Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Ligesom Broderen var han Parthaver med et anseligt Antal Aktier i det asiatiske og det vestindiske Kompagni, og
hans Godser havde et betydeligt Omfang. Ved sit Ægteskab (1702—29) med Charlotte Amalie f. Skeel, Datter af
Mogens S. til Fussingø, var han bleven Ejer af dette Gods, og desuden ejede han Odden, Stensbæk,
Holbækgaard, Selsø, Lindholm, Glorup, Eskildsø, Torp Ladegaard og Salzau. Da han døde 30. Avg. 1752,
værdsattes hans Formue, med Fradrag af alle Passiver, til 681.397 Rdl., hvad der, naar Forskjellen i Pengenes
Værdi regnes med, vil svare til henved 4 Mill. Kr. nu til Dags. Storslaaet Godgjørenhed omtales mindre for hans
end for Broderens Vedkommende, derimod synes han ligesom denne at have haft videnskabelige Interesser og
var derfor ikke mindre end han en Ven af Hans Gram [se om Hans Gram i: Georg Brandes: »Ludvig
Holberg« [digital udgave]]. Da dennes Bolig brændte ved den store Ildebrand 1728, var det til P., at han flyttede
hen.
I sit Ægteskab havde P. ikke mindre end 17 Børn, af hvilke dog de 8 døde som ganske smaa; af de andre 9 vare
3 Sønner og 6 Døtre. Paa Sønnernes Hænder samledes i Følge Farbroderens Testamente ogsaa dennes
vidtstrakte Godser; fra dem nedstammede de i vor nyeste Historie bekjendte Plessener og Scheel-Plessener.
Man kan ikke læse om de tvende Brødre C. A. P. og C. L. P. uden at beklage, at disse 2 begavede Mænds
Virksomhed som Ministre kun var kort, dels som en Følge af uheldige Forhold, dels paa Grund af Kanter ved
deres egne Personligheder. Og denne Beklagelse stiger, naar man ser, hvorledes de trods deres tyske Byrd
bleve gode danske Mænd. Det var i Danmark, at de anbragte hele deres Formue, og danske Forhold, de
helligede deres Virksomhed; det var til Danmark, de vilde binde deres Slægt, Dansk kom som Sprog til at ligge C.
A. P. meget nær, og det er for C. L. P.s Vedkommende et højst tiltalende Træk, at han i Aaret 1737 af Penge,
som hans Hustru havde efterladt, stiftede et Legat for studerende Sønner af »de faa gamle Slægter her i
Danmark, hvis Forfædre for nogle hundrede Aar have tjent Kongen og deres Fædreland«. Underligt, naar man
tænker paa sligt, saa at se, at disse Mænds Slægt efterhaanden i national Henseende næsten helt er gaaet tabt
for Danmark!
Til: Indholdsfortegnelsen
308/484