Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

hvert til de faste, gifte Tjenestefolk. Af Interesse er ogsaa hans Paavisning efter en i 1802 udtaget Prøve af, hvor
slet det Korn var, der sendtes til Norge.
En Del af de saaledes fremkomne Tanker fremsætter O. paa ny i sine »Grundtræk af den praktiske
Statsøkonomi« (1815) og »Bidrag til en Oversigt af Nationalindustrien i Danmark« (1819). Den første af disse
Bøger udkom omtrent samtidig med, at han blev ansat ved Universitetet. Den er nærmest efter tysk Mønster, og
trods hans Beundring for Adam Smith sporer man kun liden direkte Læsning af den den Gang stærkt
opblomstrende engelske Nationaløkonomi. Mere indholdsrigt er det sidstnævnte Skrift. Vel bringer det færre
positive Oplysninger om Forholdene i Danmark, end man skulde vente efter Titelen, men der findes dog mange
Vink til Belysning af den Tids Forhold. Begge Skrifter indeholde mange sunde Betragtninger, selv om de ikke gaa
meget i Dybden, hvad der f. Ex. viser sig i hans Kritik af Fysiokraternes og Ad. Smiths Værdilære og ligeledes i
hans Fremstilling af Handelsbalancen, hvor Uklarheden i øvrigt gjenfindes langt senere hos udenlandske
Nationaløkonomer som f. Ex. den berømte K.H. Rau. Han har det ogsaa fælles med mange af Datidens
nationaløkomiske Forfattere i en uforholdsmæssig lille Grad at vove sig ind paa et saa vigtigt Afsnit som Læren
om Arbejdslønnen. Dybest kommer han vel ind paa dette Æmne i sin Afhandling om Kornpolitikken, i det han
hævder den Anskuelse, at det er Arbejdsgiveren, der bestemmer Arbejdslønnen, »ingenlunde efter den populære
Forestilling Arbejderne selv«. Men nogen mere indgaaende Undersøgelse af dette Spørgsmaal giver han ikke.
Derimod læser man med Interesse, hvad han skriver af agrarpolitisk Indhold, og det kan ikke bebrejdes ham, at
Landbrugets Udvikling paa flere Punkter er kommet til at gaa i en anden Retning, end han tænkte sig.
- - -
— I sine »Annaler« behandler O.C. Olufsen jævnlig forstlige Æmner, og i Skriftet »Danmarks
Brændselvæsen« (1811) optræder han som Talsmand for Anlæg af levende Hegn og Smaaskove, der kunne
frembringe det Brændsel, som Landet ikke kan undvære, men hvis Produktion ofte foregaar med Tab. De store
samlede Skove ønsker han især anvendte til Gavntræproduktion; paa Hederne mener han at man ikke blot skal
dyrke Naaletræer, men ogsaa Eg, Birk, Bævreasp o. fl. andre Løvtræer. O. advarer med rette mod at bygge vort
Skovbrug ensidig paa tyske Læresætninger og anbefaler at indsamle Erfaringer i vore egne Skove eller i England;
en særlig Vægt lægger han paa Besparelser i Brændselforbruget, og hans Undersøgelser paa dette Omraade
have endnu Værdi.
Til: Indholdsfortegnelsen
299/484