Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Pram, Christen Henriksen, 1756—1821, Digter og socialøkonomisk Forfatter
Af F. Rønning
Christen Henriksen Pram, 1756—1821, Digter og socialøkonomisk Forfatter. P. er født 4. Sept. 1756 i Lesje
Præstegjæld i Gudbrandsdalen i Norge, hvor hans Fader, Henrik Frederik P., der var af dansk Æt, den Gang var
personel Kapellan; hans Moder, Olava Maria f. de Stockfleth, en Præstedatter fra Faaberg i Gudbrandsdalen, var
af norsk Slægt. 1765 blev Faderen forflyttet til Slagslunde i Nordsjælland, og Sønnen blev, efter i nogen Tid at
have faaet Undervisning i Hjemmet, privat dimitteret til Examen artium (1772). Han valgte Jura som Brødstudium,
men det blev ikke til noget med Examenslæsningen; der var saa meget, som fængslede hans Interesse og
spredte hans Kræfter. Han lagde sig efter de økonomisk-kameralistiske Videnskaber, men syslede samtidig med
Græsk og de nyere Sprog samt deres Skjønlitteratur. Disse Studier afspejle det dobbeltsidige i P.s Natur og
Virksomhed; hans Liv blev delt mellem den røde Ministeriumsbygning og Parnas. Vi følge først hans Løbebane
som Embedsmand.
Fra 1776—79 var P. Huslærer hos Etatsraad Bornemann, men saa aabnede Embedsbanen sig for ham. Hans
Fader stod i Venskabsforhold til fremragende Mænd som Kofod Ancher, Luxdorph [se om Luxdorph i: Georg
Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]] og Suhm [se om Suhm i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital
udgave]], hvorved Sønnen fik Adgang til Hovedstadens dannede Kredse og bl.a. kom i Forbindelse med Grev E.
Schimmelmann. Denne indflydelsesrige Mand skaffede ham (1781) Plads som Fuldmægtig i Økonomi- og
Kommercekollegiet, hvor han 1786 blev Arkivar, 1797 Kommitteret og 1812 Deputeret. I 1816, da dette Kollegium
forenedes med det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer, fik han Afsked i Naade og med
Ventepenge. I Medfør af sin Embedsstilling besøgte han i 1798 og 1799 Bornholm for at undersøge de
derværende Kullejer; i 1804—6 gjorde han flere Rejser til Norge og gav en Indberetning paa 10 Bind (ikke
udgivne) om Landets forskjellige Næringskilder. Samtidig havde han, i kortere eller længere Tidsrum, haft
forskjellige andre Hverv; han havde været Søpasskriver (1786—1808), Sekretær ved
Postkassepensionsdirektionen (1786—1809) og en af Landhusholdningsselskabets Præsidenter (1803—6). 1802
blev han udnævnt til virkelig Justitsraad, 1810 til virkelig Etatsraad.
En Del af P.s litterære Virksomhed staar i Forbindelse med hans forskellige Embedsstillinger, i det den nærmest
behandler Æmner af socialøkonomisk Art, f. Ex. »Om en Husmoders Pligter« (1787), »Forsøg om Dragten, især
for Danmark og Norge« (1791) og »Forsøg om en Højskoles Anlæg i Norge« [Højskole = Universitet](1795), alle 3
Prisskrifter, for hvilke han vandt den udsatte Pris. Desuden har han skrevet en Række mindre Skrifter og
Afhandlinger over Æmner af lignende Art: »Undersøgelse om den kjøbenhavnske Waisenhusstiftelse« (1796),
»Om Forbrugningen af Tobak i Danmark«, »Om Uldproduktionen« m. m.
Som et Mellemled mellem P.s videnskabelige og digteriske Frembringelser staar hans Virksomhed som Udgiver
af periodiske Skrifter. Han var Redaktør eller Medudgiver af »Efterretninger om den inden- og udenlandske
Handel, Skibsfart osv.« (1782—87), af Maanedsskriftet »Minerva« (1785—93) og af »Borgervennen« (1796—
1804 og 1818—19). Til disse Tidsskrifter leverede han en Række Bidrag af socialøkonomisk, historisk,
moralfilosofisk og æsthetisk Art, f. Ex. »Om Kilderne til Rigdom«, »Om Opdragelse«, »Om Bogskriveri« m. m. Det
vigtigste af de ovennævnte periodiske Skrifter er »Minerva«, hvis Udgivelse han, sammen med Rahbek [se om
Rahbek i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], begyndte i Juli 1785. Rahbeks Tanke var, at
Indholdet væsentlig skulde være skjønlitterært, men P. vilde drage hele Samfundslivet ind under Tidsskriftets
Behandling, saa det kom til at omfatte baade Skjønlitteraturen, de religiøse Bevægelser, den økonomiske
Udvikling, Undervisningen, Politikken m. m. P. fik sin Plan sat igjennem — heldigvis; thi han kom derved til at
skabe et Tidsskrift, der vel nok er enestaaende i dansk Litteratur. I det have, siger R. Nyerup, »næsten alle
Landets bogskrivende Mennesker taget Del, lige fra ham af, hvis Plads er ved Siden af Tronen, og indtil Bonden
bag Ploven, og de have heri henlagt hver sit Kontingent til Massen af de Ideer, som i de sidste 16 Aar have
sysselsat alle tænkende Hoveder i tvende Kongeriger«. P.s egne Bidrag til »Minerva« ere af meget forskjellig Art;
foruden nogle Digte har han skrevet Artikler over Æmner fra Socialøkonomien, Historien, Æsthetikken,
Moralfilosofien m. m., f. Ex.: »Om Negerhandelen«, »0m Bygselvæsenet i Norge«, »Om Kongen af Preussen«,
»Det filosofiske Seculum« (18. Aarhundrede), »Om Selskabelighed«» m. m. Vigtigere end disse Bidrag er den
maanedlige historiske Artikel, som ledsagede hvert Hefte, og som P. stadig skrev, saa længe han deltog i
Tidsskriftets Redaktion (dog undtagen 1. Kvartal af 1793). Det var gjennem denne Artikel, at de fleste dannede
Mennesker paa den Tid fulgte den store franske Revolutions skæbnesvangre Optrin; P. søgte at gjøre sin
Fremstilling saa objektiv som muligt, men alligevel blev den noget farvet af hans egen fremskridtsvenlige
Anskuelse.
Den videnskabelige Forfatter var imidlertid ikke den hele P. Med sin klare, praktiske Forstand forbandt han et
ildfuldt, let bevægeligt Følelsesliv. Hans Ungdom faldt til Dels sammen med det Ewald-Wesselske Tidsrum og det
Opsving i dansk Poesi, som det betegner. »Selskabet for de skjønne og nyttige Videnskaber« søgte med sine
Prisopgaver at lokke de unge Talenter frem, og P. fulgte dets Kalden. Han havde i 1778 i »Alm. dansk Bibliothek«
offentliggjort nogle Idyller og Sange og fik saa i 1779 sin Heroide »Philippa til Erik« antaget af det nævnte
309/484