Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Ólafsson, Jón [d.y.], 1731—1811, nordisk Filolog
Af Louis Bobé
Jón Ólafsson, Broder til ovennævnte Eggert Ó., er født paa Snefneyjar og benævntes til Adskillelse fra sin ældre
samtidige af samme Navn efter sit Fødested, hyppig med latiniseret Afledning »Hypnonensis«, eller, i Henseende
til Aldersforskjellen, »den yngre«, uagtet han selv blev meget gammel og desuden havde en yngre Broder, der
ligeledes hed Jón. 1753 indskreves han ved Kjøbenhavns Universitet, tog 1765 theologisk Examen, men
studerede samtidig Filologi og arbejdede ved det Arnamagnæanske Legat, med hvis Understøttelse han 1770 og
1771 udgav 2 latinske Afhandlinger om den nordiske Kirke i Middelalderen (»De baptismo«, »De cognatione
spirituali«). Fra 1775 knyttedes han til den store »Heimskringla«-Udgave; her tilfaldt ham særlig den lidet
tilfredsstillende Opgave at oversætte Texten paa Grundlag af Peder Clausens fra 16. Aarhundrede stammende
Oversættelse, saaledes at Sprog og Stil afpassedes efter denne. Hans betydeligste Arbejde er det 1786 udkomne
Skrift »Om Nordens gamle Digtekunst«, der fremkom som en Besvarelse af en af Videnskabernes Selskab 1783
udsat Prisopgave. I en særdeles grundig Fremstilling gjøres her Rede for Eddadigtningens og Skjaldedigtenes
ejendommelige Beskaffenhed: Versarterne, Ordforraadet og de indviklede Omskrivninger. Et og andet er nu
forældet, og over Metrikken have først den nyeste Tids Undersøgelser kastet fuldt Lys, men det fortjenstlige
Arbejde lader sig dog endnu læse med Interesse.
J. Ó. har udarbejdet adskillige Glossarer og deltog i Videnskabernes Selskabs Ordbogsarbejde, men med Hensyn
til, hvad han selv betragtede som sin Livsopgave, Tilvejebringelsen af et Supplement til Svenskeren Ihres
bekjendte etymologiske Ordbog: »Glossarium Sviogothicum« (1769), var Lykken ham ikke gunstig.
Videnskabernes Selskab havde paataget sig Udgivelsen, da ved Kjøbenhavns Brand 1807 de færdigtrykte Ark
med tilhørende Manuskript brændte. Vel blev ved den aldrende Forfatters store Ihærdighed nyt Manuskript
tilvejebragt, men Værket kom dog til at henligge utrykt. Han, der havde et svagt Syn og til sidst var blind paa det
ene Øje, var en stille, nøjsom Gransker, hvis Samvittighedsfuldhed og agtværdige Karakter berømmes af alle, der
kjendte ham. Han døde ugift 18. Juni 1811. Til Medlem af Kommissionen for det Arnamagnæanske Legat
udnævntes han 1800.
Til: Indholdsfortegnelsen
296/484