Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

ved Venskabsbaand knyttet til flere af vore Digtere, især Baggesen, og det manglede derfor heller ikke paa
Opfordringer til ham om at fortsætte sin Virksomhed for Theatret. Saaledes tilskyndet optog O. da den Plan til en
Komedie, han havde lagt i Ungdomsaarene, og skrev »Rosenkjæderne«, der opførtes paa det kongl. Theater
1803, men ikke gjorde Lykke. Stykket havde enkelte veltegnede Figurer, men led under Usandsynlighed og
burleske Overdrivelser. I Dialogen mærkedes vel O.s bekjendte Vid, men det skortede paa et frodigt og
elskværdigt Lune; under sin Kamp mod det alt for følelsesfulde syntes Forfatteren selv at være stivnet eller
mangle Varme. O. skrev efter den Tid intet for Scenen.
Imidlertid havde O. stadig udvidet sine Studieomraader. Han var optraadt som Skovbrugsforfatter og som Lærer i
Nationaløkonomi — om hans Virksomhed i disse Retninger vil der særlig blive redegjort nedenfor —, og 1815
blev han ansat som Professor ordinarius i Statsøkonomi ved Universitetet.
O. var 1814 bleven optaget til Medlem af Videnskabernes Selskab og offentliggjorde i dets Skrifter »Bidrag til
Oplysning om Danmarks indvortes Forfatning i de ældre Tider, især i det 13. Aarhundrede« (1821). Denne
Afhandling gav for første Gang en Forstaaelse af det gamle Landsbyfællesskab og den derpaa byggede
Kommunalforfatning. Man kan sige, at O. ved de Erfaringer, han havde gjort i Marken paa den gamle
Fællesskabstid, ved sin sunde Opfattelsesevne og gode historiske Viden var ligesom kaldet til at løse denne
Opgave. Han godtgjorde her, hvorledes det gamle Fællesskabssystem i Virkeligheden havde for sin Tid været en
grumme sund og fornuftig Ordning. Paa Grundlag af O.s Paavisninger og hans Fortolkninger af de gamle
Lovkilder har der rejst sig et helt nyt Videnskabsomraade, som især er bleven dyrket med stort Udbytte i
Udlandet, og alle have været enige om at hylde O. som den, der genialt brød Vej. — Nærmest til dette Arbejde
slutter sig en Række paa Selvsyn og Studier grundede Optegnelser, der udgaves efter hans Død: »Collectanea til
et antikvarisk-topografisk Lexikon over Danmark« (1829).
O. er overalt i sin Forfattergjerning original og tankerig. I »Nogle fysikalske og politiske Bemærkninger over den
danske Stat« fremsatte han mismodige Betragtninger over det dansk-norske Riges, højst ulige Sammensætning,
dets alt for store Udstrækning i Nord og Syd og dets slette militære Grænser. Først 4 Aar senere, efter at
Afhandlingens mørke Syn var bleven sørgelig Virkelighed, lod O. den gaa i Trykken (1815). Mærkelig er ogsaa
hans Afhandling »Om Menneskets Rolle i den fysiske Verden« (1822), der rummer en hel fysisk
Verdensbetragtning. Han paaviser, hvordan Livskraften stadig arbejder mod et Maal, i det den omdanner og
udvikler Organismerne. Under de forskjellige Jordperioder ere Arterne undergaaede Omdannelser ved Udartning
eller Forædling, ved Organismernes gjensidige Indgriben i hinanden og deres Evne til under den store Kamp for
Tilværelsen at tilpasses efter de nye Forhold; endelig fremtræder Mennesket som det sidste Led i Udviklingen.
Om end paavirket af Lamarck er O. selvstændig i mange af sine Iagttagelser, og hans Resultat stemmer mærkelig
overens med den Lære, som Darwin en Menneskealder senere fremsatte; dog er O. fri for Materialisme og
udvikler, at Naturen arbejder mod et bestemt Maal og for at forædle Materie til Aand.
O. viser sig saaledes som en selvstændig Tænker, der stadig brød sig Veje paa nye Omraader og kaldte til
Opmærksomhed for nye Synspunkter. Han kjendte ret vel sine Evners Grænse og ønskede kun i Ro og
selvraadig at arbejde paa sin egen Udvikling; naar hans Iagttagelser vare modne, frembragte han med stor
Lethed og udtrykte sig i et kjækt, velformet Sprog. En egen Evne til hurtig Tankevending, der allerede viste sig i
de stundum overvægtige Replikker i »Gulddaasen«, gav ofte hans Udtalelser en dialektiserende, tilmed alt for
stærkt koncentreret Form. Det lykkedes ham dog derved ofte at forme slaaende Udsagn, der trængte igjennem.
O. har end videre beriget vort tekniske Sprog med gode nye Kunstord.
O. var 1801 bleven gift med Mette Christine Rottbøll (f. 1781 død 1846), Datter af medicinsk Professor C.F.R.,
deres Søn er [...] C.F.R.O. O. døde 19. Maj 1827.
- - -
— O.C. Olufsen som Nationaløkonom. Som Udgiver af »Økonomiske Annaler« (1797—1810) og deres
Fortsættelse (1812—20) fik O. Lejlighed til i en Aarrække at udfolde en anselig Forfattervirksomhed. Mange af
Artiklerne stamme fra hans Pen, og han har gjort Uddrag af adskillige fremmede Tidsskrifter. Sædvanligvis ere
disse Artikler og Meddelelser af rent landøkonomisk Indhold, og naar man læser dem fra Datidens Synspunkt, tør
man vistnok, trods Drewsens heftige Angreb, gaa ud fra, at de have gjort Nytte under Landbrugets famlende
Anstrængelser for at naa et mere rationelt Grundlag. En Del af Afhandlingerne have mere almen Interesse,
saaledes hans ofte omtalte Forslag om at forbedre de slette Kommunikationsmidler ved en Kanal gjennem
Sjælland fra Kjøbenhavn til Korsør (1807), hans Forsøg paa at udfinde Antallet af Heste, Hornkvæg osv. i
Danmark (1804), hans Betragtninger over »det danske Kornpoliti« [nærmest = dansk kornpolitik] (1804), hvori han
som Tilhænger af Adam Smith hævder Frihandelsprincippet, eller hans Undersøgelser om Udstykning af Jord
(1805), hvori han gjør opmærksom paa det store Antal Husmænd med 1—4 Tdr. Land, som vare komne til siden
Forordningen om Jordfællesskabets Ophævelse i 1781, og hævder, at den stærke Udstykning snarest
formindskede Arbejdskraften, at de smaa Lodder gave slettere og forholdsvis mindre Udbytte end de store
Gaarde, og at man vilde opnaa bedre Tilstande ved paa de større Gaarde at opføre Huse med knap en Td. Land
298/484