16.07.2013 Views

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

Georg Brandes' Holberg-bog og DBL-biografier - BA Forlag

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

Ólafsson, Jón [d.æ.], 1705—79, nordisk Filol<strong>og</strong><br />

Af Kr. Kaalund<br />

Jón Ólafsson fødtes 15. Avg. 1705 paa Staður i Grunnavík i det nordvestligste Island <strong>og</strong> benævnes, til Adskillelse<br />

fra sin Studiefælle af samme Navn, efter Fødestedet Grunnavík eller med Tillægget »den ældre«. Forældrene<br />

vare Stedets Præst Ólafur Jónsson <strong>og</strong> Thérun Pálsdatter. Da Faderen 2 Aar efter bortreves af en hærgende<br />

Koppeepidemi, flyttede Moderen til sine Forældre paa Præstegaarden Melstaður paa Nordlandet. J. Ó. opt<strong>og</strong>es i<br />

Huset hos Faderens Ven, den bekjendte Lagmand P. Vídalín, som <strong>og</strong>saa efter, at han var bleven Student fra<br />

Holar 1723, beholdt ham hos sig, indtil han 1726 efter Opfordring fra Arne Magnusson [Árni Magnússon] begav<br />

sig til Kjøbenhavn for at tjene denne som Skriver. Efter Arne Magnussons Ønske deponerede han ved<br />

Universitetet, oprindelig d<strong>og</strong> uden Tanke om at studere videre, hvorimod han under Arne Magnussons Vejledning<br />

uddannede sig i Læsning <strong>og</strong> Afskrivning af gamle Membraner. 1728 indtraf Kjøbenhavns Brand, under hvilken<br />

han delt<strong>og</strong> i Redningen af A. Magnussons Haandskriftsamling, <strong>og</strong> som han har givet en omstændelig Beskrivelse<br />

af (trykt i Oversættelse i »Danske Saml.« II). Ved denne Lejlighed tilintetgjordes et Fragment af det eneste kjendte<br />

Haandskrift af »Heiðarvíga saga« tillige med den af J. Ó. kort forud tagne Afskrift, men støttet til n<strong>og</strong>le til eget<br />

Brug nedskrevne Citater formaaede han ved Hjælp af Hukommelsen udførlig at gjengive det tabte (trykt med<br />

Udgaverne af denne Saga).<br />

Efter A. Magnussons Død 1730 forfattede han Katal<strong>og</strong> over dennes til Universitetet legerede Haandskrifter samt<br />

danske <strong>og</strong> islandske Diplomer <strong>og</strong> t<strong>og</strong> desuden 1731 theol<strong>og</strong>isk Examen, men forblev d<strong>og</strong> i Kjøbenhavn, da han<br />

1732 ansattes som Arnamagnæansk Stipendiar, hvilken Stilling han indehavde til 1743. Da opgav han Stipendiet<br />

<strong>og</strong> rejste til Island — af Ærgrelse, som det synes, over Landsmaends Skumlerier over hans, i alt Fald senere<br />

fremtrædende, Hang til stærke Drikke. Paa Island, hvor han i øvrigt 1733 havde aflagt et Sommerbesøg med<br />

efterfølgende ufrivilligt Vinterophold i Norge, levede han tilsyneladende temmelig planløst hos Slægt <strong>og</strong> Venner<br />

eller arbejdede som Skriver hos Retsbetjente, til han paa ny søgte om Antagelse ved det Arnamagnæanske Legat<br />

<strong>og</strong> efter erholdt Tilsagn indtraf til Kjøbenhavn 1751. Fra nu af til sin Død, 17. Juni 1779, var han en Slags<br />

»emerit« Stipendiar, men i de trangeste Kaar. Legatets Bestyrer Professor Møllmann betalte Kost <strong>og</strong> L<strong>og</strong>is for<br />

ham hos en tarvelig Haandværkerfamilie, <strong>og</strong> i øvrigt maatte han lade sig nøje med det nødvendigste. Under alt<br />

dette arbejdede <strong>og</strong> skrev han, men da al Vejledning <strong>og</strong> vel <strong>og</strong>saa de nødvendige videnskabelige Hjælpemidler<br />

manglede, blev Resultatet derefter.<br />

J. Ó. var ingen skarpsindig Mand, <strong>og</strong> hans Hukommelse svækkedes efterhaanden stærkt, han var ukritisk <strong>og</strong><br />

overtroisk, men sad inde med et rigt Forraad af Tradition, Viser, Sagn <strong>og</strong> alle Haande Folkeminder, hvoraf meget<br />

lejlighedsvis anføres i hans Værker, men hvorom han øjensynlig havde kunnet fortælle langt mere, hvis han ikke<br />

havde skammet sig over for sin oplyste Samtid. Det er navnlig hans, 9 utrykte Foliobind optagende, »Lexicon<br />

Islandicum«, der bevarer meget sligt, men rigtignok saaledes begravet i det ubearbejdede Materiale, at det kun<br />

ved en møjsommelig Gjennemgang kan findes. Dette maa vel kaldes hans vigtigste Værk; et tilsvarende Arbejde,<br />

»Contractismus«, er som etymol<strong>og</strong>isk Ord<strong>b<strong>og</strong></strong> ganske mislykket, men indeholder adskilligt lignende Stof. Om<br />

Runernes Brug paa Island meddeler hans »Runol<strong>og</strong>ia« adskilligt. Han har efterladt Udkast til en islandsk<br />

Litteraturhistorie samt bi<strong>og</strong>rafiske (<strong>og</strong>saa avtobi<strong>og</strong>rafiske) <strong>og</strong> annalistiske Samlinger. Ogsaa helt forskjellige<br />

Æmner, som Islands Opkomst, Islands Fiske <strong>og</strong> Sødyr, behandler han. Mindst Værdi have hans strængt<br />

filol<strong>og</strong>iske Arbejder; d<strong>og</strong> vides det, at hans Bearbejdelse af Snorra Edda har, før n<strong>og</strong>en tilfredsstillende Udgave<br />

forelaa, tjent Forskere til Vejledning. Trykt er kun en ringe Del af hans voluminøse Produktion paa Dansk, Latin <strong>og</strong><br />

Islandsk. Mærkes kan, foruden det ovennævnte, hans af Werlauff udgivne Bi<strong>og</strong>rafi af Arne Magnusson.<br />

Til: Indholdsfortegnelsen<br />

295/484

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!