Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Pilo, Carl Gustaf, 1712 [1713?]—1793, Maler
Af F.J. Meier
Carl Gustav Pilo, Søn af Maleren Olof P. og Beate f. Sahlstedt, blev født paa Gaarden Göksäter i Runtuna Sogn,
Sødermanland, 19. Marts 1712 (eller 6. Marts 1713). Den gamle Fader, som vilde føre Sønnen frem ad de
studerendes Vej, gav kun efter stærk Modstand efter for Sønnens ubetvingelige Lyst til at blive Maler og satte
ham i Lære hos en den Gang vel anset, nu ganske forglemt Maler Crisman i Stockholm. Den unge P. besøgte nu
Akademiet der, malede, saa godt han kunde, for at friste Livet og havde i sin Egenskab af Svend hos Crisman
saa mange Batailler med Malerlavet i Stockholm, der vilde have ham tiltalt som Bønhas og Løsgænger, at han til
sidst forlod Sverige og gik til Wien (1734). Efter 2 Aars Ophold i denne By vendte han hjem til Sverige og slog sig
ned i Skaane, hvor han snart vandt Navn som habil Kontrafejer og malede en Del for den skaanske Adel,
saaledes et stort Familiebillede for en Enkegrevinde Lewenhaupt. Efter nogle Aars Forløb drog han til Kjøbenhavn
(1741), hvor han hurtig opnaaede at blive Ridsemester (dvs. Tegnelærer) for de kongelige Pager og
Landkadetterne, og hvor det lykkedes ham at vinde Admiral, Grev Danneskjolds Yndest, i hvilken høje Herres
Galleri han nu flittig studerede. Det bedrøvelige Akademi, som under Mianis og le Clercs Ledelse sad med sin
halve Snes Lærlinger i Enken Lyders' Hus, støttede han ved selv at tegne og undervise i Tegning der, ligesom
han ogsaa nogle Aar senere syslede med en Plan til Akademiets »Forbedring«. Samtidig malede han en Del
Portrætter, deriblandt et af Kronprinsesse Louise, fik 1745 en kongelig Aarpenge af 500 Rdl. K. — en den Gang
betydelig Sum — og blev i 1747 kongl. Hofmaler. Han blev ogsaa en Del Aar senere Ridsemester for Kronprins
Christian (VII). Da den hendøende Kunstskole under Eigtveds Avspicier vaagnede til nyt Liv, var P. den ene af de
4 første Professorer, der ansattes ved Akademiet (1748), og da dette endelig langt om længe havnede paa
Charlottenborg, var det P., som der holdt Talen til Hans Majestæt ved Akademiets Indvielse 30. Marts 1754.
Faa Dage efter fjærnedes den fortjente Eigtved. Under den myndige Salys Direktorat havde P. kun ringe
Indflydelse paa Charlottenborg; men da Saly 1771 nedlagde Direktoratet, blev P. hans Eftermand. For at skaffe
Akademiet en mægtig Beskytter foranledigede P., at Arveprins Frederik udnævntes til Præses (1772), men da
Præses første Gang indfandt sig i Akademiet paa dettes Stiftelsesdag, holdt P. ikke den sædvanlige Hyldingstale
til Prinsen, hvad denne næppe har glemt P. Det er da ogsaa øjensynligt, at P. fra Tiden omkring Struensees Fald
ikke mere var i Naade paa de høje Steder, og han, som var en stolt Mand med stærk Selvfølelse, har mulig
undertiden stødt de store og mægtige for Hovedet ved djærv Optræden. Det lykkedes ham dog endnu at frelse
Charlottenborg — hvor P. havde Embedsbolig — for Akademiet, da meget indflydelsesrige Personer vilde have
Kunstakademiet ud af Slottet. Da kort efter Gustav III sendte P. Ridderkorset af den nystiftede Vasaorden, søgte
og fik P. Christian VII's Tilladelse til at anlægge og bære denne Dekoration og i Tilgift et tilsyneladende hjærteligt
Lykønskningsbrev fra Guldberg, men 2 Maaneder efter affordrede Regeringen ham barsk en Erklæring om og
Redegjørelse for den Riddered, han havde aflagt til den svenske Konge, og som man vel fandt utilbørlig for en
Embedsmand i Kongen af Danmarks Tjeneste. P. afgav de forlangte Oplysninger og fik derefter Ordre til inden 24
Timer at rejse til Gottorp og male Prinsen af Hessen og dennes Familie. Men da det var almindelig bekjendt, at
nævnte Prins stod i Begreb med at afrejse til Norge, saa P. i denne Ordre et odiøst Forsøg paa at fjærne ham fra
det Akademi, hvis Leder han var, og hvis maaske for nidkjære Talsmand han havde været, og paa helt og holdent
at blive ham kvit. Dette har dog næppe været Magthavernes Mening, men P., der følte sig dybt saaret, forlangte
strax sin Afsked af Kongens Tjeneste, hvad Monarken i høj Grad tog ham ilde op, og fik den og endda en Pension
af 300 Rdl. K., men tillige — skriver han senere til Gustav III — »blev jeg forvist Danmark«. Og da Akademiet var
samlet 28. Sept. 1772 og ventede paa sin Direktør, indløb der Skrivelse fra Præses, at Akademiet havde at vælge
en ny Direktør i Steden for P., som var afskediget.
P., der, som der meldes, snart skal have angret sin Overilelse og 1773 gjennem det danske Udenrigsministerium
have indledet Underhandlinger om at vende tilbage til Kjøbenhavn, gik til Helsingborg, der fra til Stockholm, hvor
Gustav III modtog ham med aabne Arme, og bosatte sig derpaa i Nykøping. 1775 blev han Medlem af Akademiet
i Stockholm og 1778 dettes Direktør. Han døde i Stockholm 2. Marts 1793, barnløs. Han havde været 2 Gange
gift. Hans første Ægteskab ophævedes 1747, da det kom for en Dag, at Konen, Eva Marie f. Malmgren, var
skyldig i Bigami; 1749 ægtede han Charlotte Marie Dorothea Desmarez, Søster til Almers Hustru og født i
Kjøbenhavn af franske Forældre.
Som Kunstner var P. hovedsagelig Portrætmaler — skjønt hans Billeders Portrætlighed er bleven meget omtvistet
— og overvættes frugtbar. Utallige ere de Billeder, store og smaa, han fra 1748 til henad 1770 malede for det
danske Hof, af Frederik V, Dronningerne Louise og Juliane Marie, Christian VII, Caroline Mathilde osv., i
Brystbilleder, Knæstykker, hel Figur, til Hest; disse Malerier anvendtes mest som kongelige Gaver til fyrstelige
Personer og høje Herrer. Desuden malede han talrige Portrætter af Adelspersoner, Diplomater, ansete
Embedsmænd og kjøbenhavnske Borgere, som af den russiske Gesandt Korf [Gesandt Korff omtales i den
biografiske artikel om Caroline Amalie Thielo [se i: Georg Brandes: »Ludvig Holberg« [digital udgave]], af A.G.
Moltke, Joh. L. Holstein, Enevold Ewald, et Par Akademiprofessorer osv., og mange ere uden Tvivl de Arbejder af
P., som endnu findes i gamle kjøbenhavnske Patricierhuse. Endog helt ned til den i de Dage lidet estimerede
Skuespillerstand naaede hans frugtbare Pensel, han malede saaledes det bekjendte Portræt af Aktricen Caroline
302/484