Student i Okt. 1771 anonymt udsendte det første Nummer af
»Den dramatiske Journal«, det ældste danske Theaterblad. Det begyndte med en skaanselløs Kritik over
Theaterdirektøren N. K. Bredals Syngestykke »Tronfølgen i Sidon«, hvilken Kritik indledede et mærkeligt Afsnit i
Theatrets Historie [...] og drog »den dramatiske Krig« efter sig. Men hvor megen Forbitrelse R.-G. end tildrog sig
ved denne sin dristige Optræden lige over for det, Mængden havde tiljublet Bifald, lod han sig dog ikke i nogen
Maade skræmme, men fortsatte Journalens Udgivelse gjennem 2 Theatersæsoner (1771—73). Dens skjødesløse
Sprog er paafaldende, men med ungdommeligt Overmod udslyngede han sine stærke Domme over Skuespillene
og de udøvende Kunstnere uden nogen som helst Personsanseelse. Publikums erklærede Yndlinger bleve lige
saa lidt skaanede som Stymperne; og han fremførte kjække og bitre Klager over det danske Theaters
Forsømmelse og danske Skuespilleres Tilsidesættelse for fremmede, ligesom ogsaa Theaterbestyrelsen fik drøje
Sandheder at høre. Virkningen af disse Theaterblade var meget betydelig.
Men Embedsstudierne krævede hans Tid. Han forberedte sig til juridisk Virksomhed, tog 1775 dansk-juridisk
Examen og blev 1776 Avditør ved det holstenske Infanteriregiment. Hans Interesse for Theaterforholdene var dog
ingenlunde svækket. I 1778—80 udarbejdede han »Kritiske Efterretninger om den danske Skueplads tillige med
særskilt Bedømmelse om Skuespillerne og Danserne af begge Kjøn«. Han skrev det, siger han selv, for at gjøre
sig bekjendt og fortjene noget til sit Underhold. I Manuskript er det rimeligvis blevet bekjendt paa højere Steder,
og General Eickstedt interesserede sig nu for at forbedre hans Kaar. R.-G. blev 1780 ansat som Theatercensor
med 400 Rdl. aarlig Løn. Onde Tunger sagde, at det skete, for at han ikke skulde udgive Bogen, og Faktum er, at
Haandskriftet i 60 Aar forblev utrykt. Det kom i O. Høegh-Guldbergs Besiddelse; i hans Bogsamling fandt Sønnen
det efter hans Død og forærede det til Rahbek [se om Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]]. Derefter udgav C. Molbech det i Trykken 1839 med Fortale og Anmærkninger, og Skriftet bliver med
rette anset for en vigtig Kilde til Kundskab om Theatret og dets Personale i Aarene 1773—80.
Fra 1786—92 var R.-G. tillige Medlem af Theaterdirektionen. Men i de mellemliggende Aar havde han heller ikke
forsømt sin egentlige Embedsgjerning. 1782 var der tillagt ham Overavditørs Karakter, og 1783 blev han, efter s.
A. at have underkastet sig latinsk-juridisk Examen, Prokurator ved Højesteret. Han var skarp, men tillige meget
dygtig i Proceduren. Flere celebre Sager havde han at føre, og hans Indlæg i disse ere trykte. Saaledes var han
Defensor i en meget stor og omfattende Vexelsag for Gouvernør Abbestée o. fl. Ligeledes defenderede han
Kammerherre Lüttichau i hans Sag mod Chr. Colbjørnsen. Da R.-G. hørte til Reformvennerne og var en Beundrer
af Colbjørnsen, var det en vanskelig Opgave, der saaledes var stillet ham; men han fortjener den Ros, at han
skilte sig fra den med megen Takt og gjorde, hvad der overhovedet kunde gjøres, for at formindske sin Klients
Ansvar. For sin Svoger Abr. Kall var han Defensor i den Injurieproces, der var anlagt mod Kall af den fra Franeker
indkaldte Professor G. Coopmans [...], og som i lange Tider var et brændende Spørgsmaal her hjemme (Lærde
Efterr. 1793, Nr. 29 ff.). 1794 forlod han Kjøbenhavn, da han var udnævnt til Vicelagmand i Christiania [Kristiania],
og 1796 blev han virkelig Lagmand. Men i Norge kunde han ikke trives, og hans sarkastiske Væsen og hvasse
Tunge skaffede ham en Del Modstandere. 1797 blev han entlediget fra sit Embede, rejste tilbage til Danmark og
tilbragte sine sidste Leveaar i Kalundborg, hvor han ogsaa døde 6. Febr. 1803. Han var 2 Gange gift: 1. med Sara
Dorthea f. Mühlhausen, Datter af Dr. med. M. i Kjøbenhavn, og 2. (1786) med Frederikke Amalie f. Kaas (død
1821), ældre Søster til Johan Philip Kneyln R.-G.s anden Hustru. Datteren af sidste Ægteskab var gift med
General C. Ewald [...].
Til: Indholdsfortegnelsen
341/484